laveste pris for generiske piller http://1apotekonline.com/

Lær noget nyt på den sjove måde:

Næsehulen og stemmelæberne McGurk-effekten Overtonesang Kardinalvokalerne Hvorfor får man lys stemme når man inhalerer helium? Strubesang

Sproget tilhører alle

Jeg havde en lang snak om fonetik og sprog med Trine Jul Bastrup fra P1’s program VITA. Det blev til en 25-minutters udsendelse om sprogforandring, sprogholdninger, sjusk og forskellen på unge og ældres udtale. Hør programmet her.

Kommentarer til programmet er velkomne herunder.

10 Comments

  1. Susanne Jørgensen siger:

    Jeg hørte ikke det hele, (det vil jeg gøre senere), men vil bare sige, at det var rigtig interessant. Jeg er lykkelig over at være stødt på dette site, som jeg afgjort vil vende tilbage til. P.t. træner jeg dansk med 2 veluddannede udlændinge, som gerne vil bruge deres kvalifikationer i Danmark. Kravet fra arbejdsgiverne er , urimeligt nok, at de skal kunne tale dansk – ikke bare flydende og forståeligt, men så det lyder, som om de var født og opvokset i Danmark. Det er næsten en umulig opgave. Vi sidder og slås med alle de lyd-variationer, som I var inde på i udsendelsen, og har faktisk en plan om at forsøge at udarbejde et slags kompendium over danske sproglyde til brug for udlændinge. Overskueligt og systematisk!! Ha-ha! En umulig opgave, vil jeg tro. Men vi forsøger nok alligevel.
    Tak for alt dit input, som jeg glæder mig til at studere nærmere.
    P.S.: Jeg fik 10 ud af 10 rigtige i fuglelyds-quizzen. Sjovt!!

  2. Jeg er ikke konservativ, men jeg er ikke enig at vi skal ændre sprog / stavemåde på som fremgår af din side.
    Hvis vi tager et ord som kræft og andre æ til a så står der kraft – som betyder styrke, for at klargøre at det drejer sig om sygdom, skal vi bruge støtteord, der konkreducerer emnet.
    Dermed nærmer vi os andre sprog som Engelsk, hvor man skal bruge flere tillægsord for at tydeliggøre emnet, da man genbruger ord til forskellige betydninger. Det gør det faktisk sværere at forstå og vil medføre en forringelse af det danske sprog, hvor vi i dag næsten har et ord specifik for et enkelt objekt. Dansk er jo netop specielt i at vi har så mange ord at vi i korte sætninger kan konkretisere emner.

  3. Kære Jesper

    Sprogforandring er ikke et spørgsmål om holdning. Der er ingen der synes vi skal ændre sproget; vi vil alle sammen gerne have at sproget forbliver sådan som vi selv taler det, da det nu engang er nemmest for os.

    Men sproget ændrer sig. Det sker dels fordi vi umuligt kan videregive sproget til vores efterkommere i præcis samme form som det er inde i vores eget hoved, og dels fordi selve det at bruge sproget også ændrer sproget. Hver gang du bruger et ord i en ny situation – og det gør du hele tiden – ændrer du en lille bitte smule på ordets betydning, idet ordets betydning groft sagt er summen af de situationer vi har oplevet ordet indgå i.

    Hvis du vil følge med her på siden, vil der nok inden for nærmeste fremtid komme nogle uddybende indlæg om hvorfor sproget ændrer sig.

    I radioprogrammet forklarer jeg også grundlæggende hvorfor det ikke automatisk giver forståelsesproblemer at nogle ord udtales ens. Når vi hører ord i en kontekst, er konteksten langt, langt vigtigere for forståelsen end de bittesmå variationer i vokalerne. Hvis du hører om “Kraftens bekæmpelse” eller “så og så mange mennesker døde af kraft sidste år” så kan du nemt regne ud at der er tale om sygdommen kræft. Det er ikke nødvendigt med ekstra tillægsord for at understrege det.

    Homofoner, ord der udtales ens, men betyder noget forskelligt, er udbredte i alle sprog. Vi kan umuligt håndtere et lydsystem der er komplekst nok til at alle betydninger kan udtrykkes lydligt forskelligt. Dansk er sikkert hverken markant bedre eller værre end andre sprog på det punkt.

  4. Albert Worsøe siger:

    Jeg kan i øvrigt ikke komme på en sætning med ordet “kræft” der kunne være tvetydig. Kræft er så vidt jeg kan gennemskue ikke tælleligt, mens kraft er (“den blev påvirket af en udefrakommende kraft”)

    Og hvad med alle de ord der i forvejen udtales ens? Lække/lægge, vejr/vær/hver, bakke/bakke, bank/bank, osv?

  5. Det er nemlig det, Albert. Den grammatiske og semantiske kontekst viser hvilket ord der er tale om.

    Jeg vil så også skynde mig at sige at for folk der har en forskel på de to vokaler, kan det nok virke forstyrrende, hvis de ikke forventer den nye udtale, selvom de nok kan regne ud hvad der menes.

    Jeg tror dog kræfterne (krafterne?) er bedre brugt, hvis vi bruger dem på at blive opmærksomme på nye udviklinger og generelt vænner os til at have åbne ører og være tolerante over for udtalevariation, end ved at forsøge at vende udviklingen og ærgre os når det ikke lykkes.

  6. Lars-Peter Melchiorsen siger:

    Noget der lige slog ned i mig ved læsning af ovenstående – og ikke for at være plat. Men hvis man hører sætningen “Kraften slog elektrikeren ihjel”, hvad døde han så af?

  7. Det er et udmærket spørgsmål, Lars-Peter. Den sætning ville være tvetydig hvis det fx var en avisoverskrift. Men igen er formel tvetydighed som regel ikke noget problem. Sætninger indgår jo også i en større kontekst, hvor det bliver klart hvad der menes.

    En faldgrube som sprogrøgtere ofte falder i, er at de opfinder deres egne eksempler for at vise forandringen kan føre til misforståelser. Det er en fejl, for i rigtigt sprog sørger folk så vidt muligt for at formulere sig så misforståelser og uheldige sammenfald undgås. En lydforandring kan således også føre til ændret sprogbrug.

  8. Lars-Peter Melchiorsen siger:

    Det kan være rigtigt nok. Og man kan jo også sige, at hvis man har problemer med æ, der bliver til a, så kan man i hvert fald bestræbe sig på selv at udtale ordene, som man mener, er rigtigst.
    I øvrigt – er der lavet undersøgelser af, om betydningen i en del af de tilfælde, hvor vokalændringer fører til lydsammenfald, altid er klare som følge af sammenhængen?

  9. Der er formodentlig talrige undersøgelser der viser at sammenhængen spiller en fuldstændig afgørende rolle. Det er en almen erkendelse i sprogvidenskaben. Prøv fx når du taler at erstatte alle dine s’er med f’er. Du lyder spøjs måske, men du er ganske forståelig.

    Dte gædler osgå på skifrt. Mna kna f.ske. gotd bytet runtd på bgostvarene og sdatig blvie frostået.

  10. Lars-Peter Melchiorsen siger:

    Det er jeg enig i – men spørgsmålet er, om man altid får sammenhængen med, så forståelsen bliver entydig. F.eks. kender jeg folk, som har den besynderlige evne til, når de udtaler sig, at de kun formulerer højt en del af det, de faktisk tænker sig at sige. Ja, det sker også på skrift – især i mail.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Følg med

rss e-mail FB Twitter