laveste pris for generiske piller http://1apotekonline.com/

Lær noget nyt på den sjove måde:

Næsehulen og stemmelæberne McGurk-effekten Overtonesang Kardinalvokalerne Hvorfor får man lys stemme når man inhalerer helium? Strubesang

Hvad ved danske popsangere om prosodi?

Her i weekenden blev sangen Jeg bli’r ved kåret som vinderen af børnenes MGP 2012. Jeg synes den stilistiske udeladelsesapostrof i bli’r er lidt pjattet, for der er aldrig nogen der siger [bliːˀvɐ/bliːʊ̯ˀɐ], så det er jo ikke fordi vi er i tvivl om hvorvidt ordet skal udtales med en eller to stavelser. Nå, men det er sådan et pædagogisk kneb lyrikforfattere benytter indimellem, måske fordi vi kan være tilbøjelige til en hyperdistinkt udtale når vi synger lejlighedssange og deslige.

Men i denne sammenhæng var det ekstrafjollet med stavemåden bli’r, for i sangen bliver bliver tydeligt udtalt [bliːvɐ]. Bedøm selv. Der er således et dobbelt udtryk for dårligt lyrikforfatterskab: En unødvendig omskrivning af bliver, og dernæst en udtale som ikke er tro mod denne omskrivning, eller gængs udtale i det hele taget.

Nu er Energy, som MGP-vinderne kalder sig, kun 10-13 år, så man kan nok bære over med dem. Men er det bedre hos voksne, professionelle sangskrivere? Men burde vel forvente at folk der lever af at sætte sprog og musik sammen, har en særligt forfinet sans for sprogets prosodi. Men sådan er det nu ikke altid.

I Medinas hit Ensom fra 2009 skanderer hun som hun var til staveprøve i 3. klasse: Jeg vil ikke [ˈhæːvə] nogen anden synger hun, men [ˈhæːvə] kan i talesprogsdansk kun være en distinkt udtale af det udendørsareal der almindeligvis befinder sig bag parcelhuse i provinsen, aldrig af verbet have, som udtales [ha] eller [hæːˀ] hvis de skal være rigtig tydeligt. Kort efter dette synger hun i omkvædet “[ˈsyːnəs] du selv”, men [syːnəs] er kun noget biler skal en gang imellem. I betydningen mene udtales det etstavet [sys] eller til nød [syns].

Medina kan mere. I Kl. 10 har hun ikke bare ikke schwa-assimilation i indeni i første linje af første vers, men schwaet er stærkt betonet. I første linje i andet vers er det at i “Jeg glæder mig til at vi” der tager trykket.

Et andet af mine yndlingseksempler er Natashas Gi’ mig Danmark tilbage (endnu en overflødig udeladelsesapostrof) hvor hun og hele koret råber Giv mig Ungeren igen hvor ungeren bliver udtalt [ˈɔŋɐˈʁʌn] med tydeligt konsonantisk /r/. Altså, det lyder bare lidt mormoragtigt og ikke særlig rebelsk. Husets brugere vil nok snarere sige [ˈɔŋɐn]. Samme konsonantiske /r/ støder man på i Thomas Buttenschøns Smukkere end smuk.

Gode sjuskere

Jeg har før været ude med at sige at det at sjuske ordentligt med sproget er udtryk for god sprogbeherskelse, og manglende reduktioner er udtryk for manglende erfaring med sproget. Pointen kan fint overføres til lyrik, hvor det kræver en god sprogfornemmelse at udnytte den elastik der er i danske stavelser, når det skal stemme med versefødderne. Hyperdistinkte udtaler findes overalt i sange, men de er ikke altid lige påfaldende.

I den anden ende af skalaen vil jeg fremhæve Marie Key som er fremragende til at undermarkere stavelsesstrukturen i de kvasisyllabiske danske ordendelser. Dyrk:

En anden der har en stor plads i mit sjuskehjerte er den unge Niklas. Han har helt styr på schwa-reduktioner og tappede /d/’er og har stadig et fuldstændig tydeligt sprog. På trods af udeladelsesapostroffen får han lov til at afslutte dette indlæg med Ikke mer’ mig:

7 Comments

  1. Jan Heegård siger:

    Imponerende at du har orket at lytte til MGP-sangene OG Medina, selvom det jo nok har været i embeds medfør som småbørnsforælder.

    Fra min tid i Ungeren, den på Jagtvej 69, er jeg ret sikker på at der var lang vokal – eller to stavelser/vokaler – i anden stavelse, dvs. stadig et trestavelsesord (?) selv i ikkedistinkt udtale.

  2. Martin Persson siger:

    Mycket bra inlägg!

    Den där Medina, sjunger hon verkligen [ˈhæːvə]? Jag tycker mig snarare höra [ˈhɛːvə] (med epsilon, om det skulle falla bort). Det verkar vara ett ett återkommande fenomen i den danska fonologiska litteraturen att man använder just æ lite mer än vad vi svenskar skulle göra.

  3. Det er helt korrekt, Martin. I IPA normaliseret til dansk bruges [æː] for hvad der i strict IPA snarere er [ɛː]. Tilsvarende bruges [ɛː] for hvad der i strict IPA snarere er [eː].

    Årsagen er den at vi gerne vil skelne mellem vores fortungevokaler med forskellige symboler [i e ɛ æ a]. I strict IPA svarer det til [i e̝ e ɛ æ] og man har nok ment da normen blev fastlagt at især [e̝ e] gav anledning til forvirring. Ikke at forvirring dermed helt undgås, som du demonstrerer.

  4. Martin Persson siger:

    Vad skönt att mina öron fungerar som de ska.

    Nuvarande system är ju praktiskt för er, men ställer till det för oss andra som också råkar vara intresserade av danska. Det påminner om amerikanernas vana att använda [y] när de menar [j].

    Nu vet jag i alla fall hur ni tänker. Tack för det.

  5. Armino siger:

    hej Ruben.

    jeg synes også det er mærkeligt med en sangtitel der angiver noget andet end selve sangen.
    men når det er sagt, kan jeg ikke forstå hvad du har imod at ord udtales anderledes end du forventer. (som i eksemplerne med natasja eller thomas buttenchøn)
    jeg kan ikke se ulempen ved at de udtaler på den måde.

    Derudover kan jeg heller ikke forstå hvorfor du ikke kommer ind på den musikalske, rytmiske forklaring. det er jo klart at natasja udtaler r lyden i “ungeren” når hun for det første skal virke vred og for det andet udtaler alle de forrige stavelser med jævne ottendedels slag. altså: “un-ge-ren-i-gen” .
    det ville være meget musikalsk uharmonisk at droppe r lyden: “un-ge-en-i-gen”. så ville de jævne ottendedels slag brydes.

    med musikken kan man jo også forklare buttenchøns r i “smukkere”. Han skifter tone ved hver stavelse i ordet “smukkere”. toneskift er klart nemmere at lave i overgangen til en ny stavelse. r har derfor en vigtig rolle. udtalt rigtigt ville det jo lyde: “smu-kar”. og så var buttenchøn nødt til at putte to toner ind i den sidste stavelse for at få melodien til at passe. så ville det lyde: “smu-kar-ar”, hvilket jeg tror vi er enige om lyder ret dårligt.

    så kunne man jo mene at det er melodien der er dårligt tilpasset til teksten, men uden den melodi, ville sangen jo slet ikke være lige så catchy. og uden natasjas jævne ottendedels slag, ville hun slet ikke have en lige så skrap attityde.

    jeg undskylder at jeg ikke kan lydskrift!

  6. Jeg er helt enig med dig i at melodien og rytmen dikterer at der skal være stavelser der hvor jeg fra et fonologisk synspunkt synes de burde være forsvundet, og det kunne jeg naturligvis godt være kommet ind på i artiklen.

    Mit problem med de udtaler, som er en ren subjektiv, æstetisk betragtning, er at de udtaler ordene på nogle meget unaturlige måder, som for mig at se demonstrerer en ringe fornemmelse for sprogets prosodi.

    I stedet for at sige at musikken er dårligt tilpasset til teksten, vil sige at teksten er dårligt tilpasset musikken. De kunne have skrevet nogle sangtekster der bedre passer til melodi og rytme, hvilket andre tekstforfattere er fremragende til. Især mht. Medina får jeg associationer til amatørforfattede lejlighedssange, hvor der med vold og magt hugges stavelser af, eller føjes ekstra til, og grammatikken rodes rundt for at presse teksten ned i en ellers udmærket melodi.

    Efter jeg skrev dette indlæg, har jeg lagt mærke til flere andre sangere der har hyperdistinkte udtaler af ordene, som nogle gange generer mig, men andre gange har jeg intet problem med det. Fx er jeg vild med at C.V. Jørgensen får ‘bjerge’ til at rime på ‘reserve’ i ‘Costa Del Sol’.

    Jeg har ikke gennemanalyseret hvorfor hvorfor det nogle gange skærer mere i ørerne end andre. Nogle sangere har nok bare en bedre fornemmelse for hvornår en skabet udtale er velplaceret. Og så har det nok også noget med personlig smag at gøre.

    (For en god ordens skyld skal det siges at jeg sagtens kan finde musikalske kvaliteter ved både Medina, Buttenschøn og Natasha, så det er ikke en modstand mod selve musikken eller kunstnerne som sådan der er anledningen)

  7. Armino siger:

    ok, fedt nok. tak for svar. Kan se hvad du mener nu.
    kan godt lide din moderne tilgang til sproget.
    jeg er så træt af de gamle røvhuller som holder fast i deres tids udtalelser.

    ps: læste til musikeksamen, og så stødte jeg ind i det her blogindlæg. fed blog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Notify me of followup comments via e-mail. You can also subscribe without commenting.

Følg med

rss e-mail FB Twitter