Ustemte frikativer og telefoner II

For lige at visualisere forskellen på [f] og [s] som de lyder hhv. gennem en telefon og ufiltreret, som jeg skrev om i går, har jeg taget et par billeder af ordet først, udtalt [fœ̞s] (fra DanPASS).

Det første billede viser den ufiltrerede udtale. Der er tydelig forskel på frikativen før og efter vokalen, navnlig i kraft af at den sidste frikativ [s] er mere sværtet, hvilket indikerer kraftigere støj.

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.


(Billedet viser kun op til 5 kHz, men lyden går op til 44 kHz)

I det næste billede har jeg filtreret frekvenser under 300 Hz og over 3300 Hz væk, hvilket svarer nogenlunde til en telefon. Som man kan se, er forskellen på [f] og [s] noget mere udvisket, fordi forskellen på de to lyde primært ligger i den kraftigere støj i [s] i frekvenser over 3300 Hz.

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

Ustemte frikativer og telefoner

Jeg havde denne samtale med en omstillingsdame i dag:

Omstillingsdamen: Så skal du tale med Peter [ʁulˀs].
Mig: Peter … ?
Omstillingsdamen: [ʁulˀs]. R-U-L-S-S-S.
Mig: Øhm, ok. Tak.

Tre s’er i træk var alligevel et usædvanligt navn, tænkte jeg. Jeg måtte google lidt for at tjekke om damen virkelig havde sagt det rigtigt, og kom frem til at manden, jeg skulle tale med, hed Rulffs.

Telefoner transmitterer kun lydbølger i frekvensområdet ca. 0,3  – 3,3 kHz. Men da den akustiske forskel mellem [f] og [s] primært ligger i området over 3,3 kHz, lyder de to konsonanter meget ens i telefonen, og man er tilbøjelig til at høre begge dele som [s].