I dette kapitel introduceres dansk fonotaks, som beskriver hvordan danske stavelser og ord kan være opbygget fonologisk.
Stavelsesgrænser i udtaleordbog.dk
På udtaleordbog.dk er der vist stavelsesgrænser i den brede notation. Stavelsesgrænser er ikke distinktive og kun i meget begrænset omfang knyttet til fonetisk træk. Den skal altså ikke tillægges for meget værdi. Stavelsesgrænserne er primært inkluderet for at bryde notationen op i bidder så den er lettere at overskue, og så giver det et indtryk af stavelsesantallet. Det er også mit indtryk at stavelsesgrænser i stigende grad inkluderes i bred notation internationalt. Der er ikke faste regler for stavelsesinddeling i dansk, og meget ofte kan man opdele ordene efter forskellige principper.
Udtaleordbog.dk er lavet med scripts der transformerer det ortografiske ord til lydskrift. Her er der som noget af det første lavet stavelsesgrænser i den ortografiske streng alt efter hvilket udtale bogstaverne svarer til. Fx er motor delt mo-tor fordi t her udtales som det normalt udtales i starten af en stavelse, mens meter er delt met-er fordi t her udtales som det normalt udtales i slutningen af en stavelse. Det er denne underliggende stavelsesdeling der vises i udtaleordbog.dk.
Stavelsesinddelingen i denne transformation fra ortografi til lydskrift følger tre konkurrerende principper:
- Maksimal ansats: før stærke vokaler deles der således at så mange konsonanter som muligt placeres i ansats. I fx man-tra deles der før t, fordi tr– kan stå i ansats, men ntr– kan ikke stå i ansats.
- Maksimal coda: før svage vokaler deles der således at så få konsonanter som muligt placeres i ansats. I bjerg-e deles der efter g fordi –rg kan stå i coda.
- Ligevægt: I visse konsonantklynger deles der mellem konsonanterne før en fuldvokal. Det gælder fx Gud-run, hop-la, ad-junkt, eks-pert, selvom de efter princippet om maksimal ansats burde deles Gu-drun, ho-pla, a-djunkt, ek-spert. Men her genererer maksimal ansats ikke den korrekte udtale. Dette er markede undtagelser, og ofte er der en historisk forklaring på undtagelserne, såsom historiske morfemgrænser.