laveste pris for generiske piller http://1apotekonline.com/

Lær noget nyt på den sjove måde:

Næsehulen og stemmelæberne McGurk-effekten Overtonesang Kardinalvokalerne Hvorfor får man lys stemme når man inhalerer helium? Strubesang

kliklyde

Kan man finde alle sprogs moder ved at tælle fonemer?

En artikel i Science har vakt opsigt i sprogblogge og medier rundt omkring i verden de seneste dage. Forskeren Quentin Atkinson mener at have fundet et urgammelt spor i alverdens sprog som peger på at alle sprog har en fælles oprindelse i det sydlige Afrika. Læs et abstrakt af artiklen her.

Atkinson har via data fra WALS opdaget at antallet af fonemer i et sprog statistisk set falder jo længere man bevæger sig væk fra Afrika. Tendensen er mildest talt ikke stærk, men dog statistisk signifikant. Dette skulle være i overensstemmelse med biologiske data om menneskets oprindelse i og udvandring fra Afrika og således indikere at alle verdens sprog har fælles oprindelse i Afrika. Læs en gennemgang af artiklen i New York Times.

Jeg ikke i sig selv noget imod et afrikansk ursprog, men spørgsmålet er hvor meningsfuld Atkinsons argumentation er.

Mark Liberman har på language log skrevet en grundig kritik af Atkinsons metode, og jeg er helt enig i den er meget problematisk. Hvor mange fonemer der er i et sprog, er fx meget et spørgsmål om hvordan man vælger at analysere. I dansk har vi fx 10, 20 eller 30 vokalfonemer i betonet stavelse alt efter om man vælger at betragte lange og stødte vokaler som selvstændige fonemer eller ej. På forskellige kontinenter har man forskellige traditioner for fonologisk analyse, og det i sig selv kan gøre at Atkinson sammenligner æbler med appelsiner.

Et andet stort problem er at mennesket udvandrede fra Afrika for 50-100.000 år siden. Det er yderst spekulativt at der skulle være nogen som helst korrespondance i antallet af fonemer i moderne afrikanske sprog og det første sprog, som således skulle være tilsvarende gammelt.

Det sker hele tiden at gamle fonologiske kontraster forsvinder og nye opstår. Mange afrikanske sprog har en tendens til ord med få stavelser og simple konsonantklynger, men mange fonematiske kontraster. Andre sprog har tendens til komplekse konsonantklynger eller ord med mange stavelser.

Det er ganske enkelt urimeligt kun at kigge på foneminventaret og ikke tage andre fonologiske kontraster med i betragtning. Hvis Atkinson havde kigget efter morfologisk kompleksitet eller fonotaktisk kompleksitet, ville han have fundet at ursproget opstod i helt andre dele af verden.

Det er velkendt at sprog med kliklyde har ekstremt mange fonemer i forhold til sprog uden kliklyde – enten har man mange kliklyde, eller også har man ingen. Kliksprog findes kun i det sydlige Afrika, og det er med til at skævvride Atkinsons statistik. Det er en populær ide at kliklyde er urgamle sproglyde. Det kan de vel være, men et sprog bliver ikke et ursprog bare fordi det har kliklyde. Det er ikke til at vide om fonematiske kliklyde er opstået før eller efter udvandringen fra Afrika, men det spiller næppe nogen rolle for antallet af fonemer i beslægtede sprog der har tabt kliklydene.

Så til spørgsmålet om Atkinsons argumentation giver mening vil jeg sige at antallet af fonemer i moderne sprog er alt for arbitrært i forhold til at teste ursprogsteorien. Jeg tror også at enhver sproghistoriker vil mene at der skal mere til end at tælle fonemer for at vise et slægtskab mellem forskellige sprog.

Verdens sværeste sprog – ǃXóõ

Verdens sværeste sprog, i hvert fald at udtale, må være ǃxóõ – et sprog der tales af cirka 4200 mennesker i Botswana og Namibia.

Lyt til ǃxóõ mens du læser videre (her kan du se transskriptionen og oversættelsen).

ǃXóõ er et såkaldt khoisan-sprog, som tilhører sprogfamiliem tuu. Det eneste andet nulevende sprog i tuu-familien er nǀuu som har under ti talere, alle over 65 år gamle.

Konsonanter

ǃXóõ er det sprog i verden der har flest konsonanter, ikke mindst fordi de har en hel masse kliklyde (clicks). Hvor mange konsonanter de præcist har, er usikkert fordi det afhænger af hvordan man analyserer det, men 119 (et hundrede og nitten) konsonanter er ifølge denne artikel et godt bud.

Af disse 119 konsonanter er der 83 forskellige kliklyde. Kliklydene kan have fem forskellige artikulationssteder, labial, dental, lateral, alveolær og palatal, og desuden kan de være ustemte, stemte, nasalerede, aspirerede, affrikerede, uvulære, glottaliserede, ejektive osv., og forskellige kombinationer af det hele.

Således beskrives fx kliklyden [ᴺɢǂʀ] som et palatalt stemt prænasaleret uvulært klik efterfulgt af en uvulær vibrant. Tak for kaffe.

Ud over kliklydene har de lukkelyde med fire artikulationssteder og en affrikat [b d dz g q], og seks artikulationsmåder, nemlig stemt/ustemt som derudover kan være uaspireret, aspireret eller ejektiv. Og så er der desuden et lille udvalg af nasaler, frikativer og approximanter.

Der er da noget at holde rede på.

Vokaler

Man kunne så håbe på at vokalsystemet var lidt mere enkelt, men ak. Godt nok er der kun fem vokalkvaliteter [a e i o u], men de kan udtales luftfyldt, knirket, glottaliseret og faryngaliseret – og kombinationer af disse. Desuden kan de være nasalerede, og der skelnes mellem korte og lange vokaler. Nårh ja, så skelner de også mellem tre toner, normal, faldende eller lav. Og vokalerne kan diftongeres.

Fx er vokalen [ôʼhõ] et langt, glottaliseret, luftfyldt, nasaleret o med faldende tone.

Se flere detaljer på wiki – omend jeg ikke er sikker på at vores segmentale lydskrift er den bedste måde at beskrive udtalen af ǃxóõ på.

Til sammenligning

Det er ikke usædvanligt for khoisan-sprog at have i omegnen af 70-90 konsonanter, og et lige så kompleks vokalinventar som ǃxóõ.

Hvis man ikke medregner sprog med kliklyde, så er ubykh – et nu uddødt tyrkisk sprogdet sprog man kender til der har flest konsonanter, nemlig 84, heraf 27 frikativer, hvilket er mere end noget andet kendt sprog. Til gengæld har ubykh kun et par vokaler. Den sidste taler af ubykh døde i 1992.

De sprog der har færrest fonemer, er pirahã (Amazonas) og rotokas (Papua Ny Guinea), som begge har elleve fonemer, hhv. 8 og 6 konsonanter og 3 og 5 vokaler. I pirahã har kvinderne et fonem mindre idet /h/ = /s/.

I dansk har vi i almindelig distinkt udtale 20 konsonantlyde [pʰ tˢ kʰ b̥ d̥ g̊ f s ɕ ð h v m n ŋ l ʁ ɐ̯ j w] som dog kan reduceres til 15 konsonantfonemer /p t k b d g f s h v m n l r j/. Og vi har 11 vokalfonemer.

Lektion i xhosa clicks

En tålmodig xhosa-talende sydafrikaner forsøger at lære hvid mand at udtale kliklyde. Den hvide mand har sine vanskeligheder, men er ikke bange for at være lidt til grin.

Kliklyde er principielt ikke svære at udtale. Vi gør det fx når vi siger “tsk tsk” eller når vi efterligner kysselyde og smaskelyde. Det vanskelige er bare at integrere dem i udtalen af andre sproglyde.

Der er tre slags clicks i xhosa, dentalt, palatalt og lateralt (IPA: [ǀ ǃ ǁ]). Sproget tales i Sydafrika.

Følg med

rss e-mail FB Twitter