Kategorier
Diverse

Nys 39 – temanummer om dansk udtale

Nydanske Sprogstudier (NyS) nr. 39 er netop udkommet, og dette nummer indeholder seks artikler om den nyeste forskning i dansk udtale. Desuden er der en introduktion til computerprogrammet praat, som bruges af fonetikere.

NyS udgives af Dansk Sprognævn og henvender sig til læsere der er en lille smule mere end almindeligt interesseret i sprog, men man behøver ikke at være forsker for at følge med.

Hvis man er nysgerrig, kan man finde forsmage på noget af det rundt omkring på nettet:

Jeg har også selv en artikel med i nummeret, som sørme handler om schwa. Forvent en kort udgave her på bloggen inden for et par dage.

Kategorier
Fonologi Udtale

Hvad ved journalister om fonetik?

En af mine yndlingsaversioner er journalister der forsøger at formidle videnskabelige undersøgelser. De mest spektakulære overskrifter bliver til det mest fabelagtige nonsens når man dykker ned i artiklen.

Nu sker det heldigvis/desværre sjældent at fonetiske undersøgelser dukker op i mainstreamnyhederne, men i dag er der en artikel på Jyllandspostens forbrugerside fpn.dk som handler om at træthed påvirker udtalen af bestemte lyde. Måske ikke ligefrem spektakulært, men i det mindste fonetisk.

Det går dog galt for journalisten, for artiklen er idiotoversat fra engelsk. Den oprindelige artikel forklarer at /p t k/ kommer til at lyde som /b d g/ når man er træt, så fx police kommer til at lyde som bolice på engelsk. Dette er kluntet oversat til at politi kommer til at lyde som boliti, hvilket man for det første ikke kan konkludere – de engelske fonemer kan ikke uden videre ‘oversættes’ til danske – og for det andet, selv hvis man kunne, så har journalisten overset t’et i politi, som jo også burde blive oversat til d, altså bolidi.

/p t k/ og /b d g/ er ikke det samme på dansk og engelsk

Det er en almindelig fejl når danskere taler engelsk, at de udtaler lukkelydene /p t k b d g/ på samme måde som på dansk, men fonemerne dækker ikke over de samme lyde i de to sprog.

På engelsk er den primære forskel på lukkelydene at /p t k/ er ustemte, mens /b d g/ er stemte (opdatering 8/3/11: se Christians kommentar nedenfor). På dansk er alle lukkelyde imidlertid ustemte, og den primære forskel i dansk er at /b d g/ er uaspirerede = [b̥ d̥ g̊], mens /p t k/ er aspirerede = [pʰ tˢ kʰ], dvs. de ledsages af en smule friktionsstøj fra luft der slipper ud af munden.

Det er ganske almindeligt, også i dansk, at ustemte uaspirerede lukkelyde bliver stemte i mindre distinkt udtale. På engelsk betyder det at /p t k/ bliver lig /b d g/, men på dansk betyder det bare at [b̥ d̥ g̊] bliver til [b d g], men da vi ikke har nogen fonologisk stemthedskontrast, giver det ikke anledning til forveksling på dansk.

Til gengæld er de danske [pʰ tˢ kʰ] blandt de lyde der er allermest resistente over for reduktion. Man kan selv bladre igennem udtaleordbogen og se hvor sjældent ord der starter med p udtales med noget andet end [p], og ligeledes ord der starter med t og med k.

Når dansk [pʰ tˢ kʰ] reduceres, bliver de typisk til frikativer, dvs. man får ikke lukket helt i talekanalen så /p/ → [β ɸ], /t/ → [s z] og /k/ → [x ɣ]. Friktionsstøjen, som de har fordi de er aspirerede, er altså det træk der bevares bedst, og lydene bevarer således en distinkt forskel fra de uaffrikerede /b d g/.

Det er mao. det rene sludder at oversætte det at /p t k/ bliver til /b d g/ på engelsk, til det samme for dansk.

Kategorier
Fonologi Lydskrift

Udtaleordbog med lydeksempler

Jeg har opdateret udtaleordbogen. Udtaleordbogen er baseret på data som jeg har trukket ud af DanPASS-korpusset. Som noget nyt har jeg tilføjet

  • fonologiske stavelsesgrænser
  • kanonisk udtale
  • lydeksempler

De fonologiske stavelsesgrænser har jeg genereret automatisk ud fra de anvisninger der er givet af Grønnum (2007).

Den kanoniske udtale er ligeledes (med ganske få undtagelser) autogenereret  ud fra de anvisninger der er givet af Grønnum (2005) plus mine egne regler for schwa-assimilation.

Lydeksemplerne er klippet ud af korpusset. Der er givet op til tre tilfældigt udvalgte eksempler for hver unik annotation. Da eksemplerne er udvalgt tilfældigt, er de ikke nødvendigvis de mest repræsentative eksempler på den pågældende udtale. Hvis man ønsker nærlytning, kan man downloade lydfilerne ved at højreklikke på linket og åbne dem i fx praat.