Lydskrift her på siden er gengivet med IPA-lydskrift (International Phonetic Alphabet). IPA er indrettet til kunne beskrive alverdens sproglyde og benyttes af fonetikere i hele verden. Benyt min IPA character picker til at indsætte lydskrift i dokumenter.
Der findes også et forældet system, Dania, som stadig benyttes nogle steder. Se Dania-oversigten.
Oversigt over danske lydskriftsymboler benyttet på siden
Her er de almindeligste IPA-symboler til transskription af dansk:
| IPA | Eksempel |
| pʰ (p) | pak |
| tˢ (t) | tak |
| kʰ (k) | kat |
| b̥ (b) | bat |
| d̥ (d) | dat |
| g̊ (g) | gat |
| m | mat |
| n | nat |
| ŋ | tang |
| f | fat |
| v | vat |
| s | sat |
| ɕ | sjat |
| ʁ | rat |
| h | hat |
| l | ladt |
| j | jakke |
| ɪ̯ | hej |
| ɐ̯ | bær |
| w (ʊ̯) | hav |
| ð | bad |
| i iː iːˀ | I, en viser, jeg viser |
| e eː eːˀ | det, enes, ener |
| ɛ ɛː ɛːˀ | læsse, en læser, jeg læser |
| æ æː æːˀ | rist, mase, maser |
| a | masse, række |
| y yː yːˀ | fy, en fryser, jeg fryser |
| ø øː øːˀ | øl, en løber, jeg løber |
| œ œː œːˀ * | rødt, en brøler, jeg brøler |
| ɶ ɶː ɶːˀ * | gør, gøre, frigøre |
| ɑ ɑː ɑːˀ | par, far, fart |
| ɒ ɒː ɒːˀ | og, ordne, år |
| ʌ | hop |
| ɔ ɔː ɔːˀ | ost, en måler, jeg måler |
| o oː oːˀ | foto, stole, stoler |
| u uː uːˀ | nu, en skjuler, jeg skjuler |
| ə | snakke |
| ɐ | snakker |
| ɪ | dreje |
| ʊ | drage |
| Diakritiske tegn | |
| ˈ◌ | Tryk – den efterfølgende stavelse er betonet |
| ◌ː | Længde – den foranstående vokal er lang |
| ◌ˀ | Stød – foranstående stavelse har stød |
| ◌̩ | Syllabisk – den modificerede konsonant er stavelsesbærende |
Af hensyn til læsbarheden er alfabetet tilpasset en smule til dansk, nogenlunde svarende til den konvention der benyttes i Grønnum (2005, 2007).
* NB! Der er lidt uenighed om fordelingen af ø-kvaliteterne. Det er vanskeligt at give eksempelord hvor der er enighed om udtalen. Hovedsagen er at alle nok har mindst tre forskellige ø-kvaliteter.
kan man få hjælp til lydskrift
Ja da.
Når jeg prøver at indsætte lydskrift fra din IPA character picker i et worddokument er det ikke alle tegn, der kommer med? Er der noget man kan gøre ved det?
Vh Annna
Formodentlig. Prøv bruge en anden font, fx Arial Unicode eller Doulos SIL (der er et link til download i pickeren). Siden du har problemer vil jeg tro at du bruger en ældre version af windows. Du kan afhjælpe en del problemer ved at opgradere til windows 7.
Nu kan det lade sig gøre – tak for hjælpen!
Hej Ruben,
Jeg er igang med at skrive en opgave om dansk phonetic (studere linguistic i London). Jeg faldt over John Wells blog og har brugt hans udtalelser om det danske lydskrift som udgangspunkt. Han siger at det ser ud som om der ikke er nogen der er enige om hvordan og hvor mange af de danske udtalelyde der skal transskriberes. Dette er også mit indtryk. Sidder pt med 3 fonetik bøger foran mig og de indeholder tre forskellige måder at transkribere på..
Så faldt jeg over din blog og det giver jo god mening at bruge IPA så andre end danske fonetikere kan være med. Men i en af mine bøger udtales det at det bliver noget fx at omskrive ‘kontant’ til IPA..
Har du en mening om det her? Hvorfor vælger du at bruge IPA og ikke Dania?
Håber du vil hjælpe mig med at kaste lidt klarhed over dette rod :)
Hej Annesofie
Der er to konkurrerende lydskriftsystemer i Danmark, nemlig IPA og Dania. Men der er ingen autoriteter der fastsætter hvordan de forskellige systemer skal bruges, og derfor definerer forskere og lærebogsforfattere ofte deres egen konvention, alt efter hvad formålet med lydskriften er.
Jeg bruger IPA fordi man derved kan beskrive alle sprog med samme alfabet, og man kan beskrive alle varianter af dansk, særlige udtalefænomener og nye lyde i sproget. Det kan man ikke med Dania. Det er et yderst begrænset alfabet der blev opfundet for til at beskrive distinkt dansk som det blev talt i slutningen af 1800-tallet, og det magter ikke særlig godt at håndtere andet end dette. Desuden er der også udenlandske læsere på bloggen, som ikke kender til Dania.
“Men i en af mine bøger udtales det at det bliver noget fx at omskrive ‘kontant’ til IPA..” – jeg tror der mangler et ord i den sætning, men Dania-tilhængere at IPA er klodset at håndtere fordi man skal skrive så mange diakritiske tegn. Hvor man i Dania fx blot skriver [t], skal man, ifølge Dania-tilhængerne, i IPA skrive [d̥ˢʰ] hvilket er unødigt besværligt.
Dette er imidlertid en stråmand. Der er tradition for, og det er helt i overensstemmelse med IPA’s retningslinjer, at lave makroer, altså definere en grov lydskrift såsom at [t] altså betyder [d̥ˢʰ] i fin IPA. Den slags genveje benyttes i alle sprog. Det fjerner naturligvis lidt af gennemskueligheden hvis man vil sammenligne på tværs af sprog, men man kan altid skrue op for detaljegraden i lydskriften hvis det er relevant i sammenhængen. Den mulighed har man ikke i Dania.
Tusind tak for det gode svar. Og ja der manglede lige et ord der, tror jeg ville skrive at det er noget ‘rod’.
Det du lige har beskrevet stemmer godt overens med min oplevelse. Jeg sidder lige pt og gennemgår de forskellige udgaver af fonetiske alfabeter og omskriver det til IPA. Sådan som jeg synes det lyder. Det er meget spændende. Indtil videre kan jeg ikke helt se hvorfor de forskellige bruger Dania i stedet for IPA.
Det er meget spændende. Vil gerne slå et slag for at IPA skal begynde at bruges for dansk :) Det er meget lettere for alle!
Tak igen, og god blog. Jeg har fundet den meget hjælpsom.
Hej. Jeg skal ‘oversætte’ danske ord til IPA. Findes der et sted på nettet man kan gøre det eller kan du evt. være behjælpelig med at ‘oversætte’ ordene Grundtvig og Højskole.
På forhånd tak.
Simon
Der findes ikke nogen pålidelige danske udtaleordbøger på nettet, desværre. Så du får dem bare her:
[ˈg̊ʁɔnd̥viːˀ] og [ˈhʌɪ̯sg̊oːlə]
Den Danske Ordbog, ordnet.dk/ddo, er godt nok ikke en udtaleordbog som sådan, men den er dog ret pålidelig, om end pga. redaktionelle valg lidt konservativ og, ikke mindst, noget overdistinkt ved visse forudsigelige fænomener, fx mht. schwaassimilation.
Af hjertet tak.
Simon
MEGA GENIALT med den der picker! TAK!
Hej.
Efter at have ledt et godt stykke tid efter den udtaleordbog, jeg bestemt mente man måtte kunne finde, er jeg endt her.
Kan det passe at ordet tæt bliver [tɛt]?
Håber du kan hjælpe.
Jakob
Hej. Jeg vil lydskrive det [tˢɛd̥].
Mvh Ruben
Tusind tak. Jeg tænkte nok at det andet t ville give en anden lyd. Kunne bare ikke lige regne ud, hvordan det hang sammen.
Hej, jag skulle behöva ha hjälp med att skriva psyke, de, ost, ost och hård enligt IPA på dansk. Hoppas att du kan hjälpa mig med detta!
Tack, Christina
Hvorfor skelnes der mellem o-lyden i ordet “og” og ordet “hop”. Jeg kan tydeligt høre at lyden findes i en kort udgave i ordet “og”, i en lang udgave i ordet “ordne” og i en lang udgave med efterfulgt stød i ordet “år”. Men for mig at se er det mindst ligeså tydeligt at ordet “hop” er endnu et eksempel på et ord med en kort udgave af lyden. Hvis der virkeligt er forskel på de to vokallyde, er jeg slet ikke i stand til at afgøre, hvornår der er tale om den ene frem for den anden. Er det mon min udtale, der er sløset eller er der andre der har det lige sådan?
Længere nede på listen finder man ordet “snakker”, hvor “er” for mig og se også burde udtales præcis med den samme korte vokallyd som i ordene “hop” og “og”, men til denne lyd er brugt et helt tredje lydtegn. Det undrer mig rigtigt meget. Man kunne måske argumentere for at lyden i “snakker” er væsentligt svagere, men kan det virkeligt være forklaringen på et helt andet tegn?
En anden ting der undrer mig er ordet “række”, hvor vokalen “æ” for mig at se tydeligt repræsenterer en diftong i retning af “aj” i ordet haj eller f.eks. “eg” i ordet “streg”. Hvis ikke præcis den samme diftong, så i hvert fald en, der ligger meget tæt op af den. I min udtale af ordene “række”, “trække”, “dreng” og “streng” er der i alle tilfælde tale om en diftong og ikke en enkeltstående vokallyd, selvom der er tale om enkeltstående æ’er og e’er. Men det der undrer mig allermest er, at ordet “masse” er brugt som endnu et eksempel på lyden. Hvis jeg skulle udtale “masse” med samme vokallyd som i ordet “række”, ville jeg komme til at sige “majs” og det kan vel ikke være meningen, men det er måske bare mig, der udtaler ordene helt forkert. ???
Hej Kåre
Der er ikke noget i vejen med din udtale af ordene. Alle de ting du nævner, er udtryk for nogle ganske almindelige variationer i sproget, og det udstiller hvor vanskeligt det er at give gode eksempler på hvor de enkelte lyde optræder.
Lydskriftsymbolerne er ikke defineret ud fra hvilke ord de optræder i, men ud fra artikulatoriske og akustiske egenskaber. Hvis du udtaler ordet på en anden måde, betyder det således ikke symbolet så repræsenterer forskellige lyde, men blot at eksempelordet ikke er velvalgt i forhold til din udtale.
Hej Tak for det hurtige svar.
Men jeg undrer mig stadig over, hvad meningen er med at bruge tre forskellige tegn til o-lyden/er-lyden i “hop”, “og” og “snakker”. Jeg kan slet ikke regne ud, hvordan disse tre forskellige vokallyde skulle udtales, på en måde så man undgik, at de faldt sammen til en lyd.
“Og” er måske dårligt valg fordi man oftest udtaler det [ʌ], men man kan også have rundt vokal i den distinkte form [ɒw].
“er”-vokalen i “snakker” udtales generelt slappere og med større variation og påvirkning fra omgivelserne end [ʌ] – nogle udtaler det nærmere [ɑ]. Eksperimentelle undersøgelser såvel som praktisk anvendelse i taleteknologi viser at [ʌ] og [ɐ] opfører sig forskellig, og det er generelt fornuftigt at skelne mellem de to vokaler, selvom de også kan overlappe en smule.
“Og” [ʌw], [ɒw] hvad er forskellen. Jeg er med på at vi snakker om den distinkte udtale af ordet. Uanset om jeg har g’et med i min udtale eller ej, eller om jeg udtaler det stærkt eller svagt, så ændrer jeg ikke vokalens lyd, den lyder som o’et i ord som “om, flot, lov” eller å’erne i “Ålborg” og “småt”. Det jeg er i tvivl om, er, hvad det vil sige, at man udtaler “og” som [ʌw] eller [ɒw]. Er den ene lyd mere a-agtig end den anden.
Jeg kan godt se det fornuftige i at kunne skelne mellem vokaler, der kan variere deres udtale og vokaler, der står mere fast og kun kan udtales på en bestemt måde. Men er det det, der er forklaringen på at man skriver [ɐ] og ikke [ʌ] eller [ɑ]. Altså når jeg ser tegnet [ɐ] skal jeg tænke, “denne lyd kan enten udtales [ʌ] som i “hop” eller [ɑ] som i “par” og desuden har den en tendens til at blive udtalt lidt svagere.
I [ɒ] er læberne rundede, i [ʌ] er de urundede. Det er den væsentligste forskel. Det er ikke sikkert at du runder læberne foran [w], men det er der nogen der gør. Hvis du ikke går, så er det ganske rigtigt et [ʌ] som i de andre ord du nævner.
[ɐ] dækker over en lidt slap, ubetonet vokal, lidt ligesom den sidste vokal i ‘snakke’, men mere åben. Den kan ligge et sted mellem [ʌ] og [ɑ], men adskiller sig fra disse ved at være ubetonet og mere variabel.
Tak for de mange svar. Jeg prøver og prøver om jeg kan runde læberne på en måde, der får vokallyden til at ændre sig. Det lykkes mig desværre ikke. Så det forbliver et mysterie (sic) for mig. Og det ærgrer mig meget. Hvad end jeg lytter til andre eller selv siger ordene, så opfatter jeg lyden som præcis den samme, hvad end der er tale om o-lyden i “og” eller “hop”. Så det er ikke kun et spørgsmål, om at min udtale er anderledes, men ligeså meget et spørgsmål om, at jeg ikke kan høre det, hvis der er nogen, der udtaler det anderledes med mere eller mindre rundede læber. Måske ville det hjælpe at have nogle flere eksempler. Gerne hvor de omkringliggende lyde er de samme, for de vil jo altid påvirke fonemet en del ligesom ɐ̯k-lyden er påvirkes af “y” og “i” i kyle og kile, som jeg læste et andet sted på siden. ɐ̯ɐ̯ɐ̯