laveste pris for generiske piller http://1apotekonline.com/

Lær noget nyt på den sjove måde:

Næsehulen og stemmelæberne McGurk-effekten Overtonesang Kardinalvokalerne Hvorfor får man lys stemme når man inhalerer helium? Strubesang

Dansk lydskrift

Lydskrift her på siden er gengivet med IPA-lydskrift (International Phonetic Alphabet). IPA er indrettet til kunne beskrive alverdens sproglyde og benyttes af fonetikere i hele verden. Benyt min IPA character picker til at indsætte lydskrift i dokumenter.

Der findes også et forældet system, Dania, som stadig benyttes nogle steder. Se Dania-oversigten.

Oversigt over danske lydskriftsymboler benyttet på siden

Her er de almindeligste IPA-symboler til transskription af dansk:

IPA Eksempel
pʰ (p) pak
tˢ (t) tak
kʰ (k) kat
b̥ (b) bat
d̥ (d) dat
g̊ (g) gat
m mat
n nat
ŋ tang
f fat
v vat
s sat
ɕ sjat
ʁ rat
h hat
l ladt
j jakke
ɪ̯ hej
ɐ̯ r
w (ʊ̯) hav
ð bad
i iː iːˀ I, en viser, jeg viser
e eː eːˀ det, enes, ener
ɛ ɛː ɛːˀ læsse, en læser, jeg læser
æ æː æːˀ rist, mase, maser
a masse, række
y yː yːˀ fy, en fryser, jeg fryser
ø øː øːˀ øl, en løber, jeg løber
œ œː œːˀ  * rødt, en brøler, jeg brøler
ɶ ɶː ɶːˀ  * gør, gøre, frigøre
ɑ ɑː ɑːˀ par, far, fart
ɒ ɒː ɒːˀ og, ordne, år
ʌ hop
ɔ ɔː ɔːˀ ost, en måler, jeg måler
o oː oːˀ foto, stole, stoler
u uː uːˀ nu, en skjuler, jeg skjuler
ə snakke
ɐ snakker
ɪ dreje
ʊ drage
Diakritiske tegn
ˈ◌ Tryk – den efterfølgende stavelse er betonet
◌ː Længde – den foranstående vokal er lang
◌ˀ Stød – foranstående stavelse har stød
◌̩ Syllabisk – den modificerede konsonant er stavelsesbærende

Af hensyn til læsbarheden er alfabetet tilpasset en smule til dansk, nogenlunde svarende til den konvention der benyttes i Grønnum (2005, 2007).

* NB! Der er lidt uenighed om fordelingen af ø-kvaliteterne. Det er vanskeligt at give eksempelord hvor der er enighed om udtalen. Hovedsagen er at alle nok har mindst tre forskellige ø-kvaliteter.

52 Comments

  1. Vibeke Korsgaard siger:

    kan man få hjælp til lydskrift

  2. Anna siger:

    Når jeg prøver at indsætte lydskrift fra din IPA character picker i et worddokument er det ikke alle tegn, der kommer med? Er der noget man kan gøre ved det?
    Vh Annna

    1. Formodentlig. Prøv bruge en anden font, fx Arial Unicode eller Doulos SIL (der er et link til download i pickeren). Siden du har problemer vil jeg tro at du bruger en ældre version af windows. Du kan afhjælpe en del problemer ved at opgradere til windows 7.

      1. Anna siger:

        Nu kan det lade sig gøre – tak for hjælpen!

  3. annesofie siger:

    Hej Ruben,

    Jeg er igang med at skrive en opgave om dansk phonetic (studere linguistic i London). Jeg faldt over John Wells blog og har brugt hans udtalelser om det danske lydskrift som udgangspunkt. Han siger at det ser ud som om der ikke er nogen der er enige om hvordan og hvor mange af de danske udtalelyde der skal transskriberes. Dette er også mit indtryk. Sidder pt med 3 fonetik bøger foran mig og de indeholder tre forskellige måder at transkribere på..
    Så faldt jeg over din blog og det giver jo god mening at bruge IPA så andre end danske fonetikere kan være med. Men i en af mine bøger udtales det at det bliver noget fx at omskrive ‘kontant’ til IPA..

    Har du en mening om det her? Hvorfor vælger du at bruge IPA og ikke Dania?

    Håber du vil hjælpe mig med at kaste lidt klarhed over dette rod :)

  4. Hej Annesofie

    Der er to konkurrerende lydskriftsystemer i Danmark, nemlig IPA og Dania. Men der er ingen autoriteter der fastsætter hvordan de forskellige systemer skal bruges, og derfor definerer forskere og lærebogsforfattere ofte deres egen konvention, alt efter hvad formålet med lydskriften er.

    Jeg bruger IPA fordi man derved kan beskrive alle sprog med samme alfabet, og man kan beskrive alle varianter af dansk, særlige udtalefænomener og nye lyde i sproget. Det kan man ikke med Dania. Det er et yderst begrænset alfabet der blev opfundet for til at beskrive distinkt dansk som det blev talt i slutningen af 1800-tallet, og det magter ikke særlig godt at håndtere andet end dette. Desuden er der også udenlandske læsere på bloggen, som ikke kender til Dania.

    “Men i en af mine bøger udtales det at det bliver noget fx at omskrive ‘kontant’ til IPA..” – jeg tror der mangler et ord i den sætning, men Dania-tilhængere at IPA er klodset at håndtere fordi man skal skrive så mange diakritiske tegn. Hvor man i Dania fx blot skriver [t], skal man, ifølge Dania-tilhængerne, i IPA skrive [d̥ˢʰ] hvilket er unødigt besværligt.

    Dette er imidlertid en stråmand. Der er tradition for, og det er helt i overensstemmelse med IPA’s retningslinjer, at lave makroer, altså definere en grov lydskrift såsom at [t] altså betyder [d̥ˢʰ] i fin IPA. Den slags genveje benyttes i alle sprog. Det fjerner naturligvis lidt af gennemskueligheden hvis man vil sammenligne på tværs af sprog, men man kan altid skrue op for detaljegraden i lydskriften hvis det er relevant i sammenhængen. Den mulighed har man ikke i Dania.

    1. annesofie siger:

      Tusind tak for det gode svar. Og ja der manglede lige et ord der, tror jeg ville skrive at det er noget ‘rod’.
      Det du lige har beskrevet stemmer godt overens med min oplevelse. Jeg sidder lige pt og gennemgår de forskellige udgaver af fonetiske alfabeter og omskriver det til IPA. Sådan som jeg synes det lyder. Det er meget spændende. Indtil videre kan jeg ikke helt se hvorfor de forskellige bruger Dania i stedet for IPA.
      Det er meget spændende. Vil gerne slå et slag for at IPA skal begynde at bruges for dansk :) Det er meget lettere for alle!

      Tak igen, og god blog. Jeg har fundet den meget hjælpsom.

  5. Simon Voetmann siger:

    Hej. Jeg skal ‘oversætte’ danske ord til IPA. Findes der et sted på nettet man kan gøre det eller kan du evt. være behjælpelig med at ‘oversætte’ ordene Grundtvig og Højskole.

    På forhånd tak.

    Simon

    1. Der findes ikke nogen pålidelige danske udtaleordbøger på nettet, desværre. Så du får dem bare her:

      [ˈg̊ʁɔnd̥viːˀ] og [ˈhʌɪ̯sg̊oːlə]

      1. Jan Heegård siger:

        Den Danske Ordbog, ordnet.dk/ddo, er godt nok ikke en udtaleordbog som sådan, men den er dog ret pålidelig, om end pga. redaktionelle valg lidt konservativ og, ikke mindst, noget overdistinkt ved visse forudsigelige fænomener, fx mht. schwaassimilation.

  6. Simon Voetmann siger:

    Af hjertet tak.

    Simon

  7. Mai Odgaard Petersen siger:

    MEGA GENIALT med den der picker! TAK!

  8. Jakob Berry siger:

    Hej.
    Efter at have ledt et godt stykke tid efter den udtaleordbog, jeg bestemt mente man måtte kunne finde, er jeg endt her.
    Kan det passe at ordet tæt bliver [tɛt]?

    Håber du kan hjælpe.
    Jakob

  9. Hej. Jeg vil lydskrive det [tˢɛd̥].

    Mvh Ruben

  10. Jakob Berry siger:

    Tusind tak. Jeg tænkte nok at det andet t ville give en anden lyd. Kunne bare ikke lige regne ud, hvordan det hang sammen.

  11. Christina Granlund siger:

    Hej, jag skulle behöva ha hjälp med att skriva psyke, de, ost, ost och hård enligt IPA på dansk. Hoppas att du kan hjälpa mig med detta!
    Tack, Christina

  12. Kåre siger:

    Hvorfor skelnes der mellem o-lyden i ordet “og” og ordet “hop”. Jeg kan tydeligt høre at lyden findes i en kort udgave i ordet “og”, i en lang udgave i ordet “ordne” og i en lang udgave med efterfulgt stød i ordet “år”. Men for mig at se er det mindst ligeså tydeligt at ordet “hop” er endnu et eksempel på et ord med en kort udgave af lyden. Hvis der virkeligt er forskel på de to vokallyde, er jeg slet ikke i stand til at afgøre, hvornår der er tale om den ene frem for den anden. Er det mon min udtale, der er sløset eller er der andre der har det lige sådan?
    Længere nede på listen finder man ordet “snakker”, hvor “er” for mig og se også burde udtales præcis med den samme korte vokallyd som i ordene “hop” og “og”, men til denne lyd er brugt et helt tredje lydtegn. Det undrer mig rigtigt meget. Man kunne måske argumentere for at lyden i “snakker” er væsentligt svagere, men kan det virkeligt være forklaringen på et helt andet tegn?
    En anden ting der undrer mig er ordet “række”, hvor vokalen “æ” for mig at se tydeligt repræsenterer en diftong i retning af “aj” i ordet haj eller f.eks. “eg” i ordet “streg”. Hvis ikke præcis den samme diftong, så i hvert fald en, der ligger meget tæt op af den. I min udtale af ordene “række”, “trække”, “dreng” og “streng” er der i alle tilfælde tale om en diftong og ikke en enkeltstående vokallyd, selvom der er tale om enkeltstående æ’er og e’er. Men det der undrer mig allermest er, at ordet “masse” er brugt som endnu et eksempel på lyden. Hvis jeg skulle udtale “masse” med samme vokallyd som i ordet “række”, ville jeg komme til at sige “majs” og det kan vel ikke være meningen, men det er måske bare mig, der udtaler ordene helt forkert. ???

  13. Hej Kåre

    Der er ikke noget i vejen med din udtale af ordene. Alle de ting du nævner, er udtryk for nogle ganske almindelige variationer i sproget, og det udstiller hvor vanskeligt det er at give gode eksempler på hvor de enkelte lyde optræder.

    Lydskriftsymbolerne er ikke defineret ud fra hvilke ord de optræder i, men ud fra artikulatoriske og akustiske egenskaber. Hvis du udtaler ordet på en anden måde, betyder det således ikke symbolet så repræsenterer forskellige lyde, men blot at eksempelordet ikke er velvalgt i forhold til din udtale.

  14. Kåre siger:

    Hej Tak for det hurtige svar.
    Men jeg undrer mig stadig over, hvad meningen er med at bruge tre forskellige tegn til o-lyden/er-lyden i “hop”, “og” og “snakker”. Jeg kan slet ikke regne ud, hvordan disse tre forskellige vokallyde skulle udtales, på en måde så man undgik, at de faldt sammen til en lyd.

  15. “Og” er måske dårligt valg fordi man oftest udtaler det [ʌ], men man kan også have rundt vokal i den distinkte form [ɒw].

    “er”-vokalen i “snakker” udtales generelt slappere og med større variation og påvirkning fra omgivelserne end [ʌ] – nogle udtaler det nærmere [ɑ]. Eksperimentelle undersøgelser såvel som praktisk anvendelse i taleteknologi viser at [ʌ] og [ɐ] opfører sig forskellig, og det er generelt fornuftigt at skelne mellem de to vokaler, selvom de også kan overlappe en smule.

  16. Kåre siger:

    “Og” [ʌw], [ɒw] hvad er forskellen. Jeg er med på at vi snakker om den distinkte udtale af ordet. Uanset om jeg har g’et med i min udtale eller ej, eller om jeg udtaler det stærkt eller svagt, så ændrer jeg ikke vokalens lyd, den lyder som o’et i ord som “om, flot, lov” eller å’erne i “Ålborg” og “småt”. Det jeg er i tvivl om, er, hvad det vil sige, at man udtaler “og” som [ʌw] eller [ɒw]. Er den ene lyd mere a-agtig end den anden.

    Jeg kan godt se det fornuftige i at kunne skelne mellem vokaler, der kan variere deres udtale og vokaler, der står mere fast og kun kan udtales på en bestemt måde. Men er det det, der er forklaringen på at man skriver [ɐ] og ikke [ʌ] eller [ɑ]. Altså når jeg ser tegnet [ɐ] skal jeg tænke, “denne lyd kan enten udtales [ʌ] som i “hop” eller [ɑ] som i “par” og desuden har den en tendens til at blive udtalt lidt svagere.

  17. I [ɒ] er læberne rundede, i [ʌ] er de urundede. Det er den væsentligste forskel. Det er ikke sikkert at du runder læberne foran [w], men det er der nogen der gør. Hvis du ikke går, så er det ganske rigtigt et [ʌ] som i de andre ord du nævner.

    [ɐ] dækker over en lidt slap, ubetonet vokal, lidt ligesom den sidste vokal i ’snakke’, men mere åben. Den kan ligge et sted mellem [ʌ] og [ɑ], men adskiller sig fra disse ved at være ubetonet og mere variabel.

  18. Kåre siger:

    Tak for de mange svar. Jeg prøver og prøver om jeg kan runde læberne på en måde, der får vokallyden til at ændre sig. Det lykkes mig desværre ikke. Så det forbliver et mysterie (sic) for mig. Og det ærgrer mig meget. Hvad end jeg lytter til andre eller selv siger ordene, så opfatter jeg lyden som præcis den samme, hvad end der er tale om o-lyden i “og” eller “hop”. Så det er ikke kun et spørgsmål, om at min udtale er anderledes, men ligeså meget et spørgsmål om, at jeg ikke kan høre det, hvis der er nogen, der udtaler det anderledes med mere eller mindre rundede læber. Måske ville det hjælpe at have nogle flere eksempler. Gerne hvor de omkringliggende lyde er de samme, for de vil jo altid påvirke fonemet en del ligesom ɐ̯k-lyden er påvirkes af “y” og “i” i kyle og kile, som jeg læste et andet sted på siden. ɐ̯ɐ̯ɐ̯

  19. Frederik Togeby siger:

    Rigtig flot side og rigtig godt initiativ. Jeg læser selv engelsk og er derigennem blevet interesseret i fonologi. Jeg var glad for at der fandtes et sted der beskæftigede sig med dansk lydskrift! Mange tak for arbejdet!

    v.h Frederik Togeby

  20. søren ballegaard siger:

    Hej alle,
    Jeg er total amatør på området af lydtale.
    Jeg er proffesionel musiker og spiller i et internatioalt jazzband i Holland kaldet Træben. Vi er ved at lave et nyt design til bandet og derfor er mit spørgsmål:
    er der nogen der ved hvordan man skriver TRÆBEN i lydskrift på dansk og engelsk?

    På forhånd tak

    Søren Ballegaard

    1. Hej Søren. Man kan skrive lydskrift på mange måder, alt efter formålet og publikums forudsætninger. Et bud kunne være [t͡sʁapeːʔn]. (Udtale handler i øvrigt om hvad taleorganerne skal gøre, og de er ligeglade med om ordet er engelsk eller dansk).

  21. Katrine siger:

    Hej Ruben,

    Meget informativ side og god IPA-picker du har lavet!

    Jeg sidder imidlertid og bøvler med transskription af stød. I Aarhus, hvor jeg kommer fra, og sikkert flere andre steder i Jylland, lyder en stødvokal ofte (i hvert fald før finalt -r) mere som en “hård”, lang vokal med faldende intonation uden et egentligt hørbart stød ift. på københavnsk/sjællandsk hvor stødet i sig selv er mere hørbart. Fx i forskellen mellem tør (adj.) og tør (verbum). Man kan godt høre forskellen på aarhusiansk, men det opfattes ikke som en egentlig stød-forskel, hvilket gør det svært at transskribere. Hvordan vil du transskribere dette fænomen?

    Håber du kan hjælpe :)

    Mvh Katrine

  22. Hej Katrine. Dejligt at høre at tegnvælgeren kan bruges.

    Der er forskel på hvordan stødet artikuleres i forskellige dialekter, som tonefald, knirkestemme, glottal eller dorsal lukkelyd eller frikativ osv. Du beskriver jo fint selv hvordan det aarhusianske stød artikuleres, nemlig som et tonefald. Jeg vil fra et sprogsystematisk synspunkt beskrive det alt sammen som stød, som blot manifesteres fonetisk på forskellige måder. Stødet er ikke kun betegnelsen for den kbh’ske realisering, men snarere et overbegreb for alle de forskellige måder at realisere det på.

    Hvis det ikke er væsentligt for formålet med din transskription, kan du derfor roligt transskribere det århusianske stød med det sædvanlige tegn [ˀ]. Hvis det imidlertid er vigtigt for dig at være præcis, fx hvis du vil markere forskellen på kbh’sk og aarh’sk stød, kan du transskribere det aarh’ske tonefald med det tilsvarende IPA-tegn, fx [hɒ̂ː] hård, hvor hatten over vokalen signalerer faldende tone, vs. kbh’sk [hɒ̰ː] hvor bølgen signalerer knirkestemme.

    1. Katrine siger:

      Mange tak for svaret – det giver god mening!

    2. Katrine siger:

      Hej igen,

      Et tillægsspørgsmål: Hvis man så vælger at transskribere det aarhusianske stød som [ˀ], er det så mest nøjagtigt at transskibere den jyske/aarhusianske udtale af fx ‘mord’ som [moːɐ̯ˀ] eller som [moːˀɐ̯] – og hvorfor?

      Igen tak for hjælpen!

      1. Jeg vil skrive det [moɐ̯ˀ] eller [moːˀɐ̯] afhængig af hvor lang vokalen er. Det er mest et spørgsmål om konvention hvor man placerer stødet, da det er et træk der spreder sig over flere segmenter.

  23. Maja Schiøth Dyrby siger:

    Hej Ruben
    Faldt lige over din IPA character picker til lidt lydskrift. Sikke et fint site du har, og tillykke med phd’en :) – selv om det er noget tid siden.

    Kh Maja

  24. Marino siger:

    Hvordan indsætter jeg det ophævet s og stød tegnet i ipa console? Der står at man skal skrive koder?

    fx. skriver man c with curl i søgefeltet, for at finde sjat (ɕ) og tilføje på ipa listen.. men aner ikke hvad koden for det ophævet s er og koden for stød tegnet..?

  25. Jeg kender ikke noget til det. Jeg kan anbefale min tegnvælger her: http://schwa.dk/filer/ipacharpick/

  26. Torben E. Lund siger:

    I skriver, at “a” i “masse” er samme vokal som “æ” i “række” … men det er helt forkert.
    “A” i masse er ganske rigtigt et halvdybt “a”, men “æ” i række er en dobbeltvokal, nemlig a-i. Dvs. at række udtales: [raikə].

    1. Hej Torben. Det kommer an på hvem man er. Ældre udtaleordbøger benytter samme vokalsymbol i ‘masse’ og ‘række’. Men der er også en del især yngre talere, der er tilbøjelige til at diftongere /ɛ/ mellem /r/ og velær konsonant, så ’strække’ og ’strejke’ bliver homonymer.

  27. Albert siger:

    Jeg vil gerne vide hvordan man staver hjelm (hovedbeklædning) og borg (bygning) med lydskrift. Jeg ville blive glad hvis der var nogle der hjalp mig.

  28. Thomas siger:

    Hej…
    Måske ikke lige det rigtige sted, men håber en kan hjælpe mig.
    Jeg er ved at lave et logo med disse bogstaver: IOU, som skal udtales på engelsk, altså I Owe You, men hvordan vil disse 3 bogstaver tage sig ud på lydskrift (engelsk)

    /Thomas

    1. Hej Thomas. Du kan se min oversigt over de engelske lyde her: http://schwa.dk/filer/ipaenglish/

      1. Thomas siger:

        Tak!

        Er det så korrekt at iou bliver til:

        aɪoʊuː

        Men adskilles de ikke? Jeg påtænker at lade dem være en del af et logo, så de fremgår som grafiske elementer :-)

    2. Jeg vil sige [aɪ oʊ juː]

      1. Thomas siger:

        Mange tak!

  29. Thomas siger:

    Mange tak! :-)

  30. Emil siger:

    Hej Ruben,
    Jeg har et spørgsmål til transkription af tale og ikke bare enkeltstående ord. Skal man skrive alle ordene ud i én køre eller lave mellemrum for at indikere pause/”nyt ord”? For man går jo normalt ud fra at der kun er ét hovedtryk i hvert ord – og i tale flyder ordene på en måde sammen til længere ord med kun ét hovedtryk, hvilket derfor gør det oplagt at skrive disse ord sammen. Men hvad gør man så for at adskille to hovedtryk?
    Et eksempel:
    [ˌsɒpʰɔed̥ˈtˢiðˀspʰɔŋd̥ ˌvɑd̥ɛeˈfɛsd̥] (kan det læses? der skulle gerne stå “så på et tidspunkt var der en fest”)
    Jeg har delt det i “to ord”, men skal man overhovedet det?
    Håber mit spørgsmål er nogenlunde klart.
    Tak for siden!
    Kh. Emil

  31. Halløj. Jeg forsøger at finde lydskriften af ordet GALEJEN – jeg kan godt finde af ordet GALEJ men altså ikke GALEJEN.

    Kan du hjælpe Ruben??

    MVH Steen

  32. Jeanette Dietz Andersen siger:

    Hej
    Jeg er simpelthen kørt død i hvordan jeg får skrevet mit nye mellemnavn som lydskrift. Jeg håber du kan hjælpe :)
    Jeg har fået det fra min mand da vi for nyligt blev gift.
    Vi har meget sjov med at mange ikke kan udtale ‘Dietz’, og derfor synes jeg det kunne være sjovt med en plakat med ‘Dietz’ på lydskrift i vores entre.
    Det udtales som ‘Dits’, så hvordan skriver jeg det med IPA-tegn?

    På forhånd tak for hjælpen.

    Hilsen Jeanette

  33. Martin siger:

    Hej

    Jeg har svært ved at finde ud af, hvordan man skriver far med IPA-tegn. Har fundet lidt forskellige varianter, men kunne godt tænke mig at vide, hvilken en der er den helt korrekte, da jeg skal have det tatoveret.

    På forhånd tak!
    Martin

  34. Kristian Bay siger:

    Hej
    Jeg prøver på at finde ud af, hvordan man ville skrive “Møgeltønder” (på sønderjysk) i lydskrift.
    Hvis man siger Møgeltønder på sønderjysk, bliver det noget i retningen af “møltynne”, men det kan jo nok kommes nærmere på lydskrift.
    mɵl’tynnə er indtil videre mit bedste bud.
    Jeg ved ikke, om du ved noget om sønderjysk og har en kommentar til mit spørgsmål – hvis ikke vil jeg bare sige tak for en lærerig hjemmeside.

  35. Anne-Marie Hatami siger:

    Hvordan vil du skrive Odense med IPA?

  36. Peter Koefoed Hammer siger:

    Er der nogen der kan hjælpe med at skrive KOEFOED på Dania?

  37. Heidi de Teilmann siger:

    Hej. Jeg håber du kan hjælpe mig. Jeg har prøvet at sætte mig ind i denne verden men det er virkelig svært. Kan du hjælpe mig med at oversætte disse ord?

    Hej
    25 oktober
    Lygten station
    København

    jeg vil blive super glad for din hjælp.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Følg med

rss e-mail FB Twitter