Kategorier
Kodning

Indsæt IPA i LaTeX-dokumenter

Hvis du ikke ved hvad (La)TeX er, kan du med sindsro skippe denne artikel. Kort fortalt er det en slags tekstbehandlingssystem, som er populært i nogle videnskabsgrene, især matematik, men altså også lingvistik, fordi det bl.a. er velegnet til at skrive forskellige formler og figurer ud, som kan være vanskelige at håndtere i almindelige tekstbehandlingsprogrammet.

IPA rummer imidlertid en del specialtegn som ikke umiddelbart accepteres TeX. Man kan derfor ikke bare uden videre skrive IPA i TeX-dokumenter. Det er ikke svært hvis man kender løsningen, men løsningen er ikke så nem at finde. Når man googler problemet, finder man typisk nogle svar, som kun delvist løser problemet, så her er en guide til at indsætte IPA i TeX.

Step 1: Brug XeTeX/XeLaTeX

XeTeX eller XeLaTeX er, ligesom LaTeX, udvidelser til TeX. Disse udvidelser forstår unicode, som er nødvendig for at bruge IPA.

Hvis du bruger Overleaf, skal du vælge XeLaTeX. Det gør man i menu > compiler > XeLaTeX. Hvis du bruger en offline compiler, som TeXworks, skal du bare vælge XeTeX i værktøjslinjen.

Hvis du kun skriver ganske lidt IPA, kan du være heldig at dette er nok, men sandsynligvis har du bruge for at vælge en IPA-sikker font i opsætningen af dit dokument.

Step 2: Brug en IPA-sikker font

Ikke alle skrifttyper understøtter IPA lige godt. Generelt bør de fonte der findes i min tegnvælger være sikre, men hvis du bruger Overleaf, er det ikke alle der virker. Du kan også eksperimentere med andre fonte, hvis du foretrækker det.

Du kan vælge enten at bruge samme font i hele dokumentet, eller kun bruge en IPA-sikker font til IPA-passager og din yndlingsfont til resten af dokumentet.

Metode 1: Samme font i hele dokumentet

Hvis du bruger Overleaf, skal du i din preample skrive:

\usepackage{fontspec} 
\setmainfont{Doulos SIL}

Doulos SIL er den eneste font jeg har fundet som er IPA-sikker i Overleaf (men andre SIL fonte virker sikkert også). Hvis du bruger en offline compiler, virker Doulos SIL imidlertid kun hvis du har fonten installeret på din pc (den kan hentes her).

I offline compilere virker alle normale IPA-sikre fonte. Her kan du erstatte koden med din yndlingsfont, fx:

\usepackage{fontspec}  
\setmainfont{Arial} 

Metode 2: Særlig font til IPA-passager

Hvis du generelt foretrækker en font som ikke er IPA-sikker, kan du nøjes med at bruge en IPA-sikker font til IPA-passager. Skriv følgende i din preample:

\usepackage{fontspec} 
\newfontfamily\tipa{Doulos SIL}
\DeclareTextFontCommand{\ipa}{\tipa}

Nu kan du med koden \ipa{} markere at noget skal vises med den IPA-sikre font, fx:

Her er en tekst med et eksempel på \ipa{ˈlyɤskʁæft} midt i teksten 

Du kan også markere en længere passage med \begin{tipa} og \end{tipa} således:

\begin{tipa}
/ˈnoːɐnven̰n ɐ ˈso̰ːln ˈskɛntəs ɒm ˈvɛm̰ ˈæ pm ta va ˈstæɐkəst | tæ en ˈʁaɪsnə kʰɒm ˈkɔːɔnə fɒˈpḭː || ti pleʊ ˈeːnɪɪ ɒm æt ˈtɛn̰ ta kʰu fɔ ˈmæn̰n tse ɐ tsæ sin ˈjakə ˈæ̰ː | sku ˈænsḛːs fɐ ɐ væːɐ ˈstæɐkɐɐ ɛn tn ˈænn/
\end{tipa}

Alternativ (non)løsning

Hvis man googler løsninger på IPA i TeX, er den mest populære metode at bruge pakken tipa (\usepackage{tipa}). Denne pakke gør at man kan bruge almindelige tastaturtegn som så konverteres til IPA-tegn, fx \textipa{[“s@mTIN]} som giver outputtet [ˈsəmθɪŋ].

Denne løsning kan bruges i meget begrænsede tilfælde. Problemet med denne løsning er at kun almindelige engelske fonemer er inkluderet, ikke hele IPA. Desuden skal man kunne alle tastaturgenvejene udenad. Og så kommer hele lydskriften til at stå med pseudolydskrift, som ikke kan kopieres til eller fra andre dokumenter.

Kategorier
Retskrivning

Har Sprognævnet styr på ‘nogen’ og ‘nogle’?

D. 10. februar lavede Sprognævnet et opslag om nogen/nogle på deres facebookside. Sprognævnet spørger Har du helt styr på hvornår du skal bruge ’nogen’ eller ’nogle’? Men av, av, av, Sprognævnet har ikke styr på egne regler. Opslaget instruerer i at bruge nogen i nægtende, spørgende og betingende sætninger. Denne instruks kan imidlertid føre til brud på de regler der står i retskrivningsordbogen. Så man kan rimeligvis spørge Sprognævnet, har I selv helt styr på nogen og nogle?

Hvad siger reglerne?

De officielle regler i retskrivningsordbogen er følgende:

nogen pron., itk. noget, pl. nogle (i betydningen ‘flere’) el. nogen (i betydningen ‘nogen som helst’) (link)

Nogen er altså et pronomen, som i intetkøn bøjes noget. I pluralis bøjes det enten nogle eller nogen alt efter om det i betydningen ‘flere’ eller betydningen ‘nogen som helst’.

Om man skal skrive ‘nogen’ eller ‘nogle’ i pluralis, afhænger altså ikke af om det er nægtende, spørgende eller betingende sætninger, men af betydningen. Og man kan sagtens lave nægtende, spørgende og betingende sætninger der betyder noget forskelligt alt efter om man skriver nogen eller nogle, fx:

Nægtende
Jeg kan ikke tåle nødder, så jeg kunne ikke spise nogen af kagerne (alle kagerne indeholdt nødder, så jeg fik ingen kage)
Jeg kan ikke tåle nødder, så jeg kunne ikke spise nogle af kagerne (flere kager indeholdt nødder, så jeg måtte holde mig til dem der ikke indeholdt nødder)

Betingende
Hvis du har nogle æbler, vil jeg gerne have et (hvis du har to eller flere æbler, vil jeg gerne have et, men jeg vil ikke tage imod dit sidste æble)
Hvis du har nogen æbler, vil jeg gerne have et (hvis du har et æble, evt. flere, vil jeg gerne have et)

Spørgende
Har du nogle æbler? (har du mindst to æbler?)
Har du nogen æbler? (har du mindst et æble?)

Betydningsforskellen er subtil, og det er sjældent noget vi har brug for at skelne, og derfor gør vi det typisk ikke, i hvert fald ikke i tale. Men den er der, og det er den forskel Sprognævnet ifølge retskrivningsordbogen mener vi skal skelne med nogen og nogle. Men det er ikke det de skriver i deres opslag på facebook.

Man kan finde tekster der følger dette råd, men hvor det resulterer en forkert betydning, fx:

Her menes formentlig ikke at vaccine ikke virker på nogen overhovedet, men at der blot er enkelte som vaccinen ikke virker på. Hvad skal man sige om BT her? På den ene side følger de ikke retskrivningsreglerne. På den anden side følger de Sprognævnets råd. Hvem har så begået en grammatikbrøler? Er det BT eller Sprognævnet der bærer ansvaret for fejlen?

Det ‘gode’ råd med at bruge nogen i spørgende, nægtende og betingende sætninger kan man finde mange steder, men det er et råd der fører til stavefejl. Retskrivningsreglen er ikke svær, hverken at følge eller forklare, så hvorfor oplyser man ikke bare om reglen i stedet for et forkert råd?

Hvis man vil overbevise nogen om hvorfor der er en fidus i at skelne nogen/nogle, hvorfor så ikke fremhæve der hvor det spiller en rolle? Når man gør nogen/nogle til et spørgsmål om hvorvidt der står hvis, ikke eller et ? i sætningen, er skelnenen blevet overflødig; vi kan jo godt se at hvis der står hvis/ikke/?, og så bliver det svært at overbevise nogle om hvorfor der er en pointe i at lære forskellen.

Kategorier
Diverse

ARIPUC online

ARIPUC, Annual Report of the Institute of Phonetics University of Copenhagen, var et årligt tidsskrift der blev udgivet af det forhenværende Institut for fonetik på Københavns Universitet i årene 1967-1989.

Tidskriftet er nu blevet scannet og ligger frit tilgængeligt online på tidsskrift.dk, takket være min gamle fonetikunderviser Holger Juul, Center for Læseforskning, NorS, KU.

ARIPUC rummer et væld af gamle artikler fra dansk fonetiks guldalder. Man kan læse om alverdens detaljerede studier af akustiske og artikulatoriske detaljer i danske vokaler og kosnonanter, såvel som fonetikken i eksotiske sprog, eller blæsetryk ifm. klarinetspilning, og man kan følge instituttets mangeårige arbejde med at forsøge at udvikle dansk talesyntese.

Ud over alle de akademiske artikler er ARIPUC også er historisk dokument hvor man kan år for år kan følge forandringer i instituttets laboratorieudstyr, kursusudbud og ansatte.

Jeg har allerede brugt adskillige timer på at læse og genlæse mange af de gamle artikler, så tak til Holger og dem der har hjulpet med at scanne!