laveste pris for generiske piller http://1apotekonline.com/

Lær noget nyt på den sjove måde:

Næsehulen og stemmelæberne McGurk-effekten Overtonesang Kardinalvokalerne Hvorfor får man lys stemme når man inhalerer helium? Strubesang

Ordforklaringer

Ansats (onset) – Den del af en stavelse som kommer før kernen, fx str i straks.

Coda – Den del af en stavelse der kommer efter kernen, fx ks i straks.

Heterosyllabisk – Tilhørende forskellige stavelser. Modsat tautosyllabisk.

Kerne – Det stavelsesbærende element i en stavelse, typisk en vokal, fx a i straks.

Kontoid – En lyd der artikuleres med en så kraftig indsnævring i talekanalen således at der opstår friktionsstøj, dæmpning eller komplet lukke. Det gælder fx de danske sproglyde [p t k b d g f v s ɕ h m n ŋ l ʁ ɾ]. Modsat vokoid. Kan også bruges som adjektiv.

Oxyton – Som har tryk på sidste stavelse. Salat, position, absolut er oxytone.

Paroxyton – Som har tryk på næstsidste stavelse, fx bemærke, chokolade, matrix. De fleste flerstavede danske ordstammer er paroxytone.

Proparoxyton – Som har tryk på tredjesidste stavelse, fx besynderlig, leksikon, provokerende. Der er en tendens til at midterste stavelse i proparoxytone stammer droppes så de bliver paroxytone, fx menneske/menske, værelse/værlse, køkkenet/køknet.

Vokoid – Vokaler og halvvokalagtige konsonanter som [w j ð̞ ] (halvvokaler). I modsætning til kontoider kan man ikke entydigt sætte en grænse mellem to vokoider. I fx [øːʊ] øve er der ikke et bestemt punkt hvor [ø] slutter og [ʊ] starter; lydende griber ind i hinanden.

Tautosyllabisk – Tilhørende samme stavelse. Modsat heterosyllabisk.

Var der et ord du ikke lige forstod? Skriv det i kommentarfeltet nedenfor, så skriver jeg en forklaring. Kommentaren slettes igen.

2 Comments

  1. Astrid Engell siger:

    schwa-endelsen

  2. Christian siger:

    Hej Ruben,

    Tak for en god blog. Jeg håbede, du ville oversætte disse engelske fonetiske termer for mig. Jeg kender deres betydning, bare ikke de danske ord.

    Merger, lenition/fortition/lenis/fortis (det samme?), retracted/advanced (om vokaler), pitch (som på norsk og svensk, for det er jo ikke helt det samme som tone, vel?), creaky voice

    Derudover er der vokalerne; de danske kilder jeg kan finde taler om fire grader af åbenhed/højde; lukket-halvlukket-halvåben-åben eller tilsvarende med høj og lav, samt fortunge-midt/mellemtunge-bagtunge. Imidlertid er der i de engelske, svenske og tyske tekster jeg har set på dobbelt så stor finhed i begge henseender, dvs. 7 højdegrader og 5 bagheds(?)grader.

    Jeg håber du vil gøre min sprogbrug klarere, og på forhånd tak,

    Christian

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Notify me of followup comments via e-mail. You can also subscribe without commenting.

Følg med

rss e-mail FB Twitter