laveste pris for generiske piller http://1apotekonline.com/

Lær noget nyt på den sjove måde:

Næsehulen og stemmelæberne McGurk-effekten Overtonesang Kardinalvokalerne Hvorfor får man lys stemme når man inhalerer helium? Strubesang

Slappe y'er og ustemte l'er – i islandsk og dansk

Der er vist ikke den sprogblog der i den sidste tid ikke har haft Eyjafjallajökull oppe at vende, lige bortset fra, indtil nu, denne blog. Jeg vil nøjes med en henvisning til Language Log og Sprogmuseets behandling af emnet – der er rigeligt med links til at surfe videre derfra. Der er naturligvis fokus, fra sproglig side, på hvordan mange udtaler Eyjafjallajökull, og hvordan det så udtales rigtigt af en rigtig islænder.

Nu er der jo ikke noget overraskende i at ikke-indfødte talere kan have svært ved at udtale nogle ting på så eksotiske sprog som fx islandsk, men er det nu så eksotisk igen?

Wikipedias IPA-transskription af Eyjafjallajökull er [ˈɛɪjaˌfjatlaˌjœːkʏtl̥]. De fra et dansk synspunkt mest usædvanlige lyde i denne sammenhæng er det slappe y [ʏ], som på sprogmuseet beskrives som en mellemting mellem y og u, og så det ustemte l [l̥]. Resten af lydene svarer nogenlunde til de danske lyde.

Men det slappe y og det ustemte l er ikke så fremmedartede igen. Vi har dem faktisk i dansk i forvejen, men kun som varianter af andre fonemer i meget specifikke lydlige sammenhænge. Det gør at vi ikke umiddelbart er bevidste om de findes som sproglyde, og medmindre vi bliver bevidstgjorte om det, har vi svært ved at udtale lydene i andre sammenhænge.

Slapt y

Det slappe y [ʏ] findes som en variantudtale af schwa efter et [y] i foranstående stavelse som i hygge, lytte, hylde [hygʏ lydʏ hylʏ]. Udtalen af schwa koordineres kraftig med vokalen i foranstående stavelse, og bliver altså tilnærmet [y] i denne kontekst, svarende til [ʏ].

Fremskydning og hævning af schwa fremmes i øvrigt hvis de omkringstående konsonanter har høj tungestilling, hvilket fx gælder /k/, så Pakistan og pakkestand (hvad det så end er) ofte udtales tilnærmelsesvis ens. Således kan ASCII-sky og askesky også blive homonymer.

I Eyjafjallajökull er det slappe [ʏ] netop efter et [k], men vokalen i foranstående stavelse er ikke [y] men [œ] som i høne. Hvis man dog lader som om at det var et [y], burde man ikke have problemer med det slappe [ʏ] der følger efter.

Ustemt l

Hvad så med det ustemte l i slutningen af ordet? Faktisk har vi masser af ustemte l‘er i dansk. De findes bare stort set kun efter [p] og [k] i fx plade og kladde. Vi tænker ikke på dem som ustemte l’er – vi tænker på det som en egenskab ved [p] og [k], men ustemtheden i l er faktisk det der primært adskiller plade og kladde fra hhv. blade og glade.

Mange danskere er også tilbøjelige til at udtale et ustemt l hvis de bliver tvunget til at udtale de besyndelige imperativformer af ord som cykle, hutle, kniple osv.: cykl! hutl! knipl! [sygl̥ hudl̥ knebl̥]. Det sker i øvrigt for at overholde sonoritetsprincippet som siger at en konsonant der er fjernere fra stavelsens kerne skal være mindre sonor end en konsonant der er tættere på stavelsens kerne.

Såå, det burde ikke være så svært at sige Æjafjatlajøketl, vel?

5 Comments

  1. Det er mit imperessionistiske indtryk fra de sprog jeg har stiftet bekendtskab med, at tl er meget mindre udbredt blandt verdens sprog end pl og kl. Man kan også beskrive tl som en – 1 – lateral lukkelyd. Det gør de i WALS.info, som har mange kort med fonologiske træks geografiske udbredelse, deriblandt udbredelsen af forskellige slags l’er, se http://wals.info/feature/8?tg_format=map&v1=cfff&v2=c00d&v3=cff0&v4=c909&v5=cd00 tl-lyde findes især i Nordamerika, viser kortet. (Islandsk er desværre ikke med i WALS’ database).

    Når tl er sjælden bliver den jo ofte erstattes med noget mere almindelige og det er det der har ført til at uforberedte nyhedsværter udtaler tl-lyden i ‘fjalla’ som pl: ‘FYAH’-plah’. Det er sammme uvilje mod tl der har skabt rumvæsnerne klingons engelske navn. På deres eget sprog hedder de thlIngan. (Se http://sprogmuseet.dk/underholdning/klingon-og-mutsun/)

  2. Marc Volhardt siger:

    Men der er jo ingen engelsktalende der kommer til at sige [pl] i ord som ‘cattle’, ‘kettle’, ‘Skittles’, eller når ikke-islandsktalende udtaler den større vulkans navn, Katla. Det er heller ingen særlig underlig kombination på dank, hvad med netop ‘hutle’ osv. Det er først når den står initialt eller finalt, at den bliver afvigende fra mængden.

  3. Jeg støtter Marc her. Der er intet usædvanligt i [tl]-forbindelsen hvis den fordeler sig over to stavelser. Men det er nok også rigtigt at den som initial eller final konsonantgruppe er usædvanlig.

    Jeg har spekuleret lidt på hvorfor det er sådan, og jeg har en fornemmelse af at forbindelser af obstruent-sonorant med samme artikulationssted er usædvanlige. I dansk kan vi fint have ord der starter med

    [kl gl bl pl], men ikke [tl dl]
    [kv dv tv], men ikke [pv bv] (Bvadr!)
    [kn gn], men ikke [dn tn] ([pn] findes kun i pneu-)

    Min fornemmelse er at der er universelle tendenser i den retning, men jeg har ikke lige kunnet finde noget om det. Hvis nogen ved noget om det, hører jeg gerne.

  4. Martin Persson siger:

    I sammanhanget kan jag påminna om den eviga striden här i Sverige, där språkpoliserna skriver insändare till tidningarna för att folk inte längre kan uttala “egentligen”, utan i stället har ett [kl] i mitten.

  5. Villads Claes siger:

    Den er bare totalt iorden den her. Meget velforklaret og godt eksempel på fonologisk praksis

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Notify me of followup comments via e-mail. You can also subscribe without commenting.

Følg med

rss e-mail FB Twitter