laveste pris for generiske piller http://1apotekonline.com/

Lær noget nyt på den sjove måde:

Næsehulen og stemmelæberne McGurk-effekten Overtonesang Kardinalvokalerne Hvorfor får man lys stemme når man inhalerer helium? Strubesang

Creme fraiche

Min 6-årige datter spurgte for nylig om det egenlig hedder [kʁæm ˈfʁæːɕə] eller [kʁæm ˈfʁæɕ], altså med lang vokal og schwa eller med kort vokal og uden schwa. Hun har altid selv sagt [kʁæm ˈfʁæːɕə], men hun må have undret sig over den voksne udtale [kʁæm ˈfʁæːɕ] med lang vokal uden schwa.

I dansk er det i langt de fleste tilfælde sådan at oxytone ord enten har kort vokal (og/)eller stød. Enstavelsesord med lang vokal uden stød er derimod stort set ukendte, bortset fra i få indlånte ord som band og tank, og altså creme fraiche.

Hvis vokalen er lang og stødløs, følger der mao. altid en stavelse efter, typisk et schwa. Det ved børn godt, og de ved at det er der selvom de voksne ofte undlader at udtale det.

Min datter må have undret sig over at vi voksne aldrig udtaler noget schwa i creme fraiche. Schwa udelades hyppigt når ord er ude af fokus, men creme fraiche er et indholdsord og derfor ofte i fokus, men er der ikke noget schwa, selv når ordet er i fokus.

Med min datters kendskab til dansk fonotaks måtte der altså lige styr på tingene. Hvis vokalen er stødløs, må ordet høre til en af to kategorier: (1) vokalen er kort, eller (2) ordet har underliggende et schwa.

Mere fransk end fransk

Jeg forklarede hende at ordet egentlig var fransk, og at derfor udtaltes lidt mærkeligt. Det tossede er at vokalen slet ikke er lang på fransk. Det er et klassisk eksempel på “mere fransk end fransk” – vi overdriver de udenlanske træk når vi udtaler fremmedord.

I fransk forlænges vokaler foran [ʒ]. Det bliver de også i indlånte ord fx loge, collage, rouge osv. Men da man ikke på dansk skelner mellem [ʃ ʒ] som på fransk – de bliver begge oversat til [ɕ] – er vokalforlængelsen også sneget ind enkelte steder foran opr. fransk [ʃ], såsom i creme fraiche og niche.

5 Comments

  1. Rebekka Kjærebye siger:

    Min snart 3-årige datter udelader schwa i ord som numse og tallerken. Hun siger tallerk og nums. Hun har ellers et ret flot sprog med lange komplicerede sætninger og et stort ordforråd. Jeg ved, at det nok er på lånt tid at jeg kan fornøje mig over hendes sproglige fejl, så jeg smiler og synes det er skønt.

  2. Formen ‘tallerk’ er et eksempel på det man på godt dansk kalder backformation. Din datter har regnet ud at man ofte kan danne den ubestemte form af et ord ved at fjerne det sidste [n̩], ligesom man gør i fx ‘katten, bilen’ > ‘kat, bil’.

    Når det hedder [talæɐ̯gn̩] i bestemt form, må det derfor hedder [talæɐ̯g] i ubestemt form. Din datter viser dermed at hun har godt styr på de sproglige regler.

    Den slags er meget almindeligt i børnesprog, især omkring den alder din datter har nu, hvor hun tilegner sig grammatiske regler, men stadig ikke har så meget erfaring med sproget. Så gætter de så kvalificeret som de nu er i stand til, og det kan man kun have respekt for.

    På dansk er det nok især endelserne ‘-er’ og ‘-en’ der ligner flertal og bestemt form, som bliver droppet for at danne ubestemte former. Jeg kan lige nu huske at mine piger har dannet ‘en fing, en mandl, en fød’ – afledt af ‘finger, mandler, fødder’.

  3. Rebekka Kjærebye siger:

    Tak, hun lavede også i en alder af 2½ datidsformen fløj om til nutidsformen fløje da hun sagde om sin bamse: “Den skal fløje ned”. Er det også en form for backformation?

  4. Ja, det virker rimeligt. ‘Flyve’ og ‘fløj’ er fonetisk så forskellige at små børn ikke kan gennemskue at det er samme leksem.

  5. dainichi siger:

    “vokalforlængelsen […] i [..] niche.”

    Interessant. Jeg udtaler det med kort i, [ˈniɕə].

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Følg med

rss e-mail FB Twitter