Ansats (onset) – Den del af en stavelse som kommer før kernen, fx str i straks.
Coda – Den del af en stavelse der kommer efter kernen, fx ks i straks.
Heterosyllabisk - Tilhørende forskellige stavelser. Modsat tautosyllabisk.
Kerne – Det stavelsesbærende element i en stavelse, typisk en vokal, fx a i straks.
Kontoid – En lyd der artikuleres med en så kraftig indsnævring i talekanalen således at der opstår friktionsstøj, dæmpning eller komplet lukke. Det gælder fx de danske sproglyde [p t k b d g f v s ɕ h m n ŋ l ʁ ɾ]. Modsat vokoid. Kan også bruges som adjektiv.
Oxyton – Som har tryk på sidste stavelse. Salat, position, absolut er oxytone.
Paroxyton – Som har tryk på næstsidste stavelse, fx bemærke, chokolade, matrix. De fleste flerstavede danske ordstammer er paroxytone.
Proparoxyton – Som har tryk på tredjesidste stavelse, fx besynderlig, leksikon, provokerende. Der er en tendens til at midterste stavelse i proparoxytone stammer droppes så de bliver paroxytone, fx menneske/menske, værelse/værlse, køkkenet/køknet.
Vokoid – Vokaler og halvvokalagtige konsonanter som [w j ð̞ ] (halvvokaler). I modsætning til kontoider kan man ikke entydigt sætte en grænse mellem to vokoider. I fx [øːʊ] øve er der ikke et bestemt punkt hvor [ø] slutter og [ʊ] starter; lydende griber ind i hinanden.
Tautosyllabisk – Tilhørende samme stavelse. Modsat heterosyllabisk.
Var der et ord du ikke lige forstod? Skriv det i kommentarfeltet nedenfor, så skriver jeg en forklaring. Kommentaren slettes igen.
