laveste pris for generiske piller http://1apotekonline.com/

Lær noget nyt på den sjove måde:

Næsehulen og stemmelæberne McGurk-effekten Overtonesang Kardinalvokalerne Hvorfor får man lys stemme når man inhalerer helium? Strubesang

film

Næsehule og stemmelæber

Her er en rigtig nasset videooptagelse af næsehule og strube. Man ser først hvordan en fiberoptisk kikkert føres ind i næsehulen og derfra ned i svælget hvor man får et kig på stemmelæberne.

Næsehulen: Læg mærke til den lodrette væg, næseskillevæggen, midt i næsen. Se hvordan ganesejlet hæves under artikulationen af papapa, shhhh og babybottle. Desværre bliver der ikke sagt ord med nasaler.

Struben: Læg mærke til hvordan hvordan hele svælget indsnævres ved tonestigningen. De bevægelige dele der føres sammen under artikulationen, er tudbruskene. Selvom man kan se bevægelser i stemmelæberne, svarer det ikke til de faktiske stemmelæbesvingninger – de har for høj frekvens til at blive opfanget i realtid.

Fløjtesprog – Silbo Gomero

I de fleste verdensdele kan man finde eksempler på sprog der består udelukkende af fløjtelyde. Fløjtesprog anvendes til at kommunikere over lange afstande, typisk i bjergrige egne.

Fløjtesprogene er ikke et sprog i sig selv, men snarere en måde at udtale et sprog på. I princippet kan man udtale et hvilket som helst sprog med alene med fløjtelyde.

Lidt forenklet går det ud på at man artikulerer lydene som normalt, men i stedet for at bruge stemmelæberne som lydkilde, bruger man fløjtelydende. Labialer kræver dog en særlig gestus, eftersom man ikke har samme bevægelsesfrihed med læberne når man fløjter.

Akustisk set svarer det til at man kun hører hvad der svarer til vokalernes anden formant, F2. Transitioner i formanten fungerer som cue om artikulationsstedet for konsonanterne. Forskellige varianter af fløjtesprog bruger desuden forskellige måder at til at kompensere for den manglende akustiske information.

Her er en lille film hvor en spansk tekst læses op på fløjtesproget silbo, som man kan finde på den kanariske ø Gomera (R2-D2 kunne ikke have sagt det bedre). Se mere på wiki.

Hvorfor får man lys stemme når man indånder helium?

Der findes et par myter om hvorfor man får smølfestemme når man inhalerer helium.

Den lyse stemme skyldes simpelthen det faktum at lydbølger transporteres med forskellig hastighed gennem forskelligt materiale, og de transporteres hurtigere igennem helium, da heliums tæthed er 1/6 af atmosfærisk luft.

Det er dokumenteret i højhastighedsoptagelser af stemmelæberne, at stemmelæberne ikke svinger hurtigere når man inhalerer helium.

Man kan også indånde svovlhexafluorid som er 6 * tættere end atmosfærisk luft. Her transporteres lydbølgerne langsommere, og stemmen lyder dybere.

Se Adam fra Mythbusters demonstrere dette:

Lydbølger visualiseret med ild

Denne her film er jeg nødt til at dele. Jamie og Adam fra Mythbusters (som jeg holder meget) bruger ild (som jeg holder meget af) til at visualisere lydbølger (som jeg holder meget af). Og så er det ikke mindst spøjst at de gør det med en anordning der hedder Ruben’s Tube. Kosmisk.

Daniel Jones' kardinalvokaler

Den klassiske indspilning af Daniel Jones der udtaler de 8 primære og 10 sekundære kardinalvokaler, to korte og en lang. Her illustreret med IPA’s vokalskema.

Røntgenfilm af taleorganer (H.M. Truby)

9 minutters røntgenfilm med fokus på artikulationen af forskellige konsonantgrupper på engelsk (plotched, hotshot, strength, chlorid, quads, blooped, dragged, glanced, putrid, branded, tweaks, dwedged, cubed, rebuked osv.).

Bemærk: 1. Taleorganerne stilles i position inden ordet udtales, 2. Tale er ikke en serie af diskrete lyde (uanset at vi opfatter det sådan), men en kontinuerlig bevægelse af taleorganerne.

Yderligere information: TRUBY, H.M. (1959), “Acoustic-cineradiographic analysis considerations with special reference to certain consonantal complexes”, Acta Radiol. Suppl. 182, 1-227.

Stemmelæberne i aktion

Her er en film hvor man kan få lov at se struben indefra. Filmen er optaget med laryngoskopi, hvorved et kamere føres ind gennem næsen og ned i svælget. Den tungelignende formation nederst i billedet er epiglottis.

Bemærk i øvrigt at de stemmelæbesvingninger man ser på filmen, ikke svarer til de reelle stemmelæbesvingninger. De er blot en konsekvens af at man filmer højfrekvent svingninger med lavfrekvent optageudstyr (svarende til film hvor man tilsyneladende ser hjul bevæge sig meget langsomt eller ligefrem baglæns, mens køretøjet bevæger sig hurtigt fremad).

Røntgenfilm af taleorganer (Ken Stevens)

Her er en lille røntgenfilm hvor man kan se taleorganernes bevægelse under artikulationen af forskellige nonsensord. Filmen er optaget i 1962. Af hensyn til risikofaktoren er man gået bort fra at lave røntgenfilm af raske forsøgspersoner. Forsøgslederne var Ken Stevens og Sven Öhman.

Det der bliver sagt i filmen er dels en række nonsensord, dels sætningerne:

Why did Ken set the soggy net on top of his deck?
I have put blood on her two clean yellow shoes.

Flere detaljer findes i J.S. Perkell (1969) Physiology of Speech Production, MIT Press, Cambridge, MA.

Følg med

rss e-mail FB Twitter