Kategorier
Morfologi

Hvorfor er der ikke knirk i ‘sankthans’?

Propriet Hans udtales med knirk, /ˈhæn̰s/, men i sammensætningen sankthans er det af en eller anden grund ikke knirket, /saŋtˈhæns/. Det er svært at finde andre ord der opfører sig på den måde, så det er en lille smule mystisk. Jeg har aldrig kunnet finde en forklaring på hvor den udtale kommer fra, så her kommer mit eget bud.

Når vi danner sammensatte ord, benytter vi typisk nogle bestemte suprasegmentelle modifikationer for at vise at der er tale om en sammensætning, dvs. vi laver om på ordenes betoning, vokallængde og knirk efter nogle faste mønstre. Det mest almindelige mønster er uden tvivl at andet led i sammensætningen mister betoning; det er det der gør at ‘vaskebjørnen, ‘huskekagen og ‘lammefrikadeller lyder forskelligt fra ‘vaske ‘bjørnen, ‘huske ‘kagen og ‘lamme frika’deller. For en lang række ord gælder det endvidere at de mister knirk eller vokallængde når de er førsteled i en sammensætning. Vi har andre, sjældnere mønstre end disse, fx at første led mister betoning, fx borg’mester, eller at andet led får knirk, fx svømme vs. oversvøm̰me.

Generelt er det sådan at et ord enten altid eller aldrig mister knirk når der er første led i en sammensætning. Det hedder fx /sɛl̰ en̰ noɐ̰/ sel̰v, in̰d, nor̰d, men altid /sɛl en noɐ/ i sammensætninger.

Men vi har nogle eksempler på afvigelser fra den tendens. Det hedder almindeligvis /ˈʁœɤ̰kʁœɤ̰ ˈkʰɒl̰skɔ̰ːl ˈplɔ̰ːkɒ̰ː/ rødgrød, koldskål, Blågård hvor rød, kold, blå bevarer knirk, selvom de almindeligvis mister knirk i sammensætninger. Jeg forklarer dette med en slags fjernassimilation, eller fonationsharmoni. De to led minder meget om hinanden; de rimer eller rimer næsten. Derfor kan de være tilbøjelige til at tilpasse sig hinanden endnu mere.

Her kommer sankthans ind i billedet. De to dele sankt og Hans er begge enstavelsesord med –an– til fælles. Første led, sankt, mister betoning og mister dermed regelret knirk, hvilket kan være det der smitter af på Hans. Jeg har fundet et andet ord der følger samme mønster, nemlig trummerum, som egentlig er en sammensætning af tom+rum, hvor der også er sket sådan en fjernassimilation; rum̰ mister knirk, og det er formentlig påvirket af første led.

Et andet beslægtet bud på en forklaring er at sankthans egentlig er en forkortelse af sankthansaften, hvor Hans regelret mister knirk fordi det er andet led i første led i en sammensætning (tænkt fx på affal̰d, men affalds(-skakt osv.). Det kan have bevaret den uknirkede udtale efter man har droppet aften. Den effekt kendes fra fx en over(krydder) og under(krydder), hvor ov̰er og un̰der mister knirk som første led i sammensætningen, men bevarer den uknirkede udtale selvom man dropper andet led.

Ralf Johann, CC BY-SA 3.0 https://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0, via Wikimedia Commons

Kategorier
Udtale

Omikron, og andre ord med -kron

I den senere tid har der været talt en del om omikron, og i den forbindelse har man kunnet møde en del forskellige udtaler. De mest fremherskende udtaler er ifølge udtaleordbog.dk /ˈo̰ːmikʰʁɒn omiˈkʰʁo̰ːn ˈɒmnikʰʁɒn/, hvor sidste udtale indikerer stavemåden omnikron.

Omikron er et bogstav i det græske alfabet, og det udtales traditionelt /ˈo̰ːmikʰʁɒn/. Det er imidlertid de færreste mennesker der har terpet det græske alfabet, og derfor er det forventeligt med lidt usikkerhed mht. ordets udtale. Når man er usikker på et ords udtale, er det naturligt at lede efter velkendte elementer og stykke udtalen sammen. I dette tilælde kender vi endelsen –kron fra andre ord. Men hvordan udtales -kron generelt i danske ord?

Vi har kun følgende ord der slutter på –kron:, og i alle tilfælde udtales det betonet, /ˈkʰʁo̰ːn/.

  • makron
  • synkron
  • diakron

Hvis vi ignorerer k’et og bare kigger på ord med –ron, så er der nogle flere, og igen udtales de typisk betonet, /ˈʁo̰ːn /:

  • baron
  • citron
  • elektron
  • eskadron
  • lazaron
  • neuron
  • neutron
  • patron
  • progesteron
  • testosteron

Hertil er der sharon og perron der også er betonet på –ron, dog med en lidt anden udtale. Der er faktisk kun tre ord hvor –ron udtales ubetonet /ʁɒn/, nemlig filodendron, rododendron og natron.

Hvis vi kun kigger på –on, er det igen i overvældende grad betonet i dansk, ikke mindst pga. de mange ord der ender på –tion/-sion, men også ord som kanon, ikon, person, dæmon osv. Og så er der undtagelserne i græske de låneord som stadion, leksikon og altså omikron.

Endelsen –on er mao. næsten altid betonet i dansk, og det kan derfor let føles unaturligt at bryde med dette mønster. I omikron er der således en konflikt mellem det specifikke ords etymologi vs. generelle mønstre i sproget. Jeg har talt med flere mennesker der udmærket ved hvad den klassiske udtale er, men som ikke desto mindre holder fast i det mere naturlige /omiˈkʰʁo̰ːn/ .

Når folk udtaler omikron som /omiˈkʰʁo̰ːn/, skyldes det altså ikke ringe sprogfærdigheder, men snarere at de bruger en ganske fornuftig strategi, nemlig at udnytte deres fornemmelse for almindelige lydmønstre i sproget, specifikt hvordan –on almindeligvis udtales i dansk.

Alissa Eckert, MS; Dan Higgins, MAM, Public domain, via Wikimedia Commons