Kategorier
Konsonanter Vokaler

En lang vokallyd?

Min artikel om konsonant-vokal-ratio i dansk er netop udkommet. Jeg præsenterer et par pointer her.

Er dansk nærmest bare en lang vokallyd?

Har dansk virkelig 40 forskellige vokaler og næsten ingen konsonanter?

Er det svært at høre hvor danske ord starter og slutter pga. de mange vokallyde?

Fører udtalesjusk og sprogforandring til et mere vokaliseret sprog?

Der er en del myter om de danske vokaler. Dania-alfabetet, traditionelle sprogbeskrivelse mm. giver indtryk af at man skal skelne mellem 30-40 forskellige vokaler for at tale dansk. Konsonanter bliver til vokaler, og vokalerne beskyldes for at gøre dansk til at svært sprog at lære for både danske børn og udlændingee der forsøger sig.

Det har jeg skrevet om før her på siden, fx her.

Jeg satte mig for at undersøge myterne om forholdet mellem vokallyde og konsonantlyde i det danske lydsystem og i sammenhængende tale. I første omgang præsenterede jeg nogle pointer på PPDK22. Nu har jeg fået publiceret en artikel i NyS som går i kødet på myterne.

Artiklen er tilgængelig her

En central pointe i artiklen er at, selvom det måske lyder enkelt, er det i virkeligheden møgbesværligt at tælle vokaler og konsonanter i et sprog; mange lyde er på grænsen mellem vokal og konsonant, og ofte kan man diskutere om noget er en lyde eller to lyde.

Skal /ts/ i /tsak/ tak fx tælles som en eller to konsonanter? Skal et ord som inde tolkes som /enə/, /enn/ eller /enː/, altså med to vokaler, to konsonanter eller en af hver? Hvis man siger /mæɪ̰s/ mas, er der så to vokaler i ordet, eller er det bare den ene vokal der diftongerer lidt? Osv.

Sådanne forhold gør det i det hele taget svært at sammenligne konsonant-vokal-ratioer på tværs af sprog.

Når det er sagt, har jeg undersøgt mængden af vokallyde og konsonantlyde i DanPASS-korpusset og i udtaleordbog.dk. Begge dele modbeviser myterne og viser en pæn overvægt af konsonantlyde i dansk, og at almindelig fonetisk reduktion fører til at andelen af konsonantlyde stiger, især fordi /ə/ forsvinder eller erstattes med konsonanter). Der er heller ikke noget der tyder på en usædvanlig ophobning af vokallyde i dansk eller på at det er svært at afgrænse danske ord fonetisk — vi bruger, ud over konsonanter, også pauser og sprængansatser til at adskille vokalerne.

Vi kan exploite nogle lydmønstre i dansk og lave fjollede fraser som Det er snarere araer, Arafat, men at sige at dansk på den baggrund er ekstremt vokalrigt, er lige så sagligt som at sige at kinesisk bare er shi shi shi.

Kategorier
Diverse Fonologi Konsonanter Lydskrift Meta Taleorganer Udtale Vokaler

Ny dansk fonetikbog med fantastiske fordele

Jeg har i årevis plapret op om at nogen burde skrive en ny dansk fonetikbog baseret på moderne IPA. Nu har jeg gjort det selv. Den hedder Ny dansk fonetik, og den kan købes her. Og hvis du har fulgt schwa.dk gennem længere tid, er bogen helt sikkert noget for dig. Jeg har skrevet en pitch om hvordan min bog er bedre eller bare forskellig fra andre fonetikbøger, og hvorfor du skulle tage at anskaffe den. Men for faste følgere af schwa.dk kommer lige lidt mere baggrund her.

Ny dansk fonetik, af Ruben Schachtenhaufen

Målet med bogen har ikke været at have de mest flashy illustrationer, det dyreste forlag i ryggen eller den mest komplette beskrivelse af dansk fonetik. Målet er at introducere en ny, tidssvarende og internationalt orienteret retning. Og samtidig er det mit mål at man som tilhænger af den internationale retning som Ny dansk fonetik står for, både nu og endnu mere med tiden skal være langt bedre stillet end tilhængere af nationale lydskriftsystemer og ditto terminologi.

De sidste mange år har jeg ævlet om dansk lydskrifttradition og om at det vi traditionelt kalder IPA, reelt ligger meget langt fra officiel og moderne IPA, og det er en stor ulempe for faget, især i overgangen mellem dansk og international fonetik. Dansk lydskrifttradition har længe stået i vejen for danskeres adgang til og udvikling af online resurser såvel som udlændinges forståelse af dansk.

På lingvistikuddannelserne på Københavns Universitet og Århus Universitet er det ikke bare en klar fordel at lære IPA, men det skal man faktisk også jf. studieordningerne. Derfor har det længe været et problem at eksisterende fagbøger læner sig op ad en præ-1950 variant af IPA og en helt speciel dansk forståelse af hvad IPA er, så standarden er suppleret med hjemmelavede omdefinitioner, kompliceringer og forenklinger. Der har ganske enkelt manglet en grundbog i dansk fonetik baseret på moderne IPA som beskrevet i Handbook of the IPA, og som ligner international praksis. Dette er den vigtigste motivation bag min bog.

Ud over at der indtil nu har manglet en lærebog, har manglen på resurser også været en hindring. Selvom IPA teknisk set er klart det stærkeste system, ville man som ny IPA-bruger tidligere være dårligere stillet end hvis man brugte den teknisk ringere, Dania-lignende DDO-lydskrift, fordi der manglede IPA-baserede bøger, ældre litteratur, online resurser osv.

Derfor har det været vigtigt ikke bare at skrive en ny bog, men også at udvikle værktøjer så man som ny IPA-bruger har adgang til mindst lige så gode eller bedre resurser end brugere af traditionelle danske lydskriftsystemer. Derfor har jeg også lagt mange kræfter i udviklingen af udtaleordbog.dk, som nu langt overgår DDO som fonetisk opslagsværk, men som også har været lidt utilgængelig pga. manglen på undervisningsmateriale der understøtter IPA-lydskriften.

Nu er der skabt sammenhæng. Som IPA-bruger har man nu både en grundbog og opslagsværk. Og der kommer mere til. Jeg har allerede udviklet de første online øvelser i IPA-lydskrift, og mange flere er på tegnebrættet. Jeg er også i gang med at samle en portal til bogen her på schwa.dk med adgang til et hav af ekstra resurser.

Og ja, så er bogen skrevet af mig, der, som faste følgere vil være bekendt med, engagerer sig med publikum på de sociale medier. Jeg lytter til feedback, svarer på spørgsmål og arbejder på at gøre tingene bedre til næste udgave.

Så. Ny dansk fonetik er ikke bare en fonetikbog som du bare studerer som selvstændig værk og på egen hånd. Det er en del af et idealistisk koncept med et mål om at skabe det bedste, mest tilgængelige, moderne, internationalt orienterede grundlag for at studere dansk fonetik.

Man skal ikke straffes økonomisk for at være moderne og internationalt orienteret. På trods af skyhøj inflation er Ny dansk fonetik holdt betydeligt billigere end andre fonetikbøger. Når du køber Ny dansk fonetik, får du samtidig masser af god fonetik-karma ved at støtte udviklingen af schwa.dk og udtaleordbog.dk 😉

Køb Ny dansk fonetik

Kategorier
Vokaler

Sprog med mange vokaler er nemmere end sprog med få vokaler

I sidste indlæg skrev jeg om hvilke sprog der er sværest (tager længst tid at lære) for amerikanere, baseret på data fra den amerikanske statslige organisation FSI, hvoraf det blandt andet fremgik at dansk regnes som et af de nemmeste sprog.

Sprogforskere har spekuleret i at mange vokaler i et sprog gør det vanskeligere at lære sproget. Jeg må indrømme at jeg aldrig har kunnet gennemskue argumentationen, men ikke desto mindre tænkte jeg at det ville være teste på baggrund af disse data fra FSI.

FSI deler sprogene op i fire kategorier, 1-4, hvor 1 er nemmest og 4 er sværest. Jeg har undersøgt sprogene i hver kategori for hvor mange vokalfonemer der er i sprogene, og det ser sådan ud:

Blandt de nemmeste sprog (kat. 1) findes nogle af de mest vokalrige sprog, som dansk, portugisisk og hollandsk. Sprog i kat. 1 har i snit 10,33 vokalfonemer pr. sprog. I de sværeste sprog er der i snit 5 vokalfonemer pr. sprog. Kategori 2-3 ligger mellem disse.

Hypotesen om at mange vokalfonemer gør sproget vanskeligere, kan ikke bekræftes af disse tal. Tværtimod, mange vokaler ser umiddelbart ud til give et nemmere sprog end få vokaler. Der må tydeligvis være andre forhold der har langt større betydning.

Grafen er vel at mærke baseret på hvor svært det er for amerikanske diplomater at lære sprogene. Engelsk er selv et vokalrigt sprog, og det kan meget vel tænkes at vokalrigdom ikke udgør samme problem for amerikanere som for talere fra vokalfattige sprog. Det forklarer dog ikke hvorfor færre vokaler tilsyneladende gør sprogene sværere.

Spekulation

Flere har peget på at kasusrige sprog til gengæld ser ud til at volde problemer. Engelsk er, ligesom dansk, kasusfattigt, så det giver mening at kasus volder problemer. Jeg har ikke lavet statistik over det, men det vækker genklang hos mig selv, som på trods af at kasustræning er omtrent det eneste jeg kan huske fra tyskundervisningen i folkeskolen, aldrig rigtig fattede hvad kasus var før jeg havde læst lingvistik nogle år på universitetet.

Dermed påstår jeg ikke at kasus i sig selv gør et sprog vanskeligt. Pointen er, som de fleste kan sige sig selv, at vanskelighederne ved at lære et bestemt sprog, ikke afhænger af en fast lingvistisk kategori, men af hvilke(t) sprog du taler som udgangspunkt.

Det skal også siges at påstandene om at mange vokaler gør det svært at lære et sprog, ikke drejer sig om voksnes fremmesdsprogstilegnelse, men småbørns førstesprogstilegnelse, hvilket denne lille undersøgelse ikke kan sige noget om. Hvis vokaler volder problemer for børn, kunne man dog også godt forvente at de gjorde det for voksne. Under alle omstændigheder er det ofte vokalerne der fremhæves som det vanskelige i dansk, også ifm. fremmedsprogstilegnelse.

Helt intuitivt burde det logisk set ikke være direkte nemmere at lære et sprog jo flere vokaler der er. Og det kan meget vel tænkes at mange bøvler med at få styr på vokalerne i dansk. Men igen, man kan så glæde sig over at det bare er vokalerne der kræver lidt træning, for alt i alt lader det ikke til at være en stor hindring, og meget andet i sproget er tilsvarende nemmere. Sidst kunne man også spekulere i hvilke fordele der er i at udtrykke sproglige kontraster via vokalnuancer frem for fx komplekse kasussystemer eller andet. Men det vil jeg ikke kaste mig ud i her.

Data og metode

Info om vokaler er hentet fra wikipedia. For vokaler har jeg ignoreret suprasegmentelle træk (længde, toner, stemmekvalitet) og diftonger; et sprog med fx 7 korte og 7 lange vokaler er således registreret med 7 vokaler. At indregne disse ville kun gøre tendensen stærkere, da bl.a. dansk (kat. 1) ville eksplodere mht. antallet af vokaler. Alle sprog har 3-14 vokalfonemer, hvor langt de fleste har 5-10.

Sværhedsgrader er hentet fra FSI’s hjemmeside. Kat. 2 indeholder flest sprog. Jeg medtog kun de 22 sprog fra A-K hvorefter det var klart at inklusion af flere sprog ikke ville ændre på noget. Der er således medtaget 9, 5, 22 og 5 sprog respektivt i kat. 1-4.

Kat 1
Danish 13
Dutch 13
Italian 7
Norwegian 10
Portuguese 14
Romanian 7
Spanish 5
Swedish 10
French 14

Kat 2
German 7
Haitian 7
Indonesian 8
Malay 6
Swahili 5

Kat 3
Albanian 7
Amharic 7
Armenian 6
Azerbaijani 9
Bengali 14
Bulgarian 6
Burmese 8
Czech 5
Dari 8
Estonian 9
Farsi 6
Finnish 8
Georgian 5
Greek 5
Hebrew 5
Hindi 10
Hungarian 7
Icelandic 8
Kazakh 9
Khmer 10
Kurdish 7
Kyrgyz 8

Kat 4
Arabic 3
Chinese – Cantonese 5
Chinese – Mandarin 5
Japanese 5
Korean 7