Lær noget nyt på den sjove måde:

Næsehulen og stemmelæberne McGurk-effekten Overtonesang Kardinalvokalerne Hvorfor får man lys stemme når man inhalerer helium? Strubesang

film

Gør-det-selv-palatografi

I eksperimentel fonetik bruger man indimellem en teknik der hedder palatografi til at udforske hvordan konsonanter artikuleres. Teknikken går ud på at smøre noget sværte på ganen eller tungen på en forsøgsperson og så få vedkommende til at udtale den konsonant man er i gang med at undersøge. Under artikulationen vil der opstå kontakt mellem tunge og gane. Ved at tage et billede af ganen og tungen, kan man undersøge hvor sværten er blev afsat eller slidt af, og dermed kan man få et indtryk af hvilke dele af tungen og ganen der har været i kontakt med hinanden under artikulationen af lyden.

Nu har en gruppe studerende og deres undervisere fra University og London lagt en serie videoer på youtube, hvor man kan lære at lave palatogrammer selv. Se dem her:

Samlet link: http://www.youtube.com/user/PalatographyLessons

1: Equipment
http://youtu.be/wCDuh6dfw6g
2: Mixing the paint
http://youtu.be/2XEJVs6XbYA
3. Choosing and remembering test words
http://youtu.be/kC1x63lgulM
4. Hygiene
http://youtu.be/llP36cePiMM
5. Doing linguograms
http://youtu.be/CqN-mh02o5U
6. Doing palatograms
http://youtu.be/8Sh5hFnIuS4

Björn Lindblom om fonetikken før, nu og i fremtiden

Stockholms universitet har gjort et foredrag med den svenske fonetiker og professor emeritus Björn Lindblom tilgængeligt her. Björn Lindblom fortæller om fonetikken fra fagets opståen frem til i dag, og han kommer med et bud på hvor fonetikken skal bevæge sig hen i fremtiden.

I foredraget fortæller Björn Lindblom bl.a. om sin seneste forskning i samarbejde med Peter McNeilage om sammenhængen mellem koartikulation i sproget og vores biologisk betingede cykliske motorik. Det kan man læse mere om i artiklen her.

Foredraget tager ca. en time. Derefter er der spørgsmål fra tilhørerne, som man kan vælge at springe over.

Fonetiker vinder årets Harald

Harald er Københavns Universitets årlige pris til en underviser der har gjort det særlig godt, og det er de studerende der er med til nominere kandidaterne. Årets Harald er netop gået til adjunkt John Tøndering fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, som underviser og forsker i fonetik.

Stort tillykke herfra til John Tøndering.

Se og hør rektors tale og studenternes begrundelse her:

Vil du se min smukke glottis?

D. 11 april blev der afholdt Stemmens Dag i Rundetårn. Her præsenterede folk med vidt forskellige baggrunde – sangere, talepædagoger, mediologer, retorikere og fonetikere – hver deres vinkel på hvad vi kan bruge stemmen til. Jeg benyttede muligheden for at besøge øre-næse-halslæge Frans Rømelings stand, hvor man kunne få en stroboskopisk undersøgelse, dvs. få ført et kamera ned i halsen og filmet sin glottis.

Desværre kunne man ikke optage direkte fra apparatet, så jeg måtte få en kollega til at filme det med mit eget kamara, så kvaliteten er ikke formidabel, men det er min glottis, og i al sin groteskhed er jeg egentlig meget glad for den.

Jeg prøvede at variere tonehøjden og skifte mellem luftfyldt og komprimeret stemme, og jeg lavede også nogle glottale lukkelyde. Jeg blev egentlig selv lidt overrasket over at se hvor stor forskel der er på en åben og indsnævret glottis. Nyd det lige.

Verdens lyseste stemme

For nogle dage siden skrev jeg om verdens dybeste stemme, så lad os lige tage tage et lyt på verdens lyseste stemmer også.

Ifølge Guinness’ rekordbog tilhører verdens lyseste mandestemme den australske sanger Adam Lopez, som kan komme op på et C#8, altså 4435 Hz, hvilket er en halv tone højere end den højeste tone på et piano.

Man kan se og høre Adam Lopez sætte verdensrekorden her (bemærk manden med absolut gehør, som fortæller hvilken tone han rammer):

Et C#8 er naturligvis imponerende, men slet ikke i nærheden af den brasilianske sanger Georgia Brown, som slår Adam Lopez med 2½ oktaver. Hun er noteret for at kunne komme helt op på et G10 svarende til 25.088 Hz, hvilket er langt uden for almindelig menneskelig hørevidde, som topper omkring 20.000 Hz. Her folder hun sig ud:

Disse lyse toner ligger i det der kaldes fløjteregisteret, som er tonelejet over randregisteret eller falset, som er tonelejet over almindelig modal stemthed. Fløjteregisteret benyttes ofte af popsangere som Mariah Carey, og en sjælden gang imellem af operasangere, måske bedst kendt fra Mozarts arie Nattens Dronning.

Når man synger i falset eller fløjteregisteret er der i modsætning til modal stemthed normalt ikke kontakt mellem stemmelæberne, og det er kun membranen omkring stemmebåndene der vibrerer.

Overtonesang

En vokal kan siges at bestå af en grundtone og en række overtoner. Grundtonen er den frekvens vores stemmelæber svinger med, og det er normalt grundtonen der bærer melodien når vi synger.

Overtonerne er ikke noget vi almindeligvis hører som selvstændige toner. Lidt vagt formuleret er de med til at give lyden karakter. Det er overtonerne der gør at en C-node lyder forskelligt når man spiller den på fx en trompet ift. en fløjte, selvom det i en vis forstand er samme tone. Afhængigt af musikinstrumentets fysiske udformning vil nogle overtoner blive fremhævet, mens andre bliver dæmpet; det er blandt andet det der gør at musikinstrumenter lyder forskelligt.

På samme måde ændrer overtoneforholdene sig når vi artikulerer forskellige vokaler. Vi flytter rundt på tungen og læberne, hvilket ændrer på mundhulens udformning, hvilket gør at nogle overtoner fremhæves frem for andre.

Med teknikker med især tungen, læberne og struben kan man forme mundhulen således at bestemte overtoner fremhæves samtidig med at grundtonen dæmpes. Og hvis man mestrer disse teknikker, kan man frembringe hørbare melodier i overtonerne.

Overtonesang er særlig udbredt i folkemusik i området omkring Tuva og Mongoliet. Her er et klip med den tuvinske folkemusikgruppe Huun Huur Tu som demonstrerer en art overtonesang kaldet sygyt.

I folkemusikalske sammenhænge virker grundtonen som drone, mens overtonen bærer melodien, men nogle kunstnere er øvede i at bevæge både grundtonen og overtonen så de danner tostemmige melodier. Det gælder fx den tyske overtonesanger og komponist Jan Heinke.

Her er et filmklip hvor Jan Heinke synger en af sine egne kompositioner, og samtidig vises en spektrografisk analyse af overtonerne.

Her er endelig en laryngoskopisk optagelse af overtonesangeren Steve Sklars svælg mens han synger sygyt. Læg især mærke til den ekstreme indsnævring af svælget i forhold til normal sang. Dette tjener formodentlig til at dæmpe grundtonen.

Kan man smadre glas med stemmen?

Fra tegnefilm og komedier kender man situationen hvor en operasangerinde skråler så højt at hun knuser alle vinglas i salen. Men er det noget der hører hjemme i fantasiens verden, eller kan man rent faktisk knuse glas med stemmen alene?

Hvis man knipser til et vinglas, så ringer det med en bestemt tone, glassets egenfrekvens. Hvis man spiller denne tone, fx med et musikinstrument, i nærheden af vinglasset, opstår der resonans, dvs. glasset begyndet at svinge med; hvis man dæmper musikinstrumentet, vil glasset fortsætte med at svinge, fordi lydbøgerne fra musikinstrumenterne har sat glasset i svingninger.

Hvis man forstærker denne tone tilstrækkeligt, vil glasset til sidst svinge så kraftigt at det knuses. Spørgsmålet er om man med stemmen alene, uden forstærkning, kan frembringe en tone med den rette frekvens og så kraftig at det kan smadre et vinglas.

Det spørgsmål undersøger Adam og Jamie fra Mythbusters i videoen nedenfor. Filmen varer 16 min., men så får man også en lille lektion i akustik. Hvis man er utålmodig, kan man springe direkte til 15:27 for at se konklusionen. Spring direkte til 4:09 og 5:37 for at se hvordan glasset vibrerer i en high speed-optagelse.

Lektion i xhosa clicks

En tålmodig xhosa-talende sydafrikaner forsøger at lære hvid mand at udtale kliklyde. Den hvide mand har sine vanskeligheder, men er ikke bange for at være lidt til grin.

Kliklyde er principielt ikke svære at udtale. Vi gør det fx når vi siger “tsk tsk” eller når vi efterligner kysselyde og smaskelyde. Det vanskelige er bare at integrere dem i udtalen af andre sproglyde.

Der er tre slags clicks i xhosa, dentalt, palatalt og lateralt (IPA: [ǀ ǃ ǁ]). Sproget tales i Sydafrika.

Kargyraa strubesang

Kargyraa er en art strubesang (eng. throat singing). Det er en særlig sangteknik som stammer fra Tuva i det sydlige Sibirien. Teknikken består i at optræne sig i at få de falske stemmelæber (plicae ventricularis) til at svinge. De falske stemmelæber er dem der svinger når man fx rømmer sig eller sige knurrelyde; de ses tydeligt i denne film.

Ved at brumme på de falske stemmelæbesvingninger kan man opnå et toneleje en oktav under det normale toneleje. Teknikken kombineres ofte med overtonesang.

I denne film er teknikken demonstreret af en strubesanger fra den mongolske musikgruppe Huun-Huur-Tu.

Lyt med øjnene

Her er et interessant eksperiment i lydopfattelse. Det skal lige siges at eksperimentet virker bedst hvis der er lidt støj omkring en.

Se videoen nedenfor. Hvad siger manden? Se videoen igen, men denne gang med lukkede øjne. Hvad siger han nu?

Rent faktisk er det en lydoptagelse af “bah-bah” der er lagt over en videooptagelse af “dah-dah”. Der er altså uoverensstemmelse mellem det vi ser og det vi hører. Vores hjerne prøver at få det til at stemme overens, og vi kan derfor opfatte det som noget helt tredje, fx “gah-gah”. Denne effekt kaldes McGurk-effekten (wiki).

Hvad hører du?

(Tak til John Tøndering for at gøre mig opmærksom på filmen)

Følg med

rss e-mail FB Twitter
publicly traded healthcare companies