Forfatter: Ruben Schachtenhaufen

Kategorier
Diverse

Fortalelser i radioavisen

DR P3 sendte nytårsaftens dag en kavalkade over fejl og fortalelser i radioavisen i løbet af 2009. Kavalkaden kan høres her (3 timer og 19 minutter inde i programmet). Jeg har forsøgt at skrive nogle af fortalelserne ned:

  • Mange højtlønnede vil nemlig benytte muligheden for at udskide … udskyde deres løn fra december til januar.
  • Den store ministerplan kan dog blive udskidt … -skudt til senere på året.
  • Nordkorea afbrød i dag al militær kommunikation med Sydkorea og advarede samtidig med at det vil føre til krig hvis omverdnen forsøger at afbryde en planlagt missilafføring … -fyring.
  • Og tyvene begår ikke rov– overraskende efter dyre ting som faldsk– … fladskærme …
  • … finde de personer der placerer bumserne … bomberne
  • … hente penge i renoveringens renoveringspulje.
  • VU-formanden mener at Dansk Folkeparti er populistisk med en politik som handler om tre ting: At kunne lide gamle dyr … gamle OG dyr og ikke at kunne lide indvandrere.
  • Skrot regrering- … regrei- … strop … jeg starter lige helt forfra med den. Skrot registreringsafgiften, hedder det.
  • … DSB first lejer fire togsæt ud til DSB hver dag midt i myldrebanetiden …
  • Angrebet blev udført af tilhængere af ha- he- isb- asli– … Den må jeg lige tage om igen … hes- bi- di- … Hezbi Islami …
  • Hvad kan vandmelon øh vandkanonen?
  • … ingen ringere end racekøreren Tom Kristensen …
  • … et brystforstyrrende indgreb koster 3.180.000 bonuspoint.
  • Transportminister Lars Berfed … Barfod vil nu lede en del af den tunge trafik uden om hovedstaden.
  • Nogen sol men også formiddag … nogen sol i dag, men her til formiddag også regn …

Sådanne fejl, kan indimellem være tankevækkende. Det kan være vanskeligt at afgøre den egentlig årsag til fejlene, så man skal passe på med overfortolkninger, men det kan være sjovt at gætte lidt på hvad der går galt.  I en del tilfælde er der formodentlig tale om fejllæsning eller stavefejl i manuskriptet.

I mange tilfælde er der tale om anticipationer, altså at produktionen af et ord påvirkes fonologisk eller morfologisk af ord længere fremme i ytringen, eller det modsatte, perseverationer, hvor ordet påvirkes af foranstående ord. Anticipation og perseveration sker konstant på det fonetiske niveau, hvor nabolyde koartikuleres eller assimileres – udtalen af en lyd påvirker og påvirkes af nabolydene, fx når /n/ bliver til [m] i koppen [kʰʌb̥m̩] eller hindbær [hemb̥æɐ̯].

Kategorier
Skriftsprog

Er der overhovedet nogen der siger ‘nogle’?

Hedder det nogen eller nogle?

For nogle dage siden sad jeg og lavede en fonologisk repræsentation af de 20 ord der hyppigst udsættes for stavelsestab i DanPASS-korpusset. Et af disse ord var nogle. Den fonologiske repræsentation der er givet af ordet i DanPASS er /noːlə/. Ordet forekommer 125 gange, men kun en enkelt gang er det transskriberet med [l], hvilket endda er noget tvivlsomt efter min mening (bedøm selv). De resterende 124 gange udtales det med en final nasal eller nasalvokal, svarende til udtalen af nogen. De hyppigste udtaler af nogle er [noŋ noːn noːŋ], ubetonede og enstavede. Se hvordan nogle udtales i DanPASS. Jeg endte naturligvis med at rette /noːlə/ til /noːən/.

Den Store Danske Udtaleordbog (1991) konstaterer da også om nogle at det er “lidet brugt i talesproget”. Det tør siges. Informanterne i DanPASS har vel at mærke for størstedelens vedkommende en sproglig akademisk baggrund, så det er ikke bare fordi de ikke kan finde ud af det. Når den sproglige korrekthed inkarneret i Dronning Margrethe siger nogen i stedet for nogle tør jeg godt konstatere at nogle er et ikke-eksisterende ord i dansk. I hvert fald indtil vi kommer i skole og får at vide at vi skam skal skrive nogle nogle gange hvor vi ellers tænker nogen.

Hvis man skal skrive pænt og dannet, skal man kunne skelne mellem hvornår man skal nogen og nogle. Reglerne findes her. Reglerne er ikke vanskelige, men omvendt gør de ikke rigtig noget for sproget, andet end at gøre skoleelever kede af det. Lad dog det sølle ord nogle få gravfred og lad os holde os til nogen som klarer to ords arbejde helt fint alene.

Kategorier
Diverse

Krøller på tungen

En af de discipliner man skal igennem som fonetikstuderende er artikulatorisk beskrivelse. Man skal kunne beskrive artikulationen af en lyd eller et ord, dvs. gøre rede for taleorganernes position og bevægelser i forhold til hinanden.

I betragtning af hvor gode vi er til at koordinere vores taleorganer, så er vi ikke altid lige gode til at bevidstgøre os selv om hvad det rent faktisk er vi gør dem. Det volder tit problemer for nye lingvistikstuderende.

Nedenfor er nogle morsomme uddrag af nogle studerendes besvarelser fra en prøve hvor de skulle beskrive lyden [w] (snuppet fra det seneste nummer af SpecGram):

Question.

Describe the articulation of [w].

Answers.

  1. The articulators come into contact but do not touch.
  2. The back of tongue makes a complete contact with the tongue.
  3. The tongue of the body is retracted, then the body moves upwards.
  4. The lower lips and the upper lips come close together. The body of the tongue is then raised, though still at the back of the tongue.
  5. The hard palate of the tongue comes into contact with the back of the tongue.
  6. Upper lip and the back of the tongue come into close approximation.
  7. The tongue is lowered and advanced towards the hard palate.
  8. The back of the tongue touches the velum in quick succession.
  9. The body of the tongue is lowered and moves towards the mid, back section of the tongue.
  10. The back of the tongue is raised towards the velum to form a gap. The air passes out smoothly until the lips are lowered.
  11. The tongue is backward.
  12. The articulators are not close enough together to allow air to pass through.
  13. The back of the tongue touches the alveolar ridge.
  14. The sides of the tongue are rounded so they come into contact with the hard palate.

Man behøver vist ikke at være lingvist for at gennemskue at nogle af disse beskrivelser er temmelig vanskelige at udføre, fx den med at få overlæben til at røre det bagerste af tungen.