Ordforklaringer

Ansats (onset) – Den del af en stavelse som kommer før kernen, fx str i straks.

Coda – Den del af en stavelse der kommer efter kernen, fx ks i straks.

Heterosyllabisk – Tilhørende forskellige stavelser. Modsat tautosyllabisk.

Kerne – Det stavelsesbærende element i en stavelse, typisk en vokal, fx a i straks.

Kontoid – En lyd der artikuleres med en så kraftig indsnævring i talekanalen således at der opstår friktionsstøj, dæmpning eller komplet lukke. Det gælder fx de danske sproglyde [p t k b d g f v s ɕ h m n ŋ l ʁ ɾ]. Modsat vokoid. Kan også bruges som adjektiv.

Oxyton – Som har tryk på sidste stavelse. Salat, position, absolut er oxytone.

Paroxyton – Som har tryk på næstsidste stavelse, fx bemærke, chokolade, matrix. De fleste flerstavede danske ordstammer er paroxytone.

Proparoxyton – Som har tryk på tredjesidste stavelse, fx besynderlig, leksikon, provokerende. Der er en tendens til at midterste stavelse i proparoxytone stammer droppes så de bliver paroxytone, fx menneske/menske, værelse/værlse, køkkenet/køknet.

Vokoid – Vokaler og halvvokalagtige konsonanter som [w j ð̞ ] (halvvokaler). I modsætning til kontoider kan man ikke entydigt sætte en grænse mellem to vokoider. I fx [øːʊ] øve er der ikke et bestemt punkt hvor [ø] slutter og [ʊ] starter; lydende griber ind i hinanden.

Tautosyllabisk – Tilhørende samme stavelse. Modsat heterosyllabisk.

Var der et ord du ikke lige forstod? Skriv det i kommentarfeltet nedenfor, så skriver jeg en forklaring. Kommentaren slettes igen.

2 Replies to “Ordforklaringer”

  1. Hej Ruben,

    Tak for en god blog. Jeg håbede, du ville oversætte disse engelske fonetiske termer for mig. Jeg kender deres betydning, bare ikke de danske ord.

    Merger, lenition/fortition/lenis/fortis (det samme?), retracted/advanced (om vokaler), pitch (som på norsk og svensk, for det er jo ikke helt det samme som tone, vel?), creaky voice

    Derudover er der vokalerne; de danske kilder jeg kan finde taler om fire grader af åbenhed/højde; lukket-halvlukket-halvåben-åben eller tilsvarende med høj og lav, samt fortunge-midt/mellemtunge-bagtunge. Imidlertid er der i de engelske, svenske og tyske tekster jeg har set på dobbelt så stor finhed i begge henseender, dvs. 7 højdegrader og 5 bagheds(?)grader.

    Jeg håber du vil gøre min sprogbrug klarere, og på forhånd tak,

    Christian

Skriv et svar til Astrid Engell Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *