laveste pris for generiske piller http://1apotekonline.com/

Lær noget nyt på den sjove måde:

Næsehulen og stemmelæberne McGurk-effekten Overtonesang Kardinalvokalerne Hvorfor får man lys stemme når man inhalerer helium? Strubesang

Sniksnak, ævl og kævl

Sprog er fyldt med fonetiske mønstre som der ikke umiddelbart er nogen dybere mening i. Tænk fx på ord som sniksnak, klipklapper og zigzag. Formlen her er gentagelsen af en stamme hvor vokalen i den betonede stavelse er skiftet ud. Og ikke nok med det; vi starter altid med en høj fortungevokal [i e y ø] og derefter en åben vokal [a ɑ ʌ]. Da det minder om aflydsbøjninger, som ligge/lagt, kaldes det undertiden aflydsredukplikation.

Formlen kendes i rigtig mange ord og udtryk. Se bare:

  • sniksnak
  • klipklapper
  • zigzag
  • krimskrams
  • miskmask
  • tingeltangel
  • lirumlarum
  • ritsj ratsj
  • flikflak
  • trip trap
  • tik tak
  • pikpak
  • fiksfakseri
  • visse vasse
  • krible krable
  • hip som hap
  • fnidderfnadder
  • ditten og datten (eller dit og dat)
  • dillerdaller
  • Chip og Chap
  • Mik og Mak
  • tip top
  • hip hop
  • flip flop
  • ping pong
  • ding dong
  • gyng gang
  • godnit og godnat
  • syvsover
  • (Ylle) Dylle Dolle
  • (dyt båt)

Disse alternationer bruges ofte om ting der gentages, og de symboliserer således noget iterativt, såsom i klip-klap-klip-klap-klip-klap, gyng-gang-gyng-gang-gyng-gang osv. Eller der er tale om noget ubestemmeligt hvor det konkrete indhold er ukendt eller uvedkommende, såsom miskmask, tingeltangel, krimskrams. Mange af udtrykkende er lydefterlignende, såsom ding dong. Og endelig er der i flere tilfælde tale om en kombination af disse egenskaber: Sniksnak er indholdsløs snak i det uendelige, tik tak er lydefterlignede og iterativt osv.

Treleddede figurer

Nogle gange udvides figuren med et tredje led, hvor vokalen er u, så vi får vokalrækken i-a-u:

  • Rip, Rap og Rup
  • Pif Paf Puf
  • Slim, Slam og Slum
  • riv rav ruskende
  • snip, snap, snude
  • bim bam busse
  • giffen gaffen guffen

Sjovt nok er det samme vokalvekslen vi har i stærkt bøjede verber som stikke/stak/stukket, springe/sprang/sprunget, binde/bandt/bundet osv. I modsætning til de toleddede figurer ovenfor, som ofte signalerer noget iterativt, signalerer de treleddede figurer snarere treenighed eller afsluttethed.

Konsonantvekslen

Vi kan også have figurer hvor det ikke er den betonede vokal der udskiftes, men konsonanten lige foran. Som regel bliver den udskiftet med en nasal eller likvid dvs. en af konsonanterne /m n l r/. Rigtig mange af disse  er vrøvleord eller navne fra børnesange og -remser:

  • kissemisse
  • skuddermudder
  • kluddermutter
  • hyggenygge
  • ogginok
  • Tokkenokke
  • Turelure
  • Trolderolle
  • dingeling
  • tingelingelater
  • ej sikkelej
  • bimmelim
  • bummelum
  • tummelumsk
  • tjikkerlikker
  • avra for Laura
  • ase og mase
  • Ylle Dylle (Dolle)

Andet led kan også starte med en lukkelyd /p t k b d g/, men så starter første led næsten altid med en vokal (eller /h/):

  • okker gokker
  • erle perle
  • ælle bælle
  • ævl og kævl
  • ævlebævle
  • av godav
  • øv bøv
  • Else Pelse (Pølsesnak)
  • Abel Spendabel
  • Ole Bole
  • (lille) Olle Bolle
  • Unga Bunga
  • abrakadabra
  • hokus pokus
  • hør og bør

Det er næppe tilfældigt at det er første led og ikke andet led der starter med en vokal. Hvis det var andet led der startede med en vokal, ville vi få en masse vokalsammenstød, og dem er vi ikke glade for. Af samme grund kan man hedde Annemette og Ingelise, men ikke Metteanne og Liseinge.

Andre sprog

Vi er ude i den perifere ende af sprogkundskaberne, så jeg er bestemt ikke på hjemmebane når det handler om andre sprog, men der er en del engelske eksempler af sniksnak-typen.

På fransk er det almindeligt at bruge regulær reduplikation, især om ting der kommer fra barnesprog fx tonton (onkel), tata (tante), susu (sut), dodo (lur). Det er ligeledes almindeligt i (kæle)navne. Tænk fx på Tintin, og Rip, Rap og Rup hedder Fifi, Riri og Loulou på fransk. Regulær reduplikation er til gengæld ualmindeligt i dansk.

Her er en liste over hvad Rip, Rap og Rup hedder på forskellige sprog, og ditto for Pif Paf Puf (bemærk Afrikaans Knap! Knaetter! Knak! hvor det er coda-konsonanten der veksler).

Litteratur:

  • Pif Paf Puf (af Steen Schousboe i Sprogvidenskab i Glimt, Syddansk Universitetsforlag 2009)
  • Dippedutter og duppeditter (af Kasper Boye i Mål og Mæle nr. 4, 2010)

8 Comments

  1. http://goo.gl/UrQxP

    Politikens Oplysning svarede forleden på et spørgsmål om ophavsmanden til børnesangen ‘Nu sner det’, hvis danske tekst som bekendt er skrevet af PH. Den amerikanske original, A-Tisket, A-Tasket, stammer fra en sangleg: http://en.wikipedia.org/wiki/A-Tisket,_A-Tasket

    På førstnævnte link er der foruden et eventyr også henvisninger til nævnte Pif-paf-puf og til børnesangen Mester Jakob på forskellige sprog: Bim-bam-bum!
    Se også http://www.ingeb.org/Lieder/bruderja.html

    Jeg noterer mig med tilfredshed dit ‘umiddelbart’ i første linje. Mening stammer, så vidt jeg har forstået, etymologisk fra samme rod som menneske og (tanke-)sind. Her er et link til refleksioner over mantra og mening: http://goo.gl/90ptw

    1. Skye, ang. “mening” så har en kladde om ord med tre konsonant(klyng)er; her er det væsentligt mere almindeligt at første konsonant er labial, anden er alveolær og tredje er velær, end nogen anden kombination. Er det noget du kender noget til?

      1. Jeg forstår ikke helt meningen ;-) af det med kladden, men jeg kender ikke noget til det omtalte kombinationsmønster i øvrigt. Det lyder interessant, dog!
        Jeg glæder mig i almindelighed over åbenhed for lydsymbolik. Studier af klang, resonans og overtoner kan bringe én færten af en sammenhæng mellem Ånd og krop… mening. Jeg synes, den slags mønstre, om ikke i sig selv er dybt meningsfulde, så peger mod noget som måske kunne kaldes meningens rod.

        1. Jeg forstår heller ikke helt det du siger, men måske kommer vi frem til en gensidig forståelse en dag :)

          1. Jeg må jo erkende, at det ikke kun er geniernes lod ikke at blive helt forstået! Men det ser ud som, der mangler nogle ord omkring det med kladden – og jeg er jo nysgerrig, det lyder meget spændende.

  2. Anne Fabricius siger:

    Reduplication is/was extremely systematic in both nominal and verbal morphology in many Australian languages. My MA thesis (published as Fabricius 1998 by Lincom Europa) was a typological survey of 120 Australian languages and their many and varied reduplications. It’s been my favourite morphological phenomenon ever since!

  3. @ Anne: Hvad med aflydsreduplikation, findes det mon som en morfologisk proces?

    En type reduplikation som man kan finde i dansk (og i engelsk, og sikkert i mange andre sprog) er fokusreduplikation af typen:

    “Mener du FED-fed?”
    “Vi har ikke været SAMMEN-sammen endnu.”

    hvor man altså fokuserer på en bestemt betydning af det reduplikerede ord.

  4. Den form for fokusreduplikation er helt standard i iberisk spansk, hvor hombre-hombre fx betyder en rigtig mand.

    Det er interessant det Ruben nævner under “Andre sprog” omkring tata ‘tante’ på fransk. Det får mig til at tænke på denj tilsynelandende vidstrakte tendens i verdens sprog til enten CV eller CVCV sekvenser, hvor de to stavelser enten er identiske eller hvor i hvert fald C’erne er, for især mor og far. Ydermere er tendensen at maskulinitet er knyttet til (bilabiale) plosiver mens femininitet knytter sig til nasaler.

    Eksempler fra europæiske sprog kender vi nok alle en del af og disse kan jo være lånt på kryds og tværs, men her nogle ikke-europæiske:

    Nawatl, Mexico:
    ta?-tli ‘far’
    nan-tli ‘mor’

    Tol, Honduras:
    papay ‘far’
    may ‘mor’

    Namwanga, Zambia:
    tata ‘far’
    mama ‘mor’

    Der er naturligvis tale om en meget generaliseret observation men ikke desto mindre en tvær-sproglig og tvær-kulturel tendens der ikke kan forklares med kontakt, men må forklares ved noget almenmenneskelig, altså noget universelt ved menneskelig kognition. Eller hvad?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Notify me of followup comments via e-mail. You can also subscribe without commenting.

Følg med

rss e-mail FB Twitter