Omikron, og andre ord med -kron

I den senere tid har der været talt en del om omikron, og i den forbindelse har man kunnet møde en del forskellige udtaler. De mest fremherskende udtaler er ifølge udtaleordbog.dk /ˈo̰ːmikʰʁɒn omiˈkʰʁo̰ːn ˈɒmnikʰʁɒn/, hvor sidste udtale indikerer stavemåden omnikron.

Omikron er et bogstav i det græske alfabet, og det udtales traditionelt /ˈo̰ːmikʰʁɒn/. Det er imidlertid de færreste mennesker der har terpet det græske alfabet, og derfor er det forventeligt med lidt usikkerhed mht. ordets udtale. Når man er usikker på et ords udtale, er det naturligt at lede efter velkendte elementer og stykke udtalen sammen. I dette tilælde kender vi endelsen –kron fra andre ord. Men hvordan udtales -kron generelt i danske ord?

Vi har kun følgende ord der slutter på –kron:, og i alle tilfælde udtales det betonet, /ˈkʰʁo̰ːn/.

  • makron
  • synkron
  • diakron

Hvis vi ignorerer k’et og bare kigger på ord med –ron, så er der nogle flere, og igen udtales de typisk betonet, /ˈʁo̰ːn /:

  • baron
  • citron
  • elektron
  • eskadron
  • lazaron
  • neuron
  • neutron
  • patron
  • progesteron
  • testosteron

Hertil er der sharon og perron der også er betonet på –ron, dog med en lidt anden udtale. Der er faktisk kun tre ord hvor –ron udtales ubetonet /ʁɒn/, nemlig filodendron, rododendron og natron.

Hvis vi kun kigger på –on, er det igen i overvældende grad betonet i dansk, ikke mindst pga. de mange ord der ender på –tion/-sion, men også ord som kanon, ikon, person, dæmon osv. Og så er der undtagelserne i græske de låneord som stadion, leksikon og altså omikron.

Endelsen –on er mao. næsten altid betonet i dansk, og det kan derfor let føles unaturligt at bryde med dette mønster. I omikron er der således en konflikt mellem det specifikke ords etymologi vs. generelle mønstre i sproget. Jeg har talt med flere mennesker der udmærket ved hvad den klassiske udtale er, men som ikke desto mindre holder fast i det mere naturlige /omiˈkʰʁo̰ːn/ .

Når folk udtaler omikron som /omiˈkʰʁo̰ːn/, skyldes det altså ikke ringe sprogfærdigheder, men snarere at de bruger en ganske fornuftig strategi, nemlig at udnytte deres fornemmelse for almindelige lydmønstre i sproget, specifikt hvordan –on almindeligvis udtales i dansk.

Alissa Eckert, MS; Dan Higgins, MAM, Public domain, via Wikimedia Commons