laveste pris for generiske piller http://1apotekonline.com/

Lær noget nyt på den sjove måde:

Næsehulen og stemmelæberne McGurk-effekten Overtonesang Kardinalvokalerne Hvorfor får man lys stemme når man inhalerer helium? Strubesang

årets ord

Årets ord 2011: wordfeud

DR’s Sproglaboratoriet kårede Arabisk forår som årets ord 2011, hvilket var lidt af en fesen beslutning, dels fordi arabisk forår slet ikke er nye ord, det er blot en ny sammenstilling af ord, dels fordi det lingvistisk set er en trivialitet, omend det i global politisk forstand er et interessant fænomen.

Her på bloggen kårer jeg wordfeud til året ord. Wordfeud er som de fleste fandt ud af i løbet af 2011 navnet på en scrabble-efterligning til smartphones (os der bare har stupidphones – et andet godt ord der er blevet tiltagende relevant – føler os udenfor) der har opnået enorm popularitet.

Nå, men Wordfeud har affødt verbet at wordfeude, ligesom Google for længst har affødt verbet at google og en række andre tilsvarende teknologier har navngivet verber. Det demonstrerer en skøn indbygget autonomi og tilpasningsevne i sproget. Ordklasser, som her verber og proprier, er fleksible og ord skvulper uden problemer fra en ordklasse over i en anden alt efter vores behov for kommunikation. Google prøvede vist endda engang at stoppe brugen af deres navn som et verbum, men sproget tager ikke hensyn til registrerede varemærker.

Hvordan udtales wordfeud?

Det her er jo en fonetikblog, så årets ord skal også være udtalemæssigt relevant, og det er det. Når man lærer et ord at kende på skrift frem for at få det mundtligt overleveret, kommer der ofte nogle ukvalificerede gæt på hvordan ordet skal udtales, især naturligvis når det er en fremmedsproglig ortografi.

Der er lige nu især to konkurrerende udtaler af wordfeud, og det er især udtalen af feud der bøvles med. Skal det være [fjuːd̥] eller [fʌjd̥], fjoot eller føjt?

På engelsk er den gængse udtale af wordfeud [wɜːd fjuːd]. Dette fordanskes som regel til [wœːd̥fjuːd̥] – d’erne aftemmes og /ɜː/ fortolkes som /œː/ som er den danske vokal der er tættest på den engelske.

Den anden udtale [fʌjd̥] må pokker vide hvor kommer fra, men det ligner en slags tysk udtale. Bruger man den udtale, afslører man sig selv som enten ikke-engelskkyndig eller spøgefugl.

Det minder om dengang euroen blev indført rundt omkring i Europa. Der diskuterede man om det hed [øʊ̯ʁo œʊ̯ʁo juɹɔʊ̯ ʌjʁo] alt efter om man benyttede det ene eller andet danske ø, eller engelsk eller tysk ortoepi. Jeg siger selv det første.

Den danske fortolkning af bogstavsekvens feud ville i den forbindelse i øvrigt normalt være [føʊ̯ˀd̥/fœʊ̯ˀd̥], men den har jeg ikke hørt i tale endnu. Det kan være det kommer.

Årets ord 2010: App

Det er godt nok lidt sent at kåre ord for 2010, men det var en god anledning til at gøre opmærksom på en ny hjemmeside for lingvistikinteresserede: Popular Linguistics Online.

Nogen af de ord der er blevet kåret til årets ord rundt omkring er vuvuzela, kødklister og wiki. Andre topkandidaterne har desuden været udkantsdanmark og askesky.

Jeg har dog i et stykke tid haft et godt øje til ordet app (en forkortelse af application, om små computerprogrammer der giver ekstrafunktioner til mobiltelefoner) som blev stort i løbet af 2010, og nu går alle ungerne rundt i skolegården og slås om hvem der har de fedeste apps.

Det glædede mig derfor at læse i det nye online magasin Popular Linguistics Online at app var blevet kåret til årets ord i USA af American Dialect Society. Det vil jeg hermed også kåre det til her på bloggen.

App er interessant fra et fonologisk perspektiv idet der er en gammel diskussion om hvorvidt der er et eller to fonologiske korte a’er i dansk, altså om [a] som i Anne er et andet fonem end [ɑ] i Anders.

De to a-varianter opfører sig i høj grad forudsigeligt: [ɑ] findes efter /r/ og foran tautosyllabisk /b p m f v g k ŋ j r/, mens [a] findes alle andre steder. De er mao. komplementært fordelte. Næsten. Der er undtagelser som Anders, anderledes, andre, vandre.

Og så har vi en del indlånte ord som Jack, hacker, laptop osv. og nu altså også app hvor vi har [a] foran nogen konsonanter hvor vi i hjemlige ord har [ɑ]. De to kvaliteter kan endda være betydningsadskillende, som fx [agɕn̩/ɑgɕn̩] action/aktien.

Efterhånden som den slags ord bliver mere udbredte i dansk, mister man fornemmelsen for hvorfor man tidligere sagde hhv. [a] og [ɑ] i forskellige kontekster, og vokalerne, der før var varianter af samme fonem, etableres som selvstændige lyde. Dette vil med tiden gøre det vanskeligere at fastholde at vi kun har ét /a/.

Følg med

rss e-mail FB Twitter