Kategorier
Retskrivning Skriftsprog

Hvor mange måder kan man skrive /aɪ/ på?

For et stykke tid siden gav jeg et hold lingvistikstuderende den opgave at de skulle finde så mange forskellige stavemåder hvorpå diftongen [ɑj] kan repræsenteres ortografisk i dansk. Begrænsningen var at det skulle være ord som findes i restskrivningsordbogen. Der er ganske mange muligheder:

  1. aj – ajle, praje
  2. ej – fejle, rejse
  3. eg – jeg, tegne
  4. ig – mig, dig, sig
  5. æ – række, strække
  6. e – drenge, strenge
  7. ek – seksten
  8. ai – bonsai
  9. ei – feinschmecker, aber dabei
  10. ay – mayonnaise, Uruguay
  11. ey – Ceylon
  12. eye – eyeliner
  13. y – cyberspace, nylon
  14. i – timeout, online
  15. ir – wire, ironman (måske = 13)
  16. ie – pie, tiebreak
  17. igh – copyright, hightech
  18. ail – serail
  19. aille – braille
  20. eille – nonpareille (‘korrekt’ udtale er snarere [ɛj], men [ɑj] er registreret i DSDU)
  21. ari – farisær, variant (kun ubetonet) – Tak til Line
  22. arri – karriere, barrikade (kun ubetonet) – Tak til Line
  23. ui – guide – Tak til Holger
  24. ij – rijsttafel – tak til Gaston
  25. ae – aerobics – tak til Sandra

Er der nogen vi har overset?