laveste pris for generiske piller http://1apotekonline.com/

Lær noget nyt på den sjove måde:

Næsehulen og stemmelæberne McGurk-effekten Overtonesang Kardinalvokalerne Hvorfor får man lys stemme når man inhalerer helium? Strubesang

kognition

Fortalelser i radioavisen

DR P3 sendte nytårsaftens dag en kavalkade over fejl og fortalelser i radioavisen i løbet af 2009. Kavalkaden kan høres her (3 timer og 19 minutter inde i programmet). Jeg har forsøgt at skrive nogle af fortalelserne ned:

  • Mange højtlønnede vil nemlig benytte muligheden for at udskide … udskyde deres løn fra december til januar.
  • Den store ministerplan kan dog blive udskidt … -skudt til senere på året.
  • Nordkorea afbrød i dag al militær kommunikation med Sydkorea og advarede samtidig med at det vil føre til krig hvis omverdnen forsøger at afbryde en planlagt missilafføring … -fyring.
  • Og tyvene begår ikke rov– overraskende efter dyre ting som faldsk– … fladskærme …
  • … finde de personer der placerer bumserne … bomberne
  • … hente penge i renoveringens renoveringspulje.
  • VU-formanden mener at Dansk Folkeparti er populistisk med en politik som handler om tre ting: At kunne lide gamle dyr … gamle OG dyr og ikke at kunne lide indvandrere.
  • Skrot regrering- … regrei- … strop … jeg starter lige helt forfra med den. Skrot registreringsafgiften, hedder det.
  • … DSB first lejer fire togsæt ud til DSB hver dag midt i myldrebanetiden
  • Angrebet blev udført af tilhængere af ha- he- isb- asli– … Den må jeg lige tage om igen … hes- bi- di- … Hezbi Islami …
  • Hvad kan vandmelon øh vandkanonen?
  • … ingen ringere end racekøreren Tom Kristensen …
  • … et brystforstyrrende indgreb koster 3.180.000 bonuspoint.
  • Transportminister Lars Berfed … Barfod vil nu lede en del af den tunge trafik uden om hovedstaden.
  • Nogen sol men også formiddag … nogen sol i dag, men her til formiddag også regn …

Sådanne fejl, kan indimellem være tankevækkende. Det kan være vanskeligt at afgøre den egentlig årsag til fejlene, så man skal passe på med overfortolkninger, men det kan være sjovt at gætte lidt på hvad der går galt.  I en del tilfælde er der formodentlig tale om fejllæsning eller stavefejl i manuskriptet.

I mange tilfælde er der tale om anticipationer, altså at produktionen af et ord påvirkes fonologisk eller morfologisk af ord længere fremme i ytringen, eller det modsatte, perseverationer, hvor ordet påvirkes af foranstående ord. Anticipation og perseveration sker konstant på det fonetiske niveau, hvor nabolyde koartikuleres eller assimileres – udtalen af en lyd påvirker og påvirkes af nabolydene, fx når /n/ bliver til [m] i koppen [kʰʌb̥m̩] eller hindbær [hemb̥æɐ̯].

Noget om guitar og metatese af distinktive træk

Jeg var for nylig på museum med min 2½-årige datter og pegede på et musikinstrument og spurgte hvad det var. “En [ˈkidɑ]”, svarede hun, tænkte sig lidt om og rettede det til “en [ˈgitɑ]”.

Det min datter lavede, var en særlig slags metatese, hvor det ikke er to lyde der bytter plads, men kun to distinktive træk der bytter plads.

Nogle gange bliver det fremstillet som at de mindste betydningsadskillende enheder i sproget er fonemerne, men fonemer kan splittes yderligere op i distinktive træk. Forskellen på fx /m/ og /n/ er udelukkende deres artikulationssted, bilabial vs. alveolær, mens de på alle andre punkter er ens; begge er nasale konsonanter. /m/ og /d/ er derimod mere forskellige idet at de ud over forskelligt artikulationssted også er forskellige mht. nasalitet.

For at vende tilbage til det oprindelige eksempel så er forskellen på /t d/ vs. /k g/ deres artikulationssted, mens /k t/ er aspirerede vs. de uaspirerede /g d/, hvilket kan stilles op i et diagram således:

+asp -asp
coronal t d
dorsal k g

(coronal = artikuleres med tungespidsen/-bladet, dorsal = artikuleres med tungeryggen)

Når min datter altså udtaler guitar som [ˈkidɑ] i stedet for [ˈgitɑ], er der altså udelukkende byttet rundt på det distinktive træk [+/- asp].

Nogle fonologer vil hævde at distinktive træk ikke har nogen kognitiv realitet, men udelukkende er et praktisk beskrivelsesredskab. Metateser som disse kan dog bruges som argument for distinktive træk har en kognitiv realitet, da de netop kan flyttes selvstændigt uden at hele fonemet flytter med.

Hvorfor skriver vi ‘linje’ og ‘tredje’ og ikke ‘linie’ og ‘tredie’?

Tidligere tillod Retskrivningsordbogen dobbeltformer som linie/linje, brynie/brynje, smedie/smedje, kastanie/kastanje, som i dag kun må skrives med endelsen –je. Men hvordan kan det være at –je har vundet over –ie i disse ord, men ikke i andre som fx kranie, folie, asie?

Sprognævnet forklarer ændringen linie > linje i Nyt fra Sprognævnet 2001/4 med en generel regel om at der skrives –je efter kort vokal som pulje, brynje, smedje, og –ie efter lang vokal, såsom podie, konkylie, medie osv.

Selvom sprognævnets regel holder et stykke af vejen, så forklarer den ikke stavemåderne familie, komedie, ferie m.fl. Disse ord har også kort vokal i foranstående stavelse, så efter sprognævnets regel burde de staves *familje, *komedje, *ferje.

Jeg mener at forklaringen ikke ligger i om hvorvidt foranstående vokal er kort eller lang, men hvorvidt stavelsen har stød eller ej.

Stødregler

Ifølge Grønnum (2005) gælder det at:

  • Simplexord med tryk på tredjesidste stavelse har (næsten) altid stød, fx tunika, domino.
  • Simplexord med tryk på næstsidste stavelse som ender på -ə, har (næsten) aldrig stød, fx enke, hule.

Dette er naturligvis forudsat at stavelsen har stødbasis, dvs. at den enten indeholder en lang vokal eller en kort vokal + en sonorant. Reglerne er i øvrigt baseret på fonologisk analyse af dansk og tager som sådan ikke hensyn til ortografien.

På denne måde afspejles den fonologiske struktur i stavemåden. Familie, komedie, konkylie er fonologisk /fa’miliə ko’mediə kɔn’ky:liə/ mens vanilje, kastanje, linje, tredje fonologisk er /va’niljə ka’stanjə linjə tredjə/. Sådan må det være; ellers kan man ikke forklare stødforekomsten.

Mao. er reglen at hvis den betonede stavelse har stød, skal ordet skrives med –ie, og hvis den betonede stavelse ikke har stød, skal ordet skrives med –je.

Den holder ikke hele vejen

Reglen holder rigtig godt et langt stykke af vejen. Således udtales følgende ord uden stød: pinje, brynje, midje, smedje, badulje, medalje, lilje, patrulje, pulje osv. Og følgende ord udtales med stød: akacie, historie, bronkie, glorie, klenodie, kranie, studie, medie osv. Man kan også fint tilføje ord der ender på –ge, vælge, følge, Sverige osv.

Der er et par undtagelser til reglen, meeen det er jo heller ikke fonologer der bestemmer over retskrivningen:

  • Ord der ikke har stødbasis, kan veksle mellem –je/-ie: rutsje, dafnie, aktie, lektie. Fonologisk er det ikke noget problem, men efter sprognævnets retningslinjer burde alle skrives med –je, da de har kort vokal.
  • Olie, præmie, pistacie har stødbasis, men (ofte) ikke stød. Fonologisk ender de altså på /jə/, men skrives med –ie.
  • Bolsje har stød og er fonologiske set altså trestavet /’bɔlsiə/.

Den fonologiske analyse fører desuden til at et ord som etage fonologisk er firstavet, /e’ta:siə/, hvis det da ellers udtales med stød, hvilket ikke alle gør.

Fonologien eksisterer i vores hoveder

På trods af et par smuttere så viser denne regel at fonologiske mekanismer findes i vores hoveder; det er ikke bare noget lingvister har fundet på. Ovennævnte regler virker i sproget på trods af at det kun er de færreste mennesker der er klar over at de er der – ikke engang sprognævnet er tilsyneladende bevidste om dem.

Hvis ikke de fonologiske mekanismer havde en kognitiv realitet, kan man ikke forklare hvorfor skriften har bevæget sig fra frit valg mellem –ie/-je til en klar fonologisk betinget opdeling af hvor vi skriver det ene og det andet.

Følg med

rss e-mail FB Twitter