Supplerende materiale til NDF kap. 7

I dette kapitel gås i dybden med creaky voice.

Et mål i NDF er at skabe større transparens og sammenhæng i beskrivelsen af dansk og andre sprog, bl.a. ved at forholde sig præcist til tegnene og terminologien IPA. Et led heri er også at normalisere det danske stød. Det er efter min opfattelse hverken så særligt eller væsentligt som man kan få indtryk af i mange ældre kilder. Derfor bruges IPA-tegnet [◌̰] og IPA-termen creaky voice.

Øvelser

Online øvelser i creaky voice

Tonal accent i jysk

Traditionelt beskrives creaky voice (trad. stød) som et træk der findes i størstedelen af danske dialekter. Når jeg gennem de sidste mange år har undervist i cv, har især jyder imidlertid ofte undret sig over fonetikbøgernes beskrivelser og ikke kunnet genkende sig selv i de beskrivelser. Tværtimod oplever er jyderne ofte bevidste nok om forskellen til at de kan finde på at karikere eller vrænge ad københavneres knirkede udtale.

I dansk dialektforskning beskrives det at cv findes i størstedelen af Jylland, Fyn og Sjælland, men i nogle dialekter er der i stedet for cv en tonal accent, og i nogle dialekter er der hverken cv eller noget andet tilsvarende.

Creaky voice og tilsvarende i trad. danske dialekter. Grå: creaky voice, rød/lilla: tonal accent, gul: ingen accent. Fra https://dialekt.ku.dk/dialektkort/#map=3

Den tonale accent beskrives altså traditionelt som noget der kun findes i meget begrænsede områder af Jylland, men det er min oplevelse at unge jyder i vid udstrækning har en tonal accent i stedet for creaky voice. Mens københavnere har samme tonegangsmønster i bønn↑er/bø̰nd↑er, men en forskel i cv, har unge jyder samme tonegang som københavnere i bønn↑er, men faldende tone og ingen cv i bønd↓er (hvilket også er i modstrid med traditionelle beskrivelser af at jysk generelt har et andet tonegangsmønster end københavnsk).

Jeg er ikke bekendt med undersøgelser af denne tonale accent i moderne jysk. Min formodning, baseret på diskussioner med jyder gennem en årrække, er at den tonale accent som erstatning for creaky voice findes i størstedelen af Jylland, ikke blot det allersydligste Jylland, som fremgår af de traditionelle dialektbeskrivelser. Det er også min formodning at jyder bevarer creaky voice før ustemte konsonanter, dvs. i ord som puls, bank, ramt, som ikke har tonal accent hos unge jyder.

(spektrogrammer som dokumenterer forholdet er på vej)

Glottale træk i andre sprog

Traditionelt beskrives det danske stød (i NDF creaky voice) som noget ganske særligt dansk. Otto Jespersen beskriver det som en af de største ejendommeligheder ved dansk udtale. I Udtalt (Heegård et. al. 2021) beskrives det som “et unikt dansk fænomen”. Det ejendommelige og unikke understreges ved at man selv i engelske tekster traditionelt bruger termen stød frem for en transparent fonetisk term, og ved at man traditionelt bruger af hoc-tegnet [ˀ] frem for et IPA-tegn.

Reelt er glottale træk ganske almindelige i verdens sprog. De følger forskellige mønstre i forskellige sprog, men det gør alle andre træk også ofte. Der er som sådan ikke noget unikt i at et fonetisk træk følger bestemte mønstre på et givet sprog. Tonale accenter, som i jysk, er ganske almindelige i verdens sprog. Og et kraftigt faldende toneleje kan godt resultere i creaky voice, især hvis man er ved at løbe tør for luft i lungerne. Glottale plosiver findes også i mange sprog, og hvis man ikke får lukket en glottal plosiv helt, hvilket ligeledes er almindeligt, resulterer det i creaky voice. Ustemte konsonanter gøres almindeligvis ustemte ved at stemmelæberne abduceres, men ustemthed kan også skabes ved at stemmelæberne samles til et lukke (en koartikuleret glottal plosiv), såkaldt præglottalisering. Dette kan ligeledes resultere i lidt creaky voice i eller omkring konsonanterne.

Her er nogle eksempler på lignende træk i andre sprog: