laveste pris for generiske piller http://1apotekonline.com/

Lær noget nyt på den sjove måde:

Næsehulen og stemmelæberne McGurk-effekten Overtonesang Kardinalvokalerne Hvorfor får man lys stemme når man inhalerer helium? Strubesang

Noget om ð

En stemt dental frikativ [ð] eller approximant [ð̞] er relativt sjælden i verdens sprog. Wiki kender til i omegnen af 25 sprog i verden med lyden. Ofte er lyden en bunden variant af /d/ som primært findes mellem to vokaler.

I dansk er [ð] en alvelær approximant (i fin lydskrift [ð̞] ), en variant af /d/ som (næsten) kun findes stavelsesfinalt eller, ved bøjninger, foran [s], fx [tiðˀ tiðˀs] tid, tids. I dansk falder et posttonisk [ə] imidlertid ofte bort i proparoxytone ord, hvorved vi risikerer et initialt [ð], fx [ˈbeləðɐ ˈbelðɐ] billeder. Det er en uvant struktur, hvilket muligvis er forklaringen på at mange laver en metatese, [ˈbeðlɐ] ‘bedler’.

Engelsk har faktisk som noget ganske eksotisk et fonem /ð/. Der findes et enkelt minimalpar med den tilsvarende ustemte lyd [θ], thigh/thy. Fonemet har en interessant distribution som er bundet til ordklassen. Initialt findes /ð/ kun i funktionsord, fx the, them, that, there osv., mens det i indholdsord kun findes medialt eller finalt, og kun i en meget begrænset mængde ord, fx other, bother, rather, gather, mother, father, brother, (se flere). Et initialt /ð/kan i øvrigt assimileres til et foranstående [n l], fx [ɪnnət sdɪllə] in that, still the. (Reference)

Om assimilationsfænomenet primært skyldes lyden eller ordklassen er umuligt at svare på. Funktionsord er mere tilbøjelige til reduktioner end indholdsord, og [ð] er antageligvis en lyd der er tilbøjelig til at lade sig reducere – i forvejen er [ð]/[ð̞] ofte en reduktion af en art af, fx af [d θ].

Under alle omstændigheder er der her et eksempel på et reduktionsfænomen som er knyttet til bestemte ordklasser. Reduktionen kan således medvirke til at afkode sætningens syntaks.

12 Comments

  1. Jeg mindes at min fonetikunderviser påstod at [ð̞] kun findes i dansk, yorkshire-dialekt af engelsk og et par austraulske stammesprog.

    Men som kuriosum kan jeg fortæller at vi på min hjemegn (Hads Herred) siger ét [ˈbeləð] mens det hedder [ˈbeldɐ] i flertal.

    (og her er wikipedia-linket for os som måtte slå Proparoxytone op: http://en.wikipedia.org/wiki/Proparoxytone )

    1. Ruben siger:

      Nej, der kan ikke være mange sprog der har [ð̞]. UPSID-databasen kender ikke et eneste.

      Dit eksempel med [ˈbeldɐ] er skønt. Det viser at når /ə/ falder bort, så kommer /d/ til at stå i onset, hvorfor det realiseres som [d]. Siger I også [‘mɔːndɐ] for ‘måneder’?

  2. Dét gør vi nemlig.

    Nu jeg tænker over det kommer jeg faktisk også i tanke om at vi har to måder at sige entalsformen på. Der er selvfølgelig [ˈbeləð], men vi er også ret glade for at sige [ˈbḛːld]

  3. Jesper Kruse siger:

    Måske er det engelsks status som moderne lingua franca, der i nogen grad gør os døve over for dets på mange måder eksotiske fonologi. Den stemte dentale frikativ er, som det allerede er nævnt, noget af en sjældenhed, men det samme gælder i og for sig for dens ustemte makker: Blandt de moderne indoeuropæiske sprog optræder /θ/ således kun i engelsk, islandsk, græsk, albansk og walisisk (samt i den østfrisiske dialekt wangeroogisk). Lige så eksotisk er tilstedeværelsen af /w/, idet intet andet moderne germansk sprog gør brug af den semivokaliske udtale af PGmc. *w. Det faktum, at både /θ/ og /w/ er bevaret i det fonologiske system i engelsk, er – ud fra en sproghistorisk betragtning (og her må Adam endelig rette mig!) – så overraskende, at Tolkien i 1963 fremsatte den teori, at det kunne skyldes substratpåvirkning fra walisisk (som også gør flittig brug af både /θ/ og /w/).

    On a different note: Min egen brug af ordet ’engelsks’ i det ovenstående får mig til at tænke på, hvor mange ’tilladte’ CCCC-kodaer der findes på dansk. Nogen bud på det? Det oprindelige indlæg er trods alt postet i kategorien ’Konsonanter’ …

  4. Ruben siger:

    Tak for din gennemgang, Jesper. Jeg må skynde mig at sige at omend /w/ er sjælden i germansk, er [w] en af de almindeligste lyde i verdens sprog. Den findes i 74 % af sprogene i UPSID-databasen: http://web.phonetik.uni-frankfurt.de/S/S0892.html. Det er næppe et selvstændigt fonem i alle sprogene, men sikkert i en pæn del af dem.

    Hvis man virkelig skal konstruere kolossale konsonantklyngekodaer, kan man i stedet for ‘engelsks’ /w/ måske tale om ‘vestkystsks’ /w/. Tak for oplægget til et kommende blogindlæg :-)

  5. Carsten Boll siger:

    Konsonantklynge: Angstskrig – ngstskr

  6. Kristian siger:

    Hvorfor tilføjer vi egentlig ikke bare ð til vores alfabet? .. Jeg kiggede rundt på nettet nogle gange for at finde en side omkring ð’et, og folk siger (Nu kan det være dette er lidt of topic..) at de gerne vil beholde æ ø og å fordi det ser skandinavisk ud, men det gør ð’et da også! (Selvom at det også bruges i kroatisk) – Da islandsk og færørsk jo også har det i alfabetet! .. Og det burde da ellers ikke være så svært at få det indført, hvis man f.eks i andre lande som grønland, kan fjerne næsten alle bogstaverne og bytte dem ud med nye! Freð være með ð’et! :DD

  7. Selvom vi har [ð] som en sproglyd, så er der strengt taget ikke behov for et særligt bogstav. Udtalen er forudsigelig ud fra et almindeligt ‘d’ som altid bliver [ð] i udlyd, men [d] i forlyd. På samme måde har vi kun et ‘a’, selvom det udtales meget forskelligt i fx ‘kat’ og ‘tak’, men igen er udtalen forudsigelig.

    Men det er da et kønt bogstav, så for min skyld er du velkommen til at bruge det. Måske kan du få andre overtalt, hvis de ellers kan finde det på tastaturet. Jeg synes selvfølgelig at indførslen af et ‘ə’ er langt mere påtrængende ;)

  8. (Kristian) siger:

    Nu kender jeg desværre ikke så godt lyden af ə (Måske lyder det som ð? xD) .. Jeg er ikke sikker på at jeg kan komme til at få nogen til at bruge ð, så jeg tænkte ellers mere på om der måske var nogen der kunne hjælpe mig med at.. Få nogen overtalt omkring det med at indføre ð eller ə .. (Måske sprognævn eller noget) .. Men jeg ved ikke selv hvem jeg skal henvende mig til.. (Jeg har for noget tid siden selv prøvet at skrive til dansk sprog nævn, men jeg tror ikke at én mand er nok til at få indført et nyt bogstav) .. – Det kunne måske være dig? .. Eller kender du måske nogen? .. Ihvertfald må vi finde ud af noget! .. Vi trænger til et nyt bogstav!

  9. Martin Persson siger:

    Den kroatiska (liksom den sydsamiska) bokstaven har rak huvudstav (đ). Ett riktigt ð hittar vi däremot i älvdalska alfabetet.

  10. (Kristian) siger:

    Okay, jamen så ved jeg det med det kroatiske.. (Jeg ved bare ikke rigtigt hvad elvdalsk kommer sagen ved? oO)

  11. Martin Persson siger:

    Det vet inte jag heller. Samma sak gäller dock för kroatiskan.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Følg med

rss e-mail FB Twitter