Kategorier
Lydskrift

Dansk kunstsang på lydskrift

Sammen med Eva Hess Thaysen og Christen Stubbe Teglbjærg fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium har jeg netop fået udgivet bogen Danish Diction in Art Song (DDAS), en samling af 55 klassiske danske kunstsange med noder, engelsk oversættelse, og ikke mindst lydskrift med IPA. Det er den første danske udgivelse af sange med IPA skrevet direkte ind i noderne.

Danish Diction in Art Song (foto af Edition-S)

De klassiske sange har indtil været utilgængelige for udenlandske kunstnere, men med IPA-transskriptionerne og oversættelserne er det blevet meget lettere for kunstnere at synge på dansk.

Faktisk vandt den britiske sanger Johannes Moore og pianisten Ilan Kurtser for nylig Copenhagen Lied Duo Competition 2023 hvor de sang på dansk ved hjælp af nogle af disse IPA-transskriptioner.

Traditionelt lærte man på sanguddannelser de store operasprog italiensk, fransk og tysk med traditionel sprogundervisning. Men især det sidste årti er det blevet mere og mere udbredt at erstatte traditionel sprogundervisning med træning i IPA.

IPA-transskriptionerne giver en mere direkte adgang til at synge på fremmedsprogets udtale, og IPA-træning åbner åbner ikke bare for de store operasprog, men også alle andre mindre sprog og den mere uudforskede sangskat man finder der. DDAS og IPA-transskriptionerne er således et banebrydende bidrag til at eksportere dansk kultur.

Inspiration til Ny dansk fonetik

Eva kontaktede mig for ca. 10 år siden mhp. at blive sat ind i IPA-lydskrift for at udforske ideen om at anvende fonetik og lydskrift i sangundervisningen, både for danske sangere der skulle synge på fremmedsprog, og udenlandske sangere der skulle synge dansk. Vi har mødtes jævnligt hen over årene, og samarbejdet har ud over DDAS bl.a. ført til at IPA nu er en del af studieordningen på konservatoriets sanguddannelse.

Mødet med anvendelsen af fonetik og lydskrift uden for mit eget traditionelle område, lingvistik, var meget inspirerende og også en øjenåbner for mig. Det var her jeg erfarede at IPA-trænede udlændinge og IPA-transskriptioner af andre sprog havde en helt anden forståelse af IPA end det jeg havde lært på lingvistikuddannelsen.

Mens der for sprog som engelsk, tysk, fransk, italiensk, svensk og norsk var stor enighed om at holde IPA-notation til simpel, bred IPA og enighed om hvilke lyde IPA-tegnene stod for, stak de traditionelle danske “IPA”-beskrivelser i en helt anden retning; de var smækfyldte med diakritiske tegn og omveje, uden at lydskriften dermed var mere præcis, for grundtegnene blev heller ikke brugt på samme måde som på andre sprog.

For at de udenlandske sangere skulle kunne bruge de danske IPA-transskriptioner til noget, var vi simpelthen nødt til at revidere hvordan vi brugte IPA til at beskrive dansk udtale.

Det var starten på mit opgør med den danske lydskrifttradition. Jeg oplevede ganske enkelt at den IPA-forståelse der blev brugt på konservatoriet og i andre sprog var lettere at lære, skrive, afkode, og gav bedre resultater i at opnå en forståelse af udtalen af dansk og andre sprog, den var mindre indforstået, og den var mere sammenlignelig på tværs af sprog, så det man havde lært om udtale og lydskrift i ét sprog mere direkte kunne genanvendes i andre sprog.

Jeg synes ikke at jeg kunne være bekendt at lingvistikstuderende skulle lære et ringere system end det man lærte på konservatoriet, og derfor begyndte jeg at trække mine erfaringer fra konservatoriet over i fonetikundervisningen på universitetet, og det førte med tiden til NDF.

Inspiration til udtaleordbog.dk

I arbejdet med transskription af danske sange har vi haft en kolossal mængde diskussioner om hvad der er de bedste transskriptionsprincipper og hvilken udtalestil vi skulle sigte efter.

De konstante revisioner af principper førte til at jeg begyndte at lave et computer-script med en lille udtaleordbog til at generere transskriptionerne, så når vi ændrede et transskriptionsprincip eller udtalen af et bestemt ord, kunne det konsekvensrettes i alle andre ord og sange på samme tid med et tryk på en knap.

Scriptet blev med tiden mere og mere avanceret; det blev fodret med flere bogstav-til-lyd-regler og undtagelser, stavelsesdeling, morfologiske forhold m.m. og kunne håndtere flere og flere ting automatisk. (Et lokalt højdepunkt var den dag hvor scriptet korrekt gættede udtalen af Praskoviuschka).

Efterhånden kunne scriptet bruges til at lave en udtaleordbog i større skala, og det er i dag videreudviklet til det script der genererer alle transskriptioner på udtaleordbog.dk.

Så arbejdet med IPA-transskriptioner i klassisk sang har ikke alene affødt bogen DDAS, men også NDF og udtaleordbog.dk.


Danish Diction in Art Song fås i en meget flot indbundet udgave til 800 kr. eller i tre bind med spiralryg til samlet set 600 kr.

På den tilhørende hjemmeside danishdictioninartsong.dk kan det hele hentes gratis som pdf’er, og der kommer audio og video med musik, recitation og IPA af alle sangene. (En del ligger der allerede, se fx Æbleblomst).

DDAS er støttet af Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Kulturministeriet og A.P. Møller Fonden.

Kategorier
Lydskrift

Officielt svar på Grønnums kritik af Ny dansk fonetik ude nu

Nina Grønnum anmeldte min bog Ny dansk fonetik i NyS 63. Jeg svarer igen i en replik i NyS 64. Læs replikken her.

Mange detaljer har jeg skrevet mere uddybende om andre steder, og der var en del ting som der ikke var plads til i NyS. Derfor har jeg jeg samlet denne side med overblik over lydskriftdiskussionen, som der også henvises til i min replik. God fornøjelse.

Citat fra min replik i NyS 64
Kategorier
Lydskrift

Utilpasset IPA anno 2023

TL;DR: Min artikel Utilpasset IPA er udkommet. Her gør jeg status på fem års lydskriftdiskussion. Og så er det tid til at beskæftige sig med noget andet end at diskutere lydskriftprincipper.

I sommeren 2021 skrev jeg en række indlæg her på siden under temaet utilpasset IPA, hvor jeg slog ned på en række punkter i den traditionelle “Dansktilpasset IPA”, eller hvad man nu vil kalde det, altså den IPA-forståelse som man finder i fx Nina Grønnums fonetikbøger, på DDO osv. som afviger en del fra IPA’s officielle principper og international praksis. Indlæggene førte til en lang række gode diskussioner og forslag til forbedringer, og det førte frem til den IPA-lydskrift som jeg siden har benyttet på udtaleordbog.dk og i NDF.

Opgøret med den “tilpassede IPA” rækker egentlig et par år længere tilbage endnu. I 2019 skrev jeg indlægget Opgør med en lydskrifttradition, hvor jeg diskuterede nogle af forholdene, som jeg var begyndt at gøre op med i fonetikundervisningen allerede året inden. I bakspejlet viste det sig at være et skridt på vejen mod et større opgør.

Flere opfordrede mig i kølvandet på diskussionerne i 2021 til at skrive en mere formel akademisk artikel om emnet, og jeg kunne også godt selv se behovet for en akademisering af diskussionen, så i starten af 2022 skrev jeg pointerne i mine indlæg om til en artikel. Nu, over halvandet år senere, er den artikel endelig udkommet i tidskriftet Danske Studier og kan læses her:

Artiklen blev sådan set ret hurtigt forhåndsgodkendt, og derfor havde jeg fin rygdækning for at implementere lydskriftstandarden i første udgave af NDF fra 2022. Men af planlægningsmæssige årsager og almindelig akademisk grundighed gik der altså over et år fra NDF udkom, til artiklen som NDF bygger på, blev offentliggjort. Derfor stod NDF i et stykke tid lidt “nøgen”; for fagfolk som ikke havde fulgt med i diskussionerne, fremstod bogen nok lidt postulerende og IPA-revisionerne lidt grebet ud af det blå. Til en anden gang har jeg lært at det er en god ide at vente med at udgive en bog til forskningen der ligger bag, er offentliggjort. Det ville nok have sparet mig for en del diskussioner.

Ny og traditionel IPA meget kort

Titlen “Utilpasset IPA” har en intenderet dobbeltbetydning. Den lydskrift der bruges i Grønnums lærebøger, DDO og i Udtalt, kaldes modificeret, forenklet eller tilpasset IPA. Men hvordan ville IPA for dansk se ud uden de særlige tilpasninger? Og er det i virkeligheden den danske lydskrifttradition der er lidt utilpasset, altså i betydningen at den har nogle normer der ikke lever op til omgivelsernes forventninger og krav, og som gør det svært for den pågældende lydskrift at fungere normalt?

Traditionelt henviser “tilpasset IPA” til en forståelse af at “rigtig IPA” er meget kompleks og passer dårligt til dansk, så man egentlig burde skrive [ˈd̥͡sʁ̥ɔ̟̝ð̰̘̞ˠ] tråd, men for at gøre det mere praktisk, “tilpasser” man IPA til dansk, dvs. omdefinerer nogle af lydene, tilføjer nogle ekstra tegn osv., så man kan nøjes med at skrive [ˈtʁɔðˀ]. Men hverken udgangspunktet [ˈd̥͡sʁ̥ɔ̟̝ð̰̘̞ˠ] eller praksissen med at tilpasse [ ]- lydskriften er særlig loyal over for IPA.

Den nye IPA som jeg bruger i NDF og på udtaleordbog.dk er hverken modificeret, tilpasset, forenklet IPA eller andet, men slet og ret IPA. Med det forstår jeg:

  • Den følger IPA’s nyeste principper fra 1999.
  • Den skelner bred og snæver transskription i / / og [ ] som beskrevet i IPA’s håndbog og som det bruges i mange andre sprog og online-resurser. Sprogspecifikke tilpasninger foretages i / /-notation, ikke i [ ]-notation.
  • Den bruger kun tegn der findes i IPA-skemaet.
  • Den bruger tegnene sådan som de er defineret i IPA-skemaet, og sådan som de typisk bruges i IPA-beskrivelser af andre sprog.

Dette har konsekvenser for hvordan man bruger / / og [ ]. hvordan man noterer plosiver, åbne vokaler, diftonger, og enkelte andre ting. Konsekvenserne kan illustreres med at fx stejl skrives /staɪ̰l/ frem for [ˈsd̥ɑjˀl], hvilket giver en lydskriftpraksis som både er enklere, mere intuitiv, lettere at afkode og sammenligne på tværs af sprog end den traditionelle “tilpassede IPA”.

Lydskriftdiskussioner

Jeg har diskuteret lydskrift og IPA ganske meget de sidste fem år. Det har været gode diskussioner, hvor mange er kommet med input og forslag som har været med til at forme det foreløbigt endelige resultat. Her er mine vigtigste indlæg i diskussionerne, som repræsenterer mine aktuelle synspunkter, hvis man har lyst til at læse op på det:

Nina Grønnum anmeldte NDF i NyS 63, hvor hun bruger en del kræfter på at argumentere mod den nye IPA og for den traditionelle danske lydskriftpraksis. Det har jeg skrevet en del omfattende svar på:

Tid til noget nyt

Siden diskussionerne i kølvandet på indlæggene her på schwa.dk i 2021 har jeg ikke mødt argumenter der har givet anledning til at revidere min forståelse og implementering af IPA, men indimellem opstår behovet for at styrke eller tydeliggøre (eller bare gentage) argumenterne.

Med udgivelsen af Utilpasset IPA og 2. udgave af NDF tidligere på efteråret betragter derfor sådan set lydskriftdiskussionen som overstået for nu fra min side, dvs. de sidste 2 år har jeg ikke selv haft mere at tilføje, og jeg har ikke hørt nye argumenter eller fået påpeget forhold som jeg ikke allerede har overvejet, diskuteret, analyseret og taget stilling til. Så nu vil jeg lægge lydskriftdiskussionen på hylden for en stund og fokusere på andre og måske mere interessante emner ;)


(De sidste par år har jeg været ret stædig i at holde mig helt strikt til IPA i diskussionerne. Jeg synes det har været vigtigt at komme helt tilbage til start før man begynder at diskutere tilpasninger. Så kan man tage diskussionen om praktiske afvigelser på et grundlag hvor man ved hvad vi afviger fra. Måske, men jeg lover ikke noget, vil jeg være mere chill i min tilgang til IPA fremover. Det er ikke imod IPA’s idealer hvis man fifler lidt med det hele for at gøre lydskriften mere praktisk og let tilgængelig.)