laveste pris for generiske piller http://1apotekonline.com/

Lær noget nyt på den sjove måde:

Næsehulen og stemmelæberne McGurk-effekten Overtonesang Kardinalvokalerne Hvorfor får man lys stemme når man inhalerer helium? Strubesang

Er der overhovedet nogen der siger ‘nogle’?

Hedder det nogen eller nogle?

For nogle dage siden sad jeg og lavede en fonologisk repræsentation af de 20 ord der hyppigst udsættes for stavelsestab i DanPASS-korpusset. Et af disse ord var nogle. Den fonologiske repræsentation der er givet af ordet i DanPASS er /noːlə/. Ordet forekommer 125 gange, men kun en enkelt gang er det transskriberet med [l], hvilket endda er noget tvivlsomt efter min mening (bedøm selv). De resterende 124 gange udtales det med en final nasal eller nasalvokal, svarende til udtalen af nogen. De hyppigste udtaler af nogle er [noŋ noːn noːŋ], ubetonede og enstavede. Se hvordan nogle udtales i DanPASS. Jeg endte naturligvis med at rette /noːlə/ til /noːən/.

Den Store Danske Udtaleordbog (1991) konstaterer da også om nogle at det er “lidet brugt i talesproget”. Det tør siges. Informanterne i DanPASS har vel at mærke for størstedelens vedkommende en sproglig akademisk baggrund, så det er ikke bare fordi de ikke kan finde ud af det. Når den sproglige korrekthed inkarneret i Dronning Margrethe siger nogen i stedet for nogle tør jeg godt konstatere at nogle er et ikke-eksisterende ord i dansk. I hvert fald indtil vi kommer i skole og får at vide at vi skam skal skrive nogle nogle gange hvor vi ellers tænker nogen.

Hvis man skal skrive pænt og dannet, skal man kunne skelne mellem hvornår man skal nogen og nogle. Reglerne findes her. Reglerne er ikke vanskelige, men omvendt gør de ikke rigtig noget for sproget, andet end at gøre skoleelever kede af det. Lad dog det sølle ord nogle få gravfred og lad os holde os til nogen som klarer to ords arbejde helt fint alene.

8 Comments

  1. Martin Persson siger:

    På svenska skriver vi pluralvarianten “några”. I Stockholm uttalas det [no:ra], i Skåne [non(:)a].

  2. Ruben Schachtenhaufen siger:

    Aha. Skånsk er jo også en slags dansk. Min gamle morfar fra Bornholm sagde også [nona].

  3. Jesper Kruse siger:

    Ruben, kan man lokke dig til at publicere listen over de tyve ord, der oftest udsættes for stavelsestab? Og har du fundet nogen ord, der – på trods af at de anvendes hyppigt – synes særligt modstandsdygtige over for stavelsestab?

  4. Jamen det kan man da. Jeg er alligevel ved at forberede det til en publikation, så jeg skal nok smide det i et indlæg her også.

  5. Nu kan man se transskriptionerne af alle forekomster af ‘nogle’ i DanPASS: http://schwa.dk/filer/udtaleordbog_danpass/#nogle

  6. Martin Storkholm siger:

    Jeg siger nogle..

  7. Michael Jørgensen siger:

    Spændende indlæg.

    Jeg har selv en kæphest som drejer sig om ordet “vores”, og varianterne “vor”, “vore”, og “vort”.

    I min verden burde det hedde “vor bil”, “vort hus”, “vore børn”, og “det er vores”. Det svarer til den engelske skelnen mellem “our” og “ours”.

    Men på dansk siger alle “vores”, f.eks. “vores bil”, “vores hus”, “vores børn”. Er ordet “vor” forsvundet? Skal ordet “fadervor” erstattes med “fadervores”????

    -Mike.

    1. knudback siger:

      Ifølge Dansk Sprognævn hedder det vores i alle tilfælde. De anførte bøjningsformer er gammeldags sprogbrug. Og sådan har det været “i løbet af” de seneste par retskrivningsordbøger.
      Minder mig om historien om den nygifte frue som hele tiden glemte at sige “vores” når hun talte om de fælles ting i det nye ægteskab, hvilket hendes husbond bebrejdede hende mens hun klædte sig på til den fest de var på vej til. Denne gang replicerede den skønne til sin mands seneste sproglige korrektion: »Vær sød at række mig vort korset!«
      ;) .kb (den gl. dansklærer)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Følg med

rss e-mail FB Twitter