laveste pris for generiske piller http://1apotekonline.com/

Lær noget nyt på den sjove måde:

Næsehulen og stemmelæberne McGurk-effekten Overtonesang Kardinalvokalerne Hvorfor får man lys stemme når man inhalerer helium? Strubesang

Hvad ved journalister om fonetik?

En af mine yndlingsaversioner er journalister der forsøger at formidle videnskabelige undersøgelser. De mest spektakulære overskrifter bliver til det mest fabelagtige nonsens når man dykker ned i artiklen.

Nu sker det heldigvis/desværre sjældent at fonetiske undersøgelser dukker op i mainstreamnyhederne, men i dag er der en artikel på Jyllandspostens forbrugerside fpn.dk som handler om at træthed påvirker udtalen af bestemte lyde. Måske ikke ligefrem spektakulært, men i det mindste fonetisk.

Det går dog galt for journalisten, for artiklen er idiotoversat fra engelsk. Den oprindelige artikel forklarer at /p t k/ kommer til at lyde som /b d g/ når man er træt, så fx police kommer til at lyde som bolice på engelsk. Dette er kluntet oversat til at politi kommer til at lyde som boliti, hvilket man for det første ikke kan konkludere – de engelske fonemer kan ikke uden videre ‘oversættes’ til danske – og for det andet, selv hvis man kunne, så har journalisten overset t’et i politi, som jo også burde blive oversat til d, altså bolidi.

/p t k/ og /b d g/ er ikke det samme på dansk og engelsk

Det er en almindelig fejl når danskere taler engelsk, at de udtaler lukkelydene /p t k b d g/ på samme måde som på dansk, men fonemerne dækker ikke over de samme lyde i de to sprog.

På engelsk er den primære forskel på lukkelydene at /p t k/ er ustemte, mens /b d g/ er stemte (opdatering 8/3/11: se Christians kommentar nedenfor). På dansk er alle lukkelyde imidlertid ustemte, og den primære forskel i dansk er at /b d g/ er uaspirerede = [b̥ d̥ g̊], mens /p t k/ er aspirerede = [pʰ tˢ kʰ], dvs. de ledsages af en smule friktionsstøj fra luft der slipper ud af munden.

Det er ganske almindeligt, også i dansk, at ustemte uaspirerede lukkelyde bliver stemte i mindre distinkt udtale. På engelsk betyder det at /p t k/ bliver lig /b d g/, men på dansk betyder det bare at [b̥ d̥ g̊] bliver til [b d g], men da vi ikke har nogen fonologisk stemthedskontrast, giver det ikke anledning til forveksling på dansk.

Til gengæld er de danske [pʰ tˢ kʰ] blandt de lyde der er allermest resistente over for reduktion. Man kan selv bladre igennem udtaleordbogen og se hvor sjældent ord der starter med p udtales med noget andet end [p], og ligeledes ord der starter med t og med k.

Når dansk [pʰ tˢ kʰ] reduceres, bliver de typisk til frikativer, dvs. man får ikke lukket helt i talekanalen så /p/ → [β ɸ], /t/ → [s z] og /k/ → [x ɣ]. Friktionsstøjen, som de har fordi de er aspirerede, er altså det træk der bevares bedst, og lydene bevarer således en distinkt forskel fra de uaffrikerede /b d g/.

Det er mao. det rene sludder at oversætte det at /p t k/ bliver til /b d g/ på engelsk, til det samme for dansk.

7 Comments

  1. Christian Jensen siger:

    Fine kommentarer om dansk, men din beskrivelse af engelsk er lige vel simplistisk. Den primære forskel på /p t k/ og /b d g/ er ikke stemthed. Distinktionen opretholdes af (i hvert fald) fem forskellige træk: (1) artikulationskraft (måske lidt tvivlsomt hvordan det manifesteres), (2) stemthed/stemmelæbesvningninger, (3) aspiration, (4) forkortelse af foranstående vokal og evt. sonorant, og (5) præ-glottalisering.

    Stemthed er kun et vigtigt signal i medial position (og måske i stemte omgivelser i øvrigt), fx. “blocking” vs. “blogging”. Dog er der også i denne position både en aspirationsforskel og en forkortende virkning af /t/ på foranstående vokal. Desuden er /t/ (lukket) normalt længere.

    I initial position er den primære forskel aspiration ligesom i dansk, omend ofte manifesteret lidt anderledes. I final position er den forkortende effekt af /p t k/ det vigtigste signal, samt præ-glottalisering af disse foran andre konsonanter (/t/ erstattes også ofte af et glottalt lukke).

    Pga. det lidt komplekse system af cues til fonologisk “stemhed” refererer de fleste bøger om engelsk engelsk (her: RP) normalt til forskellen som “fortis” (/p t k/) vs. “lenis” eller “strong-weak” og reserverer ordet “voice” til det fonetiske træk.

    Jeg har taget udgangspunkt i den engelske standardvariant (RP), men det meste passer også på fx General American, hvor /t d/ dog ikke kontrasterer i medial position, dvs. “latter” = “ladder”.

  2. Adam Hyllested siger:

    Kommentaren giver svar på flere spørgsmål, jeg fik i går fra studerende, som jeg viste blogindlægget (fx om der overhovedet er en udtaleforskel i amerikansk på /t/ og /d/ i medial position.

    Hvor mange af de træk, der skiller engelsk /t/ og /d/ ad, er fonologisk relevante? M.a.o. kan man sige, at alle disse træk tilsammen fonologisk set repræsenterer det stemte lukkefonem over for det ustemte, og at alle de ting, du beskriver, alene er fonetiske detaljer (som selvfølgelig er vigtige, når vi taler fonetisk beskrivelse, men måske ikke i alle sammenhænge)?

    Jeg har dansk-filippinske venner, der er vokset op med engelsk som ét af deres sprog. Det er en form for amerikansk engelsk, som i hvert fald har bevirket, at den eneste (for mit øre) betydningsfulde accent i deres danske er tydeligt stemte b’er, d’er og g’er (der konstrasterer med p, t, k også i indlyd, fx lægge vs. lække). Det må jo betyde, at deres amerikanske lukkelyde er tilsvarende. Eller hvad? Måske dækkes den filippinske variant ikke af General American. Men engelsk er ikke et fremmedsprog for dem.

  3. Ruben siger:

    @ Christian: Tak for uddybningen. Du har ret i at der er mange træk der adskiller de to lukkelydsrækker. På sprog der har stemthedskontrast, finder man typisk at denne kontrast er ledsaget af flere af de træk du nævner, hvilket der er gode artikulatoriske grunde til. Der er mao., som Adam spørger til, en vis rimelighed i at påstå at den underliggende fonologiske kontrast er en stemthedskontrast, hvilket også understreges i valget af fonemsymboler (man kan diskutere om valget af samme fonemsymboler i dansk så er tilsvarende rimeligt – valget af fonemsymbol er mao. ikke et argument i sig selv).

    SVJHF er disse træk dog overdrevne på engelsk, altså, fx varighedsforskellen på foranstående vokal er større end hvad der umiddelbart automatisk ville følge af en stemthedskontrast, osv. Så i synkront perspektiv virker det nok arbitrært at fremhæve et træk, stemthedskontrasten, frem for de andre træk.

    Under alle omstændigheder underbygger din kommentar sådan set pointen i mit indlæg: Kontrasten /b d g/ vs. /p t k/ er mere flydende i engelsk end i dansk. Et sammenfald som i medial position i AmE er meget usandsynligt i dansk (især foran schwa). Man skal være overordentlig træt før “telefon” bliver til “delefon”.

  4. Christian Jensen siger:

    @Adam: man kan sige at der er en fonologisk kontrast mellem /p t k/ og /b d g/, dvs. ét fonologisk træk. Det kan du så kalde stemthed eller artikulationskraft (fortis/lenis) alt efter temperament. Kontrasten opretholdes så af en række fonetiske træk eller “cues”. Hvilket af disse der er vigtigst for perceptionen, afhænger af konteksten, som jeg beskrev meget kort i første indlæg. Jeg ser ikke selv nogen grund til at give forrang til stemthed som cue, i hvert fald ud fra fonetiske realiteter. Dog, hvis man vælger at kalde det VOT, så det også inkluderer aspiration, så har det lidt større vægt.

    Som Ruben er inde på, er den forkortende effekt af fortis lukkelyde (og hæmmelyde) på foranstående vokaler og sonoranter (i samme stavelse) langt større end man finder i sprog generelt, og den kan derfor ikke ses som en artikulatorisk artefakt. Den har helt sikkert “fonologisk relevans” i den forstand at den er et bevidst signal om fonologisk identitet.

    @Ruben: det er lidt et spørgsmål om vinkel (hvor man skærer den) om kontrasten er mere flydende i engelsk end i dansk. Godt nok bruger man i engelsk et helt kompleks af fonetiske cues til at signalere kontrasten, men til gengæld opretholdes den i mange positioner, dvs. både initialt, medialt og finalt (der er neutralisation i dækket forlyd). På dansk mister vi den fonologiske kontrast i medial og final position. Hvis det samme var tilfældet i engelsk, kunne man faktisk også der nøjes med aspiration (eller VOT) som træk.

    Nu er jeg ikke den store typolog :), men jeg ville nok gruppere engelsk sammen med dansk, snarere end med fx spansk, hvad angår de fonetiske cues til opretholdelse af kontrasten. Negativ VOT er forholdsvis sjælden i engelsk uden for helt stemte omgivelser, hvor vi jo også finder stemthed (og lenition) i dansk lukkelyde.

    Undskyld den lange smøre — jeg havde ikke tid til at skrive kort.

  5. Adam Hyllested siger:

    Tak for svaret. Hvad betyder / står VOT for?

  6. Christian Jensen siger:

    Undskyld, VOT er Voice Onset Time, se Wikipedias artikel om VOT.

  7. Ruben siger:

    Hvis vi holder os til den klassiske analyse af lukkelydene, er beskrivelsen af dansk jo tilsvarende ufuldstændig. Her har de danske lukkelyde selvfølgelig også forskellige cues alt efter position. I coda bliver /d g/ og til dels /b/ approximanter, mens /p t k/ bliver uaspirerede. Kontrasten er dog stadig temmelig stærk.

    Christian, jeg er slet ikke enig med dig i at der ikke er nogen fonologisk kontrast medialt og finalt i dansk. Hvis det er fordi du tager udgangspunkt i en overfladenær fonologisk analyse, kommer du allerhøjst frem til at /b d g/ hhv. /p t k/ har en meget besynderlig distribution, ikke at der ikke er nogen kontrast.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Følg med

rss e-mail FB Twitter