laveste pris for generiske piller http://1apotekonline.com/

Lær noget nyt på den sjove måde:

Næsehulen og stemmelæberne McGurk-effekten Overtonesang Kardinalvokalerne Hvorfor får man lys stemme når man inhalerer helium? Strubesang

Hvad har høreapparater og børns sprogtilegnelse med hinanden at gøre?

Videnskab.dk har de sidste par dage haft et par artikler med fonetisk relevans. Den ene artikel – Forskere tættere på opklaring af talens gåde – er fra min arbejdsplads ‘Øregangen’ på CBS, og handler om det forskningsprojekt som jeg selv er tilknyttet. Den handler om hvordan vi med sprogtilegnelsesmodeller forsøger at lære høreapparater noget om sprog og dermed lære dem at forstærke sprogligt relevante signaler og nedtone de irrelevante.

Den anden artikel – Vokaler gør det svært at lære dansk – handler om at det danske sprogs omfattende vokalinventar gør at danske børn er længere om at lære deres modersmål end børn i andre lande.

Man kan abonnere på sprognyheder fra videnskab.dk her.

5 Comments

  1. Jan Heegård siger:

    Der er selvfølgelig helt sikkert en hel mængde information fra undersøgelsen som vi ikke får viderebragt i artiklen, som også, synes jeg, sine steder er uklart formuleret, men: Jeg synes det lyder lidt mærkeligt hvis denne forsinkede ordindlæring kan tilskrives inventaret af vokaler, alene i hvert fald. Først: Taler vi om fonemer eller allofoner? Dernæst: Kan vi slutte at sprog som khoisansprogene og de kaukasiske sprog, som har sindssygt mange konsonanter og forholdsvis få vokaler (i hvert fald nogle kaukasisiske sprog), vil være lettere at lære for de børn der fødes i de sprogsamfund. Og omvendt: at polynesiske sprog, som generelt har ret små konsonantinventarer, skulle være sværere eller lige så svære at lære for børn op til 1½-2 år. Og: Jeg tænker at fx fonotaks, inkl. stavelsesstruktur, og tryk også spiller en rolle. Mange sprog har jo regler for hvilke lyde (vokaler vs. konsonanter, eller konsonttype A vs. konsonanttype B; i mandarin kan ord ikke ende på konsonant, eller husker jeg forkert?) der kan stå i hvilke positioner, regler der således kan bruges til at gætte kvalificeret på ordgrænser, jf. Bleses eksempler med “bage alle kagerne”. I andre sprog kan man bruge tryk (el. tonegang) til at identificere ordgrænse, enten direkte (fx ved obligatorisk tryk på første stavelse, fx finsk) eller indirekte (altid tryk på næstsidste stavelse, fx polsk). Nå men, det blir spændende at følge deres projekt.

  2. Jan Heegård siger:

    Nå, nu ser jeg at andre ligeledes har kommenteret artiklen, på videnskab.dk, og der burde min kommentar vel osse være placeret. Beklager!

  3. Martin Persson siger:

    Jag sitter här och räknar på svenskans vokaler. Jag tror inte riktigt att det går att ange hur många vokalkvaliteter ett språk har — de är i princip oändligt många — men för svenskans del kan man kanske hävda att det rör sig om 21 vokaler. De danska barnens problem (eller vad vi ska kalla det) ligger knappast i vokalerna, men det här har du väl redan skrivit om någonstans, Ruben?

  4. Martin Persson siger:

    Och nu ser jag att Jan hann före mig här. Beklagar!

  5. @ Jan: Ja de mange steder hvor der kan kommenteres – her, facebook, videnskab.dk osv – er vist lidt af et problem for det sociale internet.

    @ Martin: Ja, jeg har kommenteret på det før. Måske er det dette indlæg du tænker på: http://sprogmuseet.dk/dansk/slarvig-danska/.

    Jeg er enig med jer begge i det virker mærkeligt at sætte tal på antallet af vokaler på den måde. 22 virker meget arbitrært valgt (se her: Hvor mange vokallyde er der i dansk).

    Jeg argumenterer for at præcise vokalkvaliteter ikke er så vigtige for sprogforståelse, men at det er tænkeligt at dansk fonotaks gør det udfordrende at finde de abstrakte former bag det lydlige input.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Følg med

rss e-mail FB Twitter