I dette kapitel introduceres suprasegmentelle træk og de vigtigste af den slags i dansk: længde, creaky voice og betoning.
Traditionelt er suprasegmentelle træk, især creaky voice og betoning, noget af det der volder størst problemer for nybegyndere i lydskrift. Min erfaring er at en stor del af vanskelighederne stammer fra den traditionelle terminologi og notation. Det bliver en del nemmere når man tydeligt skelner med termerne betoning og creaky voice (frem for tryk og stød), og når man bruger et kombinerende diakritisk tegn ◌̰ under den lyd der modificeres med cv, frem for et selvstændigt tegn. Disse termer og notationer er samtidig i bedre overensstemmelse med IPA-notation og -terminologi, og derfor er det det der benyttes i NDF.
Øvelser
Online træning: Træn forskellen på kort/lang vokal og creaky/modal voice her
Tonegang og andre suprasegmentelle træk
Der er en glimrende gennemgang af tonegangsmønstre i dansk i kap. 9 i fonetikbogen Udtalt. På samtalegrammatik.dk er der en lang række notationskonventioner til anden suprasegmentel opmærkning af sammenhængende tale.
Hvor vigtige er de suprasegmentelle træk?
Hvis man studerer dansk sprog på højere niveau bør man naturligvis kende til de suprasegementelle træk, og idet trækkene kan være svære at få greb om, må man ofte bruge ekstra mange kræfter på dem. Dette er dog ikke ensbetydende med at trækkene er så vigtige fra et mere funktionelt synspunkt.
En del af NDF er at nedtone væsentligheden af at forholde sig til de suprasegmentelle træk. Et sprogteknologisk eksperiment fra 2013 viser endda at det skader mere end det gavner at inkludere suprasegmentelle træk i notationen når man skal træne en computer til automatisk talegenkendelse.
Terminologi
Betoning og creaky voice kaldes i traditionel Dania-terminologi for tryk og stød. Enhver der har undervist i fonetik ved at de to termer er forvirrende og let forveksles af nybegyndere (og mange får aldrig styr på hvad der er hvad). Ud over de misforståelser betegnelsen stød medfører, bidrager den også til den uheldige opfattelse af at der skulle være tale om et helt unikt og uoversætteligt dansk fænomen.
Det er oplagt at erstatte tryk med betoning, som er en mulig oversættelse af IPA stress, og som i forvejen benyttes i faglitteratur. Der er imidlertid ikke konsensus om en ny, beskrivende fordanskning af creaky voice. Gennem årene har jeg forsøgt mig med mere fonetisk præcise og beskrivende termer som glottalisering, glottal accent, laryngalisering, og knirkestemme forkortet til det måske mere mundrette knirk.
Betegnelsen creaky voice begynder så småt at blive mere udbredt. Den er gennemskuelig, den svarer til IPA-notationen, og den kan forstås af udenlandske fonetikere. Det kan forkortes til det mere mundrette cv. Derfor er det den terminologi jeg anbefaler pt.
Betegnelsen stød hører for mig at se hjemme i ældre terminologi, sammen med klusiler, spiranter, dask, drøbel og snøvl.