Sammen med Eva Hess Thaysen og Christen Stubbe Teglbjærg fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium har jeg netop fået udgivet bogen Danish Diction in Art Song (DDAS), en samling af 55 klassiske danske kunstsange med noder, engelsk oversættelse, og ikke mindst lydskrift med IPA. Det er den første danske udgivelse af sange med IPA skrevet direkte ind i noderne.
De klassiske sange har indtil været utilgængelige for udenlandske kunstnere, men med IPA-transskriptionerne og oversættelserne er det blevet meget lettere for kunstnere at synge på dansk.
Faktisk vandt den britiske sanger Johannes Moore og pianisten Ilan Kurtser for nylig Copenhagen Lied Duo Competition 2023 hvor de sang på dansk ved hjælp af nogle af disse IPA-transskriptioner.
Traditionelt lærte man på sanguddannelser de store operasprog italiensk, fransk og tysk med traditionel sprogundervisning. Men især det sidste årti er det blevet mere og mere udbredt at erstatte traditionel sprogundervisning med træning i IPA.
IPA-transskriptionerne giver en mere direkte adgang til at synge på fremmedsprogets udtale, og IPA-træning åbner åbner ikke bare for de store operasprog, men også alle andre mindre sprog og den mere uudforskede sangskat man finder der. DDAS og IPA-transskriptionerne er således et banebrydende bidrag til at eksportere dansk kultur.
Inspiration til Ny dansk fonetik
Eva kontaktede mig for ca. 10 år siden mhp. at blive sat ind i IPA-lydskrift for at udforske ideen om at anvende fonetik og lydskrift i sangundervisningen, både for danske sangere der skulle synge på fremmedsprog, og udenlandske sangere der skulle synge dansk. Vi har mødtes jævnligt hen over årene, og samarbejdet har ud over DDAS bl.a. ført til at IPA nu er en del af studieordningen på konservatoriets sanguddannelse.
Mødet med anvendelsen af fonetik og lydskrift uden for mit eget traditionelle område, lingvistik, var meget inspirerende og også en øjenåbner for mig. Det var her jeg erfarede at IPA-trænede udlændinge og IPA-transskriptioner af andre sprog havde en helt anden forståelse af IPA end det jeg havde lært på lingvistikuddannelsen.
Mens der for sprog som engelsk, tysk, fransk, italiensk, svensk og norsk var stor enighed om at holde IPA-notation til simpel, bred IPA og enighed om hvilke lyde IPA-tegnene stod for, stak de traditionelle danske “IPA”-beskrivelser i en helt anden retning; de var smækfyldte med diakritiske tegn og omveje, uden at lydskriften dermed var mere præcis, for grundtegnene blev heller ikke brugt på samme måde som på andre sprog.
For at de udenlandske sangere skulle kunne bruge de danske IPA-transskriptioner til noget, var vi simpelthen nødt til at revidere hvordan vi brugte IPA til at beskrive dansk udtale.
Det var starten på mit opgør med den danske lydskrifttradition. Jeg oplevede ganske enkelt at den IPA-forståelse der blev brugt på konservatoriet og i andre sprog var lettere at lære, skrive, afkode, og gav bedre resultater i at opnå en forståelse af udtalen af dansk og andre sprog, den var mindre indforstået, og den var mere sammenlignelig på tværs af sprog, så det man havde lært om udtale og lydskrift i ét sprog mere direkte kunne genanvendes i andre sprog.
Jeg synes ikke at jeg kunne være bekendt at lingvistikstuderende skulle lære et ringere system end det man lærte på konservatoriet, og derfor begyndte jeg at trække mine erfaringer fra konservatoriet over i fonetikundervisningen på universitetet, og det førte med tiden til NDF.
Inspiration til udtaleordbog.dk
I arbejdet med transskription af danske sange har vi haft en kolossal mængde diskussioner om hvad der er de bedste transskriptionsprincipper og hvilken udtalestil vi skulle sigte efter.
De konstante revisioner af principper førte til at jeg begyndte at lave et computer-script med en lille udtaleordbog til at generere transskriptionerne, så når vi ændrede et transskriptionsprincip eller udtalen af et bestemt ord, kunne det konsekvensrettes i alle andre ord og sange på samme tid med et tryk på en knap.
Scriptet blev med tiden mere og mere avanceret; det blev fodret med flere bogstav-til-lyd-regler og undtagelser, stavelsesdeling, morfologiske forhold m.m. og kunne håndtere flere og flere ting automatisk. (Et lokalt højdepunkt var den dag hvor scriptet korrekt gættede udtalen af Praskoviuschka).
Efterhånden kunne scriptet bruges til at lave en udtaleordbog i større skala, og det er i dag videreudviklet til det script der genererer alle transskriptioner på udtaleordbog.dk.
Så arbejdet med IPA-transskriptioner i klassisk sang har ikke alene affødt bogen DDAS, men også NDF og udtaleordbog.dk.
Danish Diction in Art Song fås i en meget flot indbundet udgave til 800 kr. eller i tre bind med spiralryg til samlet set 600 kr.
På den tilhørende hjemmeside danishdictioninartsong.dk kan det hele hentes gratis som pdf’er, og der kommer audio og video med musik, recitation og IPA af alle sangene. (En del ligger der allerede, se fx Æbleblomst).
DDAS er støttet af Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Kulturministeriet og A.P. Møller Fonden.
