Kategorier
Lydskrift Skriftsprog

Ord der udtales som de staves

Dansk retskrivning er som bekendt ikke særlig lydret, men vi har dog ord, som fx nu, vi, møl og nevø, som kan udtales nøjagtig som var det lydskrift [nu vi møl nevø]. Jeg har bladret mine udtaleordbøger og min hjerne igennem for at finde de længste sådanne ortografonemiske ord (jep, det var et ord jeg selv har fundet på, og ja, det indeholder en haplologi).

Man er nødt til ikke at være for striks. Hvis man forlanger meget fin lydskrift, kommer man naturligvis ikke ret langt, for så skal der læsses en masse diakritika på. Men hvis man bruger almindelig grov IPA, går det lidt lettere.

Til at begynde med kan man udelukke alle ord med lang vokal eller stød – den slags ting markerer vi ikke i ortografien. Og vi har heller ikke noget schwa! Til gengæld vedtager jeg at alle ord kan udtales ubetonet, for så slipper jeg for at tage stilling til tryk, som heller ikke markeres ortografisk.

Umiddelbart kan jeg finde ortografonemiske ord på op til syv bogstavers længde:

  • antabus
  • husblas
  • syfilis

Der er også en del på seks bogstaver:

  • bikini
  • valuta
  • kalaha
  • plasma
  • kandis
  • sultan

Og på fem bogstaver har vi bl.a. antal, banjo, dildo, metal, salsa, halal, tyfus, mysli, panda, miljø, gebis.

Hvis vi nu siger at /p t k/ kan aspireres finalt – det kan de godt – så kan vi inkludere ord der slutter på p, t, k, herunder en masse afledninger der slutter på –isk eller –ist. Således kommer vi op på 10 bogstavers længde:

  • minimalist (10 bogstaver)
  • positivist (10)
  • violinist (9)
  • analytisk (9)
  • bandagist (9)
  • alkymist (8)
  • feminist (8)
  • basilisk (8)
  • humanist (8)
  • finalist (8)
  • nihilist (8)
  • metodist (8)
  • semantik (8)

Og ikke mindst:

  • fonetik (7)

Det kunne selvfølgelig være rart hvis man kunne udbygge det til fx positivistisk (13), men jeg kan ikke få mig selv til at aspirere det andet t – det bliver [positivisdisk].

Og så kan man naturligvis begynde at sætte ordene sammen til mere eller mindre rimelige ord. Her kan man drage nytte af at nogle vokaler taber stød og længde i sammensætninger:

  • miljøpolitik (12)
  • semifinalist (12)
  • halalhumanist (13)
  • fonologivolapyk (15)
  • kalahaminimalist (16)
  • osv.

Hvis man nu brugte dania i stedet for IPA – hvilket man selvfølgelig ikke gør – men alligevel, hvis man nu gjorde, så kunne man også finde ord med bogstaverne æ, å og r – å hjælper dog ikke stort, da det stort set altid er en lang vokal hvis den har å-kvalitet. Men af længere ord kan det nævnes at inkluderingen af æ giver os fx pædagogik (9), og r giver os fx problematik (11).

Jeg har garanteret langt fra fanget alle, så hvis du kommer på nogle gode ortografonemiske ord, så smid gerne en kommentar.

Kategorier
Skriftsprog

Sammenhængen mellem tryk og sammensatte ord

Er det egentlig forkert at splitte sammensatte ord? Sprognævnets regler for hvornår noget skal skrives i et eller to ord, er urimelige og dybest set forkerte. Jeg har tidligere skrevet om det her på bloggen, og nu har jeg skrevet endnu en artikel om det på Sprogmuseet.

Kategorier
Skriftsprog

Er der overhovedet nogen der siger ‘nogle’?

Hedder det nogen eller nogle?

For nogle dage siden sad jeg og lavede en fonologisk repræsentation af de 20 ord der hyppigst udsættes for stavelsestab i DanPASS-korpusset. Et af disse ord var nogle. Den fonologiske repræsentation der er givet af ordet i DanPASS er /noːlə/. Ordet forekommer 125 gange, men kun en enkelt gang er det transskriberet med [l], hvilket endda er noget tvivlsomt efter min mening (bedøm selv). De resterende 124 gange udtales det med en final nasal eller nasalvokal, svarende til udtalen af nogen. De hyppigste udtaler af nogle er [noŋ noːn noːŋ], ubetonede og enstavede. Se hvordan nogle udtales i DanPASS. Jeg endte naturligvis med at rette /noːlə/ til /noːən/.

Den Store Danske Udtaleordbog (1991) konstaterer da også om nogle at det er “lidet brugt i talesproget”. Det tør siges. Informanterne i DanPASS har vel at mærke for størstedelens vedkommende en sproglig akademisk baggrund, så det er ikke bare fordi de ikke kan finde ud af det. Når den sproglige korrekthed inkarneret i Dronning Margrethe siger nogen i stedet for nogle tør jeg godt konstatere at nogle er et ikke-eksisterende ord i dansk. I hvert fald indtil vi kommer i skole og får at vide at vi skam skal skrive nogle nogle gange hvor vi ellers tænker nogen.

Hvis man skal skrive pænt og dannet, skal man kunne skelne mellem hvornår man skal nogen og nogle. Reglerne findes her. Reglerne er ikke vanskelige, men omvendt gør de ikke rigtig noget for sproget, andet end at gøre skoleelever kede af det. Lad dog det sølle ord nogle få gravfred og lad os holde os til nogen som klarer to ords arbejde helt fint alene.