De tidligste proto-ord hos småbørn har en meget simpel struktur. De består typisk af én konsonant og én vokal (CV), ma, ba. Derfra og til de komplicerede fonologiske strukturer man finder i voksent sprog, ord som sprælsk, angstskrig, ekspressionistisk, strukturrationalisering, er der et stykke vej.
Jeg kender ikke til meget litteratur der beskriver ruten fra børns simple CV-stavelser til komplekse CCCVCCCC-stavelser, så her er nogle af de observationer jeg har gjort hos mine egne (og nogle gange andres) børn.
De tidligste enstavelsesord
De første ord er ma, ba som kan betyde flere forskellige ting. Men ud over disse overraskede det mig at de tidlige ord var den posttoniske stavelse der fangede an. Således blev bamse til sə og lampe til bə og ikke hhv. bam og lam.
Jeg tænker at det skyldes at den posttoniske stavelse i københavnsk har en højere grundtone end den betonede stavelse, og den kan således fremstå som mere prominent. Barnet opdager dog nok hurtigt at der er større fonetiske kontraster i den betonede stavelse, og at det således er den man skal hæfte sig ved.
De tidligste tostavelsesord
De første tostavelsesord er for det meste ord der ender på schwa. Ud over det er det ofte reduplikationer, dvs. gentagelser af samme stavelse, fx:
- lælæ (ælling)
- klykly (kylling, cykle)
- Glagla (Clara)
- madmad (morgenmad)
- blæblæ (æble)
Således ser man også at børn tidligere lærer at sige farfar og mormor frem for farmor og morfar (indimellem til stor fortrydelse for hhv. farmor og morfar).
Det næste skridt er nær-reduplikationer hvor en enkelt lyd kan udskiftes, fx:
- Memma (Emma)
- lolle (oldemor)
- boba (klapvogn)
- Dode, Bebo (Pedro)
- Molo (Simone)
- pompum (computer)
- sangsyng (fjernsyn)
Konsonantharmoni
Ved tilegnelsen af mere komplicerede ord ses stadig spor af sådanne reduplikationer, eller man kan kalde dem konsonantharmonier, fx:
- Ovivia (Olivia)
- obbehab (ostehaps)
- maman (banan)
- jøbehjul (løbehjul)
Man støder ofte på konsonantgruppeharmonier, dvs. hvis én stavelse har en konsonantgruppe, får en anden stavelse det også, og lignende fænomener, fx:
- flugragra (flyverdragt)
- krapblov (klapvogn)
- Predro (Pedro)
- Pleter Plys
- trekrant
- zrebra
- tjippetjov (sjippetov)
- drikkedrunk
- blegeblads (legeplads)
- blåblær
- fyrkerværkeri
Prætoniske stavelser udelades
I ord der starter med ubetonede stavelser, udtales disse ikke et langt stykke hen ad vejen, fx:
- fant (elefant)
- lerke (tallerken)
- daler (sandaler)
Metateser
Metateser, ombytning af lyde og stavelser, er ganske almindelige, fx:
- dode (Pedro)
- pumpom (computer)
- ponuter (computer)
- munse (numse)
- pakmad (madpakke)
- stuvsøger (støvsuger)
- pansresse (prinsesse)
- madmår (morgenmad)
- bandtørste (tandbørste)
- hukse (huske)
- gujurt (jogurt)
En mere spektakulær metatese var at lampe på et tidspunkt blev til mbela [ˈmbœlɑ].