Har Sprognævnet styr på ‘nogen’ og ‘nogle’?

D. 10. februar lavede Sprognævnet et opslag om nogen/nogle på deres facebookside. Sprognævnet spørger Har du helt styr på hvornår du skal bruge ’nogen’ eller ’nogle’? Men av, av, av, Sprognævnet har ikke styr på egne regler. Opslaget instruerer i at bruge nogen i nægtende, spørgende og betingende sætninger. Denne instruks kan imidlertid føre til brud på de regler der står i retskrivningsordbogen. Så man kan rimeligvis spørge Sprognævnet, har I selv helt styr på nogen og nogle?

Hvad siger reglerne?

De officielle regler i retskrivningsordbogen er følgende:

nogen pron., itk. noget, pl. nogle (i betydningen ‘flere’) el. nogen (i betydningen ‘nogen som helst’) (link)

Nogen er altså et pronomen, som i intetkøn bøjes noget. I pluralis bøjes det enten nogle eller nogen alt efter om det i betydningen ‘flere’ eller betydningen ‘nogen som helst’.

Om man skal skrive ‘nogen’ eller ‘nogle’ i pluralis, afhænger altså ikke af om det er nægtende, spørgende eller betingende sætninger, men af betydningen. Og man kan sagtens lave nægtende, spørgende og betingende sætninger der betyder noget forskelligt alt efter om man skriver nogen eller nogle, fx:

Nægtende
Jeg kan ikke tåle nødder, så jeg kunne ikke spise nogen af kagerne (alle kagerne indeholdt nødder, så jeg fik ingen kage)
Jeg kan ikke tåle nødder, så jeg kunne ikke spise nogle af kagerne (flere kager indeholdt nødder, så jeg måtte holde mig til dem der ikke indeholdt nødder)

Betingende
Hvis du har nogle æbler, vil jeg gerne have et (hvis du har to eller flere æbler, vil jeg gerne have et, men jeg vil ikke tage imod dit sidste æble)
Hvis du har nogen æbler, vil jeg gerne have et (hvis du har et æble, evt. flere, vil jeg gerne have et)

Spørgende
Har du nogle æbler? (har du mindst to æbler?)
Har du nogen æbler? (har du mindst et æble?)

Betydningsforskellen er subtil, og det er sjældent noget vi har brug for at skelne, og derfor gør vi det typisk ikke, i hvert fald ikke i tale. Men den er der, og det er den forskel Sprognævnet ifølge retskrivningsordbogen mener vi skal skelne med nogen og nogle. Men det er ikke det de skriver i deres opslag på facebook.

Man kan finde tekster der følger dette råd, men hvor det resulterer en forkert betydning, fx:

Her menes formentlig ikke at vaccine ikke virker på nogen overhovedet, men at der blot er enkelte som vaccinen ikke virker på. Hvad skal man sige om BT her? På den ene side følger de ikke retskrivningsreglerne. På den anden side følger de Sprognævnets råd. Hvem har så begået en grammatikbrøler? Er det BT eller Sprognævnet der bærer ansvaret for fejlen?

Det ‘gode’ råd med at bruge nogen i spørgende, nægtende og betingende sætninger kan man finde mange steder, men det er et råd der fører til stavefejl. Retskrivningsreglen er ikke svær, hverken at følge eller forklare, så hvorfor oplyser man ikke bare om reglen i stedet for et forkert råd?

Hvis man vil overbevise nogen om hvorfor der er en fidus i at skelne nogen/nogle, hvorfor så ikke fremhæve der hvor det spiller en rolle? Når man gør nogen/nogle til et spørgsmål om hvorvidt der står hvis, ikke eller et ? i sætningen, er skelnenen blevet overflødig; vi kan jo godt se at hvis der står hvis/ikke/?, og så bliver det svært at overbevise nogle om hvorfor der er en pointe i at lære forskellen.