Tag: sang

Kategorier
Lydskrift

Dansk kunstsang på lydskrift

Sammen med Eva Hess Thaysen og Christen Stubbe Teglbjærg fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium har jeg netop fået udgivet bogen Danish Diction in Art Song (DDAS), en samling af 55 klassiske danske kunstsange med noder, engelsk oversættelse, og ikke mindst lydskrift med IPA. Det er den første danske udgivelse af sange med IPA skrevet direkte ind i noderne.

Danish Diction in Art Song (foto af Edition-S)

De klassiske sange har indtil været utilgængelige for udenlandske kunstnere, men med IPA-transskriptionerne og oversættelserne er det blevet meget lettere for kunstnere at synge på dansk.

Faktisk vandt den britiske sanger Johannes Moore og pianisten Ilan Kurtser for nylig Copenhagen Lied Duo Competition 2023 hvor de sang på dansk ved hjælp af nogle af disse IPA-transskriptioner.

Traditionelt lærte man på sanguddannelser de store operasprog italiensk, fransk og tysk med traditionel sprogundervisning. Men især det sidste årti er det blevet mere og mere udbredt at erstatte traditionel sprogundervisning med træning i IPA.

IPA-transskriptionerne giver en mere direkte adgang til at synge på fremmedsprogets udtale, og IPA-træning åbner åbner ikke bare for de store operasprog, men også alle andre mindre sprog og den mere uudforskede sangskat man finder der. DDAS og IPA-transskriptionerne er således et banebrydende bidrag til at eksportere dansk kultur.

Inspiration til Ny dansk fonetik

Eva kontaktede mig for ca. 10 år siden mhp. at blive sat ind i IPA-lydskrift for at udforske ideen om at anvende fonetik og lydskrift i sangundervisningen, både for danske sangere der skulle synge på fremmedsprog, og udenlandske sangere der skulle synge dansk. Vi har mødtes jævnligt hen over årene, og samarbejdet har ud over DDAS bl.a. ført til at IPA nu er en del af studieordningen på konservatoriets sanguddannelse.

Mødet med anvendelsen af fonetik og lydskrift uden for mit eget traditionelle område, lingvistik, var meget inspirerende og også en øjenåbner for mig. Det var her jeg erfarede at IPA-trænede udlændinge og IPA-transskriptioner af andre sprog havde en helt anden forståelse af IPA end det jeg havde lært på lingvistikuddannelsen.

Mens der for sprog som engelsk, tysk, fransk, italiensk, svensk og norsk var stor enighed om at holde IPA-notation til simpel, bred IPA og enighed om hvilke lyde IPA-tegnene stod for, stak de traditionelle danske “IPA”-beskrivelser i en helt anden retning; de var smækfyldte med diakritiske tegn og omveje, uden at lydskriften dermed var mere præcis, for grundtegnene blev heller ikke brugt på samme måde som på andre sprog.

For at de udenlandske sangere skulle kunne bruge de danske IPA-transskriptioner til noget, var vi simpelthen nødt til at revidere hvordan vi brugte IPA til at beskrive dansk udtale.

Det var starten på mit opgør med den danske lydskrifttradition. Jeg oplevede ganske enkelt at den IPA-forståelse der blev brugt på konservatoriet og i andre sprog var lettere at lære, skrive, afkode, og gav bedre resultater i at opnå en forståelse af udtalen af dansk og andre sprog, den var mindre indforstået, og den var mere sammenlignelig på tværs af sprog, så det man havde lært om udtale og lydskrift i ét sprog mere direkte kunne genanvendes i andre sprog.

Jeg synes ikke at jeg kunne være bekendt at lingvistikstuderende skulle lære et ringere system end det man lærte på konservatoriet, og derfor begyndte jeg at trække mine erfaringer fra konservatoriet over i fonetikundervisningen på universitetet, og det førte med tiden til NDF.

Inspiration til udtaleordbog.dk

I arbejdet med transskription af danske sange har vi haft en kolossal mængde diskussioner om hvad der er de bedste transskriptionsprincipper og hvilken udtalestil vi skulle sigte efter.

De konstante revisioner af principper førte til at jeg begyndte at lave et computer-script med en lille udtaleordbog til at generere transskriptionerne, så når vi ændrede et transskriptionsprincip eller udtalen af et bestemt ord, kunne det konsekvensrettes i alle andre ord og sange på samme tid med et tryk på en knap.

Scriptet blev med tiden mere og mere avanceret; det blev fodret med flere bogstav-til-lyd-regler og undtagelser, stavelsesdeling, morfologiske forhold m.m. og kunne håndtere flere og flere ting automatisk. (Et lokalt højdepunkt var den dag hvor scriptet korrekt gættede udtalen af Praskoviuschka).

Efterhånden kunne scriptet bruges til at lave en udtaleordbog i større skala, og det er i dag videreudviklet til det script der genererer alle transskriptioner på udtaleordbog.dk.

Så arbejdet med IPA-transskriptioner i klassisk sang har ikke alene affødt bogen DDAS, men også NDF og udtaleordbog.dk.

Danish Diction in Art Song fås i en meget flot indbundet udgave til 800 kr. eller i tre bind med spiralryg til samlet set 600 kr.

På den tilhørende hjemmeside danishdictioninartsong.dk kan det hele hentes gratis som pdf’er, og der kommer audio og video med musik, recitation og IPA af alle sangene. (En del ligger der allerede, se fx Æbleblomst).

DDAS er støttet af Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Kulturministeriet og A.P. Møller Fonden.

Kategorier
Akustik Taleorganer

Verdens lyseste stemme

For nogle dage siden skrev jeg om verdens dybeste stemme, så lad os lige tage tage et lyt på verdens lyseste stemmer også.

Ifølge Guinness’ rekordbog tilhører verdens lyseste mandestemme den australske sanger Adam Lopez, som kan komme op på et C#8, altså 4435 Hz, hvilket er en halv tone højere end den højeste tone på et piano.

Man kan se og høre Adam Lopez sætte verdensrekorden her (bemærk manden med absolut gehør, som fortæller hvilken tone han rammer):

Et C#8 er naturligvis imponerende, men slet ikke i nærheden af den brasilianske sanger Georgia Brown, som slår Adam Lopez med 2½ oktaver. Hun er noteret for at kunne komme helt op på et G10 svarende til 25.088 Hz, hvilket er langt uden for almindelig menneskelig hørevidde, som topper omkring 20.000 Hz. Her folder hun sig ud:

Disse lyse toner ligger i det der kaldes fløjteregisteret, som er tonelejet over randregisteret eller falset, som er tonelejet over almindelig modal stemthed. Fløjteregisteret benyttes ofte af popsangere som Mariah Carey, og en sjælden gang imellem af operasangere, måske bedst kendt fra Mozarts arie Nattens Dronning.

Når man synger i falset eller fløjteregisteret er der i modsætning til modal stemthed normalt ikke kontakt mellem stemmelæberne, og det er kun membranen omkring stemmebåndene der vibrerer.

Kategorier
Akustik Taleorganer

Verdens dybeste stemme?

Jeg stødte på en video om sangeren Timothy Storms, som angiveligt har verdensrekorden for dybeste stemme – han skulle kunne brumme helt ned til 8 Hz. Umiddelbart er der dog flere absurde påstande i videoen. Men før man kan indse det, må man lige lære lidt om hvordan vi frembringer toner.

Vi bestemmer stemmens grundtone ved at måle antallet af stemmelæbesvingninger i sekundet. Stemmelæbesvingninger opstår ved at vi spænder stemmebåndene samtidig med at vi presser luft igennem glottis. Luftgennemstrømningen får stemmelæberne til at klappe sammen (pga. bernoulli-effekten), men så snart de er klappet sammen, opstår der overtryk under glottis, som får stemmelæberne til at poppe fra hinanden igen. Denne konstante vekselvirkning mellem bernoulli-effekt og overtryk skaber de udsving i lufttrykket som vi opfatter som lyd.

Hver gang stemmelæberne popper fra hinanden frigøres en lille komprimeret luftpakke som forplanter sig i rummet, og det høres som et lille plop. Hvis man sætter man mange af disse plop sammen, opfattes det som en tone, og antallet af plop pr. sekund (Hz) bestemmer grundtonen. Normalt ligger grundtonen i nærheden af 100 Hz for mænd og 200 Hz for kvinder, altså 100-200 plop i sekundet.

Nå, så til nogle af de ting der påstås af og om Timothy Storms.

For det første giver det ikke mening at tale om verdens dybeste stemme eller grundtone. Med lidt øvelse kan man kontrollere subglottalt tryk og stemmelæbespænding så godt at man kan lave en vilkårligt lav frekvens. Jeg er ikke sanger (bare fonetiker), men kan sagtens lave et isoleret plop, og hvis jeg gør det med fx 2 sekunders mellemrum, så har jeg en “grundtone” på 0,5 Hz.

For det andet er det noget sludder når Timothy Storms påstår at 8 Hz er så lavt at det menneskelige øre ikke kan opfatte det. Det er rigtigt at vi ikke opfatter sinustoner under 20-25 Hz, men vi kan sagtens høre begivenheder der indtræffer sjældnere end 20 gange i sekundet. Vi opfatter det blot ikke længere som toner men i stedet som fx vibrationer eller trommen, og hvis frekvensen bliver tilstrækkelig lav, som individuelle begivenheder. Således kan vi også tydeligt høre de plop der dannes i glottis, selvom de kommer med en frekvens langt under 20 Hz.

Stemmelæbesvingninger er ikke sinustoner – det er komplekse toner, dvs. de er sammensat af mange sinustoner med højere frekvenser på op til flere tusinde Hz. Selv om stemmelæbesvningerne er langsomme, er de højere sinustoner der stadig, og altså stadig hørbare. Afhængigt af hvordan vi former mundhulen vil forskellige frekvensområder blive fremhævet eller nedtonet, og på den måde laver vi fx forskellige vokaler.

På videoen ser man Timothy Storm synge “så lavt at man ikke kan høre det”. Jeg ved ikke hvad det er han laver, men hvis man ikke kan høre det, er det ikke stemmelæberne der svinger. Det er muligt at han har udviklet en særlig teknik til at rumle med maven, som så opfattes af mikrofonen, men det er ikke sang.

Sang med meget lavfrekvente glottisslag

For at demonstrere mine pointer vil jeg spille et stykke musik af DJ’en Claude VonStroke med den farverige titel Deep Throat. Han har her samplet isolerede glottisslag og sat dem sammen til at danne både rytme og melodi – tydeligt hørbart, også selvom der er færre end 8 af dem i sekundet. (Hvis man ikke er til genren, men blot vil høre demonstrationen, skal man hoppe direkte til 1:30).