Supplerende materiale til NDF kap. 5

I dette kapitel introduceres konceptet suprasegmentelle træk og de vigtigste af den slags i dansk: længde, creaky voice og betoning.

Tonegang og andre suprasegmentelle træk

Der er en glimrende gennemgang af tonegangsmønstre i dansk i kap. 9 i fonetikbogen Udtalt. På samtalegrammatik.dk er der en lang række notationskonventioner til anden suprasegmentel opmærkning af sammenhængende tale.

Øvelser

Online træning: Træn forskellen på kort/lang vokal og creaky/modal voice her

Terminologi

Betoning og creaky voice kaldes i traditionel Dania-terminologi for tryk og stød. Enhver der har undervist i fonetik ved at de to termer er forvirrende og let forveksles af nybegyndere (og mange får aldrig styr på hvad der er hvad).

Det er oplagt at erstatte tryk med betoning, som er en mulig oversættelse af IPA stress, og som i forvejen benyttes i faglitteratur. Der er imidlertid ikke konsensus om en fordanskning af creaky voice. Gennem årene har jeg forsøgt mig med mere fonetisk præcise og beskrivende termer som glottalisering, glottal accent, laryngalisering, og knirkestemme forkortet til det mere mundrette knirk.

Ingen af disse termer har fanget an, så indtil videre har jeg ladet creaky voice være uoversat. Personligt er jeg blev glad for betegnelsen. Den er gennemskuelig og beskrivende og kan forstås af udenlandske fonetikere. Det kan forkortes til det mere mundrette cv.

Betegnelsen stød hører for mig at se hjemme i Dania-terminologi, sammen med klusiler, spiranter, dask, drøbel og snøvl, og ud over de misforståelser betegnelse stød medfører, bidrager den også til den uheldige opfattelse af at der skulle være tale om et helt unikt og uoversætteligt dansk fænomen.