Kommentarer til: Noget om ð

Af: Martin Persson

Martin Persson — Sun, 07 Feb 2010 15:42:09 +0000

Det vet inte jag heller. Samma sak gäller dock för kroatiskan.

Af: (Kristian)

(Kristian) — Tue, 02 Feb 2010 20:58:13 +0000

Okay, jamen så ved jeg det med det kroatiske.. (Jeg ved bare ikke rigtigt hvad elvdalsk kommer sagen ved? oO)

Af: Martin Persson

Martin Persson — Mon, 01 Feb 2010 22:37:27 +0000

Den kroatiska (liksom den sydsamiska) bokstaven har rak huvudstav (đ). Ett riktigt ð hittar vi däremot i älvdalska alfabetet.

Af: (Kristian)

(Kristian) — Sun, 31 Jan 2010 14:59:34 +0000

Nu kender jeg desværre ikke så godt lyden af ə (Måske lyder det som ð? xD) .. Jeg er ikke sikker på at jeg kan komme til at få nogen til at bruge ð, så jeg tænkte ellers mere på om der måske var nogen der kunne hjælpe mig med at.. Få nogen overtalt omkring det med at indføre ð eller ə .. (Måske sprognævn eller noget) .. Men jeg ved ikke selv hvem jeg skal henvende mig til.. (Jeg har for noget tid siden selv prøvet at skrive til dansk sprog nævn, men jeg tror ikke at én mand er nok til at få indført et nyt bogstav) .. – Det kunne måske være dig? .. Eller kender du måske nogen? .. Ihvertfald må vi finde ud af noget! .. Vi trænger til et nyt bogstav!

Af: Ruben Schachtenhaufen

Ruben Schachtenhaufen — Sun, 31 Jan 2010 09:05:30 +0000

Selvom vi har [ð] som en sproglyd, så er der strengt taget ikke behov for et særligt bogstav. Udtalen er forudsigelig ud fra et almindeligt ‘d’ som altid bliver [ð] i udlyd, men [d] i forlyd. På samme måde har vi kun et ‘a’, selvom det udtales meget forskelligt i fx ‘kat’ og ‘tak’, men igen er udtalen forudsigelig.

Men det er da et kønt bogstav, så for min skyld er du velkommen til at bruge det. Måske kan du få andre overtalt, hvis de ellers kan finde det på tastaturet. Jeg synes selvfølgelig at indførslen af et ‘ə’ er langt mere påtrængende ;)

Af: Kristian

Kristian — Sat, 30 Jan 2010 15:44:26 +0000

Hvorfor tilføjer vi egentlig ikke bare ð til vores alfabet? .. Jeg kiggede rundt på nettet nogle gange for at finde en side omkring ð’et, og folk siger (Nu kan det være dette er lidt of topic..) at de gerne vil beholde æ ø og å fordi det ser skandinavisk ud, men det gør ð’et da også! (Selvom at det også bruges i kroatisk) – Da islandsk og færørsk jo også har det i alfabetet! .. Og det burde da ellers ikke være så svært at få det indført, hvis man f.eks i andre lande som grønland, kan fjerne næsten alle bogstaverne og bytte dem ud med nye! Freð være með ð’et! :DD

Af: Carsten Boll

Carsten Boll — Wed, 03 Jun 2009 07:20:11 +0000

Konsonantklynge: Angstskrig – ngstskr

Af: Ruben

Ruben — Tue, 02 Jun 2009 23:01:55 +0000

Tak for din gennemgang, Jesper. Jeg må skynde mig at sige at omend /w/ er sjælden i germansk, er [w] en af de almindeligste lyde i verdens sprog. Den findes i 74 % af sprogene i UPSID-databasen: http://web.phonetik.uni-frankfurt.de/S/S0892.html. Det er næppe et selvstændigt fonem i alle sprogene, men sikkert i en pæn del af dem.

Hvis man virkelig skal konstruere kolossale konsonantklyngekodaer, kan man i stedet for ‘engelsks’ /w/ måske tale om ‘vestkystsks’ /w/. Tak for oplægget til et kommende blogindlæg :-)

Af: Jesper Kruse

Jesper Kruse — Tue, 02 Jun 2009 22:21:43 +0000

Måske er det engelsks status som moderne lingua franca, der i nogen grad gør os døve over for dets på mange måder eksotiske fonologi. Den stemte dentale frikativ er, som det allerede er nævnt, noget af en sjældenhed, men det samme gælder i og for sig for dens ustemte makker: Blandt de moderne indoeuropæiske sprog optræder /θ/ således kun i engelsk, islandsk, græsk, albansk og walisisk (samt i den østfrisiske dialekt wangeroogisk). Lige så eksotisk er tilstedeværelsen af /w/, idet intet andet moderne germansk sprog gør brug af den semivokaliske udtale af PGmc. *w. Det faktum, at både /θ/ og /w/ er bevaret i det fonologiske system i engelsk, er – ud fra en sproghistorisk betragtning (og her må Adam endelig rette mig!) – så overraskende, at Tolkien i 1963 fremsatte den teori, at det kunne skyldes substratpåvirkning fra walisisk (som også gør flittig brug af både /θ/ og /w/).

On a different note: Min egen brug af ordet ’engelsks’ i det ovenstående får mig til at tænke på, hvor mange ’tilladte’ CCCC-kodaer der findes på dansk. Nogen bud på det? Det oprindelige indlæg er trods alt postet i kategorien ’Konsonanter’ …

Af: Hans Henrik Juhl

Hans Henrik Juhl — Thu, 16 Apr 2009 04:50:21 +0000

Dét gør vi nemlig.

Nu jeg tænker over det kommer jeg faktisk også i tanke om at vi har to måder at sige entalsformen på. Der er selvfølgelig [ˈbeləð], men vi er også ret glade for at sige [ˈbḛːld]