Kategorier
Akustik

Ustemte frikativer og telefoner II

For lige at visualisere forskellen på [f] og [s] som de lyder hhv. gennem en telefon og ufiltreret, som jeg skrev om i går, har jeg taget et par billeder af ordet først, udtalt [fœ̞s] (fra DanPASS).

Det første billede viser den ufiltrerede udtale. Der er tydelig forskel på frikativen før og efter vokalen, navnlig i kraft af at den sidste frikativ [s] er mere sværtet, hvilket indikerer kraftigere støj.

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.


(Billedet viser kun op til 5 kHz, men lyden går op til 44 kHz)

I det næste billede har jeg filtreret frekvenser under 300 Hz og over 3300 Hz væk, hvilket svarer nogenlunde til en telefon. Som man kan se, er forskellen på [f] og [s] noget mere udvisket, fordi forskellen på de to lyde primært ligger i den kraftigere støj i [s] i frekvenser over 3300 Hz.

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.