Kommentarer til ə

Kommentar til Der er en grund til at vi sjusker med sproget af Ruben Schachtenhaufen

Ruben Schachtenhaufen — Sat, 28 Apr 2012 08:16:07 +0000

Jeg anede ikke at der var en sammenhæng mellem nogen/nogle og betoning af verbet. Jeg har lige hurtigt lavet en søgning i DanPASS-korpusset for at se om det nu kan passe. Jeg har nedenfor matchet nogle/nogen med betoningen på det senest forekommende verbum. Jeg har ikke analyseret om verbet og pronomenet faktisk står i samme syntaktiske frase, så der er givetvis noget mudder derfra:

(ord, +tryk, -tryk)
nogen 34 6
nogle 51 74

Tendensen er i hvert fald i overensstemmelse med hvad du siger, især for ‘nogen’. Hvorfor det ikke er lige så pænt for ‘nogle’ kan der sikkert være forklaringer på, såsom emfase der fjerner trykket fra andre ord, eller større tendens til at forekomme før verbet i sætningen.

Uanset så har du jo overordnet ret i din pointe, at der er visse træk i talesproget der ikke markeres i skriftsproget, og det er derfor hensigtsmæssigt at opretholde nogle andre distinktioner i skriftsproget som ikke findes i talesproget. Jeg er bare stadig ikke overbevist om gevinsten i at opretholde forskellen på nogen/nogle distinktionen. “Nogen” betyder formelt “mere end nul” og “nogle” er en flertalsform af dette, men da “nogen” i sig selv er flertallig, er der ikke meget gavn af en selvstændig flertalsform. Det minder lidt om børn der kan finde på at flertalsbøje “to, mange” > “toer, manger”, men det holder de op med igen når de bliver lidt mere morfologisk kompetente.

Kommentar til Der er en grund til at vi sjusker med sproget af Esben Alfort

Esben Alfort — Sat, 28 Apr 2012 06:13:50 +0000

Hvis man ser på det enkelte ord kunne en distinktion som nogen vs. nogle sagtens droppes, men faktum er at distinktionen i skriftsproget bruges til st oprette en skelnen som i talesproget markeres på en anden måde, nemlig med betoning. “Er der ikke nogle fornuftige mennesker i bestyrelsen?” udtales med betonet verbum, mens “Er der ikke nogen fornuftige mennesker i bestyrelsen?” har ubetonet verbum. Ligesom med distinktioner som vilde vs. ville er det et eksempel på at man i skriftsproget forlader sig på kodning der er ukendt for talesproget fordi den distinktion talesproget benytter ikke er nem at opretholde med det eksisterende skriftsprog. Med de andre eksempler kan jeg kun give dig ret i at distinktionen er forsvundet, men samtidig er der ingen der siger at skriftsproget nødvendigvis skal afspejle talen. Det kan i mange tilfælde være en fordel at opretholde distinktioner i skriftsproget som er forsvundet fra talen, jf. f.eks. vejr vs. værd og verden vs. værten.

Kommentar til Gør de danske vokaler det vanskeligere at lære dansk? af Gudrun Theodora Sigurdqrdottir

Gudrun Theodora Sigurdqrdottir — Mon, 02 Apr 2012 17:55:34 +0000

Hello everyone !
As a foreigner living in Denmark for 10 years, I want to tell you something.
you are not taking care of your language !
When I hear good well spoken danish on the radio or when I go to the theater , I find the danish language so beautiful ! And easy to understand. You have become so lazy how you in daily life use your language and that is the whole problem ! You do not even bother prenounsing the whole words ! Why ?? You so busy ? Or just plain lazy ?? Of course it is hard for children to learn this rubbish !!!
A good day to you
Tea

Kommentar til Årets ord 2011: wordfeud af Nikolaj

Nikolaj — Mon, 19 Mar 2012 07:57:24 +0000

Hvad angår Euro, så fik møntenheden jo for øvrigt netop det navn, da det kunne udtales korrekt på forskellige sprog, hvorfor vi i Danmark bør udtale det “øv-ro”. Så kan vi lade engelsktalende om at kalde det “you-ro” og tyskerne om den sidste mulighed (som jeg ikke kan forklare her, da jeg desværre ikke er stiv i det fonetiske alfabet. Jeg kan dog sige så meget, at det er samme lyd som når en dansker siger “øj, hvor er den fed, den færge der).

Med andre ord kan man sagtens argumentere for, at alt andet end den danske udtale “øv-ro” tilsvarer at bruge engelske ord midt i danske sætninger, når et udmærket dansk ord findes (Fx “Fodboldspilleren skal bruge sin speed”).

Kommentar til Hvad ved danske popsangere om prosodi? af Martin Persson

Martin Persson — Fri, 17 Feb 2012 11:46:41 +0000

Vad skönt att mina öron fungerar som de ska.

Nuvarande system är ju praktiskt för er, men ställer till det för oss andra som också råkar vara intresserade av danska. Det påminner om amerikanernas vana att använda [y] när de menar [j].

Nu vet jag i alla fall hur ni tänker. Tack för det.

Kommentar til Hvad ved danske popsangere om prosodi? af Ruben Schachtenhaufen

Ruben Schachtenhaufen — Fri, 17 Feb 2012 11:39:44 +0000

Det er helt korrekt, Martin. I IPA normaliseret til dansk bruges [æː] for hvad der i strict IPA snarere er [ɛː]. Tilsvarende bruges [ɛː] for hvad der i strict IPA snarere er [eː].

Årsagen er den at vi gerne vil skelne mellem vores fortungevokaler med forskellige symboler [i e ɛ æ a]. I strict IPA svarer det til [i e̝ e ɛ æ] og man har nok ment da normen blev fastlagt at især [e̝ e] gav anledning til forvirring. Ikke at forvirring dermed helt undgås, som du demonstrerer.

Kommentar til Hvad ved danske popsangere om prosodi? af Martin Persson

Martin Persson — Fri, 17 Feb 2012 11:10:31 +0000

Mycket bra inlägg!

Den där Medina, sjunger hon verkligen [ˈhæːvə]? Jag tycker mig snarare höra [ˈhɛːvə] (med epsilon, om det skulle falla bort). Det verkar vara ett ett återkommande fenomen i den danska fonologiska litteraturen att man använder just æ lite mer än vad vi svenskar skulle göra.

Kommentar til Indsæt dania-lydskrift i dine dokumenter af Birthe Larsen

Birthe Larsen — Fri, 17 Feb 2012 10:11:44 +0000

Dejligt med en side, hvor det at løse problemer er sat i fokus.
Jeg forstår, at du har sendt Lise Bostrup en mail ang. installation af Dania-fonten.
En sådan instruktion er jeg også meget interesseret i. Kan du hjælpe med det?
Hilsen Birthe Larsen

Kommentar til Hvad ved danske popsangere om prosodi? af Jan Heegård

Jan Heegård — Mon, 30 Jan 2012 10:57:18 +0000

Imponerende at du har orket at lytte til MGP-sangene OG Medina, selvom det jo nok har været i embeds medfør som småbørnsforælder.

Fra min tid i Ungeren, den på Jagtvej 69, er jeg ret sikker på at der var lang vokal – eller to stavelser/vokaler – i anden stavelse, dvs. stadig et trestavelsesord (?) selv i ikkedistinkt udtale.

Kommentar til Slides fra SJUSK 2011 af Ruben Schachtenhaufen

Ruben Schachtenhaufen — Wed, 18 Jan 2012 16:04:09 +0000

@Konstansa: Der er ikke så forfærdelig meget forskning i reduktionsfænomener i moderne dansk. Men ud over det jeg skriver, bør du også se på Nicolai Pharaos forskning: http://inss.ku.dk/ansatte/?id=164799&f=3&vis=medarbejder