Klik på symbolerne for at tilføje dem til tekststrengen. Kopier og sæt ind i tekstdokumenter | schwa.dk | Foreslå forbedringer | IPA-tegnvælger

Obstruenter
p pænəpenne
t tænətænde
k kænəkende
b bæləbælle
d dælədelle
g gæləgælde
v vadvat
r rαdrat
f fadfat
s sadsat
ᶊadsjat
h hadhat
Sonoranter
m madmat
n nadnat
ƞ mαƞəmange
l ladladt
ð baðbad
j jaja [1]
w hαwhav
ɹ moɹmor
Schwa
kɔbm̩koppen
sødn̩sytten
ƞ̩ køgƞ̩køkken
gαml̩gammel
ð̩ gȧ·ð̩gade
drα·j̩dreje [1]
mȧ·w̩mave
ɹ̩ segɹ̩sikker [3]
ə hɔbəhoppe
Prosodi/diakritika
◌· = lang lyd
◌ʼ = stød
ˈ◌ = hovedtryk
ˌ◌ = bitryk
◌̩ = stavelsesbærende
Vokaler (korte, lange u/stød, lange m/stød [7])
i vilə vi·lə viʼlvilde, hvile, hvil
e senə se·nə seʼnsinde, sene, sen
æ æ· æʼ fælə fæ·lə fæʼlfælde, fæle, fæl
ȧ· ȧʼvrȧsə mȧ·sə mȧʼsvrisse, mase, mas [6]
a masəmasse
α α· αʼ pα fα· fαʼdpar, far, fart
y tysə ly·sə lyʼstysse, lyse, lys
ø ø· øʼ øl kø·lə køʼløl, køle, køl
ö ö· öʼ rög drö·nə dröʼnryg, drøne, drøn
ɔ̈ ɔ̈· ɔ̈ʼ gɔ̈ɹ gö·ɹ̩ frigöʼɹ̩gør, gøre, frigøre [5]
u bus su·sə suʼsbus, suse, sus
o foto sdo·lə sdoʼlfoto, stole, stol
å å· åʼ åsd lå·sə låʼsost, låse, lås
ɒ ɒ· ɒʼ ɒw ɒ·dnə ɒʼdn̩og, ordne, orden [2]
ɔ ɔdnəottende [3]

Varianter
ä grädgrædt (ældre, hos yngre: grαd)
α⁺ sα⁺jləsejle (ældre, hos yngre: sαjlə)
ɔ̇ gɔ̇ɹgør [5]
ɔ̤ gɔ̤ɹgør [5]
ccæɹkkirke (vendelbomål)
baᶅ·əbalje (/lj/)
liᶇ·əlinje (/nj/)
ɋkrα·ɋəkrage (ældre)
ʀkaʀasdro·fəkatastrofe (reduceret /d/)
xkαxəkager (sønderjysk)
xrαsxrask (reduceret /k/)
Lyde i fremmedord
þ þadᶊɹ̩Thatcher
ʀkαʀαvαdjoCaravaggio
fṛi·free (eng.)
ɫsæjɫsale (eng.)
Alternative symboler
ŋmαŋəmange [4] (benyttes nogle steder isf. ƞ)
ŋ̩køgŋ̩køkken [4] (benyttes nogle steder isf. ƞ)
ɪ̯ hαɪ̯hej [1] (IPA-erstatning for som ikke findes i Unicode)
ɪ drα·ɪdreje [1] (IPA-erstatning for l̩̇ som ikke findes i Unicode)
ɐ segɐsikker [3] (IPA-erstatning for ɹ̩)

Noter:

  1. Traditionelt bruges et (et i med underlængde) frem for j efter vokal. Dette tegn understøttes imidlertid ikke af Unicode. Hvis man vil skelne, kan man i stedet IPA-symbolerne ɪ ɪ̯ for hhv. stavelsesbærende/ikke-stavelsesbærende postvokalisk j.
  2. Traditionelt bruges et såkaldt oblikt å, mens italisk å er vokalen i 'måle'. Denne forskel understøttes ikke af Unicode. I stedet benyttes her IPA-symbolet ɒ.
  3. Traditionelt skelnes der i Dania ikke mellem de to vokaler i 'hopper' ˈhɔbɔ. Det anbefales dog at der skelnes mellem fuldvokal og ikke-fuldvokal og benytte ɹ̩ i forbindeles med schwa-assimilation, altså ˈhɔbɹ̩.
  4. Både ŋ og ƞ bruges undertiden om nasalen i tang.
  5. Nogle steder benyttes ɔ̇ eller ɔ̤ isf. ɔ̈. Der er dog næppe mange danskere der opretholder en seksdelt skelnen mellem rundede fortungevokaler, y ø ö ɔ̈ ɔ̇ ɔ̤. De fleste kan skelne fire, fx ky·lə, kø·lə, kö·lə 'kyle, køle, curle' og fy·ɹ̩, fø·ɹ̩, fɔ̈·ɹ̩ 'fyre, føre, fyrre', hvor vokalen i 'fyrre' er hørbart mere åben end i 'curle'. Vokalen ɔ̈ benyttes ofte for alle rundede fortungevokaler der er mere åbne end vokalen i 'curle'.
  6. Nogle steder benyttes oblikt æ efter /r/ isf. , fx vræd. Da man ikke kan skelne mellem oblik og kursiv i unicode, anbefales , svarende til at 'abe' rimer på 'dræbe'.
  7. Traditionelt undlades længdetegnet foran stødtegnet. Det må dog anses for mest præcist at notere disse vokaler som lange, dvs. ti·ʼ fæ·ʼ sȧ·ʼl osv.

Valid XHTML 1.0 Transitional

Valid CSS!