Tag: artikulation

Kategorier
Taleorganer

Gør-det-selv-palatografi

I eksperimentel fonetik bruger man indimellem en teknik der hedder palatografi til at udforske hvordan konsonanter artikuleres. Teknikken går ud på at smøre noget sværte på ganen eller tungen på en forsøgsperson og så få vedkommende til at udtale den konsonant man er i gang med at undersøge. Under artikulationen vil der opstå kontakt mellem tunge og gane. Ved at tage et billede af ganen og tungen, kan man undersøge hvor sværten er blev afsat eller slidt af, og dermed kan man få et indtryk af hvilke dele af tungen og ganen der har været i kontakt med hinanden under artikulationen af lyden.

Nu har en gruppe studerende og deres undervisere fra University og London lagt en serie videoer på youtube, hvor man kan lære at lave palatogrammer selv. Se dem her:

Samlet link: http://www.youtube.com/user/PalatographyLessons

1: Equipment
http://youtu.be/wCDuh6dfw6g
2: Mixing the paint
http://youtu.be/2XEJVs6XbYA
3. Choosing and remembering test words
http://youtu.be/kC1x63lgulM
4. Hygiene
http://youtu.be/llP36cePiMM
5. Doing linguograms
http://youtu.be/CqN-mh02o5U
6. Doing palatograms
http://youtu.be/8Sh5hFnIuS4

Kategorier
Taleorganer

Næsehule og stemmelæber

Her er en rigtig nasset videooptagelse af næsehule og strube. Man ser først hvordan en fiberoptisk kikkert føres ind i næsehulen og derfra ned i svælget hvor man får et kig på stemmelæberne.

Næsehulen: Læg mærke til den lodrette væg, næseskillevæggen, midt i næsen. Se hvordan ganesejlet hæves under artikulationen af papapa, shhhh og babybottle. Desværre bliver der ikke sagt ord med nasaler.

Struben: Læg mærke til hvordan hvordan hele svælget indsnævres ved tonestigningen. De bevægelige dele der føres sammen under artikulationen, er tudbruskene. Selvom man kan se bevægelser i stemmelæberne, svarer det ikke til de faktiske stemmelæbesvingninger – de har for høj frekvens til at blive opfanget i realtid.

Kategorier
Taleorganer

Røntgenfilm af taleorganer (H.M. Truby)

9 minutters røntgenfilm med fokus på artikulationen af forskellige konsonantgrupper på engelsk (plotched, hotshot, strength, chlorid, quads, blooped, dragged, glanced, putrid, branded, tweaks, dwedged, cubed, rebuked osv.).

Bemærk: 1. Taleorganerne stilles i position inden ordet udtales, 2. Tale er ikke en serie af diskrete lyde (uanset at vi opfatter det sådan), men en kontinuerlig bevægelse af taleorganerne.

Yderligere information: TRUBY, H.M. (1959), “Acoustic-cineradiographic analysis considerations with special reference to certain consonantal complexes”, Acta Radiol. Suppl. 182, 1-227.