laveste pris for generiske piller http://1apotekonline.com/

Lær noget nyt på den sjove måde:

Næsehulen og stemmelæberne McGurk-effekten Overtonesang Kardinalvokalerne Hvorfor får man lys stemme når man inhalerer helium? Strubesang

stemmelæber

Vil du se min smukke glottis?

D. 11 april blev der afholdt Stemmens Dag i Rundetårn. Her præsenterede folk med vidt forskellige baggrunde – sangere, talepædagoger, mediologer, retorikere og fonetikere – hver deres vinkel på hvad vi kan bruge stemmen til. Jeg benyttede muligheden for at besøge øre-næse-halslæge Frans Rømelings stand, hvor man kunne få en stroboskopisk undersøgelse, dvs. få ført et kamera ned i halsen og filmet sin glottis.

Desværre kunne man ikke optage direkte fra apparatet, så jeg måtte få en kollega til at filme det med mit eget kamara, så kvaliteten er ikke formidabel, men det er min glottis, og i al sin groteskhed er jeg egentlig meget glad for den.

Jeg prøvede at variere tonehøjden og skifte mellem luftfyldt og komprimeret stemme, og jeg lavede også nogle glottale lukkelyde. Jeg blev egentlig selv lidt overrasket over at se hvor stor forskel der er på en åben og indsnævret glottis. Nyd det lige.

Verdens lyseste stemme

For nogle dage siden skrev jeg om verdens dybeste stemme, så lad os lige tage tage et lyt på verdens lyseste stemmer også.

Ifølge Guinness’ rekordbog tilhører verdens lyseste mandestemme den australske sanger Adam Lopez, som kan komme op på et C#8, altså 4435 Hz, hvilket er en halv tone højere end den højeste tone på et piano.

Man kan se og høre Adam Lopez sætte verdensrekorden her (bemærk manden med absolut gehør, som fortæller hvilken tone han rammer):

Et C#8 er naturligvis imponerende, men slet ikke i nærheden af den brasilianske sanger Georgia Brown, som slår Adam Lopez med 2½ oktaver. Hun er noteret for at kunne komme helt op på et G10 svarende til 25.088 Hz, hvilket er langt uden for almindelig menneskelig hørevidde, som topper omkring 20.000 Hz. Her folder hun sig ud:

Disse lyse toner ligger i det der kaldes fløjteregisteret, som er tonelejet over randregisteret eller falset, som er tonelejet over almindelig modal stemthed. Fløjteregisteret benyttes ofte af popsangere som Mariah Carey, og en sjælden gang imellem af operasangere, måske bedst kendt fra Mozarts arie Nattens Dronning.

Når man synger i falset eller fløjteregisteret er der i modsætning til modal stemthed normalt ikke kontakt mellem stemmelæberne, og det er kun membranen omkring stemmebåndene der vibrerer.

Verdens dybeste stemme?

Jeg stødte på en video om sangeren Timothy Storms, som angiveligt har verdensrekorden for dybeste stemme – han skulle kunne brumme helt ned til 8 Hz. Umiddelbart er der dog flere absurde påstande i videoen. Men før man kan indse det, må man lige lære lidt om hvordan vi frembringer toner.

Vi bestemmer stemmens grundtone ved at måle antallet af stemmelæbesvingninger i sekundet. Stemmelæbesvingninger opstår ved at vi spænder stemmebåndene samtidig med at vi presser luft igennem glottis. Luftgennemstrømningen får stemmelæberne til at klappe sammen (pga. bernoulli-effekten), men så snart de er klappet sammen, opstår der overtryk under glottis, som får stemmelæberne til at poppe fra hinanden igen. Denne konstante vekselvirkning mellem bernoulli-effekt og overtryk skaber de udsving i lufttrykket som vi opfatter som lyd.

Hver gang stemmelæberne popper fra hinanden frigøres en lille komprimeret luftpakke som forplanter sig i rummet, og det høres som et lille plop. Hvis man sætter man mange af disse plop sammen, opfattes det som en tone, og antallet af plop pr. sekund (Hz) bestemmer grundtonen. Normalt ligger grundtonen i nærheden af 100 Hz for mænd og 200 Hz for kvinder, altså 100-200 plop i sekundet.

Nå, så til nogle af de ting der påstås af og om Timothy Storms.

For det første giver det ikke mening at tale om verdens dybeste stemme eller grundtone. Med lidt øvelse kan man kontrollere subglottalt tryk og stemmelæbespænding så godt at man kan lave en vilkårligt lav frekvens. Jeg er ikke sanger (bare fonetiker), men kan sagtens lave et isoleret plop, og hvis jeg gør det med fx 2 sekunders mellemrum, så har jeg en “grundtone” på 0,5 Hz.

For det andet er det noget sludder når Timothy Storms påstår at 8 Hz er så lavt at det menneskelige øre ikke kan opfatte det. Det er rigtigt at vi ikke opfatter sinustoner under 20-25 Hz, men vi kan sagtens høre begivenheder der indtræffer sjældnere end 20 gange i sekundet. Vi opfatter det blot ikke længere som toner men i stedet som fx vibrationer eller trommen, og hvis frekvensen bliver tilstrækkelig lav, som individuelle begivenheder. Således kan vi også tydeligt høre de plop der dannes i glottis, selvom de kommer med en frekvens langt under 20 Hz.

Stemmelæbesvingninger er ikke sinustoner – det er komplekse toner, dvs. de er sammensat af mange sinustoner med højere frekvenser på op til flere tusinde Hz. Selv om stemmelæbesvningerne er langsomme, er de højere sinustoner der stadig, og altså stadig hørbare. Afhængigt af hvordan vi former mundhulen vil forskellige frekvensområder blive fremhævet eller nedtonet, og på den måde laver vi fx forskellige vokaler.

På videoen ser man Timothy Storm synge “så lavt at man ikke kan høre det”. Jeg ved ikke hvad det er han laver, men hvis man ikke kan høre det, er det ikke stemmelæberne der svinger. Det er muligt at han har udviklet en særlig teknik til at rumle med maven, som så opfattes af mikrofonen, men det er ikke sang.

Sang med meget lavfrekvente glottisslag

For at demonstrere mine pointer vil jeg spille et stykke musik af DJ’en Claude VonStroke med den farverige titel Deep Throat. Han har her samplet isolerede glottisslag og sat dem sammen til at danne både rytme og melodi – tydeligt hørbart, også selvom der er færre end 8 af dem i sekundet. (Hvis man ikke er til genren, men blot vil høre demonstrationen, skal man hoppe direkte til 1:30).

Kargyraa strubesang

Kargyraa er en art strubesang (eng. throat singing). Det er en særlig sangteknik som stammer fra Tuva i det sydlige Sibirien. Teknikken består i at optræne sig i at få de falske stemmelæber (plicae ventricularis) til at svinge. De falske stemmelæber er dem der svinger når man fx rømmer sig eller sige knurrelyde; de ses tydeligt i denne film.

Ved at brumme på de falske stemmelæbesvingninger kan man opnå et toneleje en oktav under det normale toneleje. Teknikken kombineres ofte med overtonesang.

I denne film er teknikken demonstreret af en strubesanger fra den mongolske musikgruppe Huun-Huur-Tu.

Næsehule og stemmelæber

Her er en rigtig nasset videooptagelse af næsehule og strube. Man ser først hvordan en fiberoptisk kikkert føres ind i næsehulen og derfra ned i svælget hvor man får et kig på stemmelæberne.

Næsehulen: Læg mærke til den lodrette væg, næseskillevæggen, midt i næsen. Se hvordan ganesejlet hæves under artikulationen af papapa, shhhh og babybottle. Desværre bliver der ikke sagt ord med nasaler.

Struben: Læg mærke til hvordan hvordan hele svælget indsnævres ved tonestigningen. De bevægelige dele der føres sammen under artikulationen, er tudbruskene. Selvom man kan se bevægelser i stemmelæberne, svarer det ikke til de faktiske stemmelæbesvingninger – de har for høj frekvens til at blive opfanget i realtid.

Hvorfor får man lys stemme når man indånder helium?

Der findes et par myter om hvorfor man får smølfestemme når man inhalerer helium.

Den lyse stemme skyldes simpelthen det faktum at lydbølger transporteres med forskellig hastighed gennem forskelligt materiale, og de transporteres hurtigere igennem helium, da heliums tæthed er 1/6 af atmosfærisk luft.

Det er dokumenteret i højhastighedsoptagelser af stemmelæberne, at stemmelæberne ikke svinger hurtigere når man inhalerer helium.

Man kan også indånde svovlhexafluorid som er 6 * tættere end atmosfærisk luft. Her transporteres lydbølgerne langsommere, og stemmen lyder dybere.

Se Adam fra Mythbusters demonstrere dette:

Stemmelæberne i aktion

Her er en film hvor man kan få lov at se struben indefra. Filmen er optaget med laryngoskopi, hvorved et kamere føres ind gennem næsen og ned i svælget. Den tungelignende formation nederst i billedet er epiglottis.

Bemærk i øvrigt at de stemmelæbesvingninger man ser på filmen, ikke svarer til de reelle stemmelæbesvingninger. De er blot en konsekvens af at man filmer højfrekvent svingninger med lavfrekvent optageudstyr (svarende til film hvor man tilsyneladende ser hjul bevæge sig meget langsomt eller ligefrem baglæns, mens køretøjet bevæger sig hurtigt fremad).

Følg med

rss e-mail FB Twitter