Fra min tid i Ungeren, den på Jagtvej 69, er jeg ret sikker på at der var lang vokal – eller to stavelser/vokaler – i anden stavelse, dvs. stadig et trestavelsesord (?) selv i ikkedistinkt udtale.

Simon

[ˈg̊ʁɔnd̥viːˀ] og [ˈhʌɪ̯sg̊oːlə]

På forhånd tak.

Simon

Tak igen, og god blog. Jeg har fundet den meget hjælpsom.

Der er to konkurrerende lydskriftsystemer i Danmark, nemlig IPA og Dania. Men der er ingen autoriteter der fastsætter hvordan de forskellige systemer skal bruges, og derfor definerer forskere og lærebogsforfattere ofte deres egen konvention, alt efter hvad formålet med lydskriften er.

Jeg bruger IPA fordi man derved kan beskrive alle sprog med samme alfabet, og man kan beskrive alle varianter af dansk, særlige udtalefænomener og nye lyde i sproget. Det kan man ikke med Dania. Det er et yderst begrænset alfabet der blev opfundet for til at beskrive distinkt dansk som det blev talt i slutningen af 1800-tallet, og det magter ikke særlig godt at håndtere andet end dette. Desuden er der også udenlandske læsere på bloggen, som ikke kender til Dania.

“Men i en af mine bøger udtales det at det bliver noget fx at omskrive ‘kontant’ til IPA..” – jeg tror der mangler et ord i den sætning, men Dania-tilhængere at IPA er klodset at håndtere fordi man skal skrive så mange diakritiske tegn. Hvor man i Dania fx blot skriver [t], skal man, ifølge Dania-tilhængerne, i IPA skrive [d̥ˢʰ] hvilket er unødigt besværligt.

Dette er imidlertid en stråmand. Der er tradition for, og det er helt i overensstemmelse med IPA’s retningslinjer, at lave makroer, altså definere en grov lydskrift såsom at [t] altså betyder [d̥ˢʰ] i fin IPA. Den slags genveje benyttes i alle sprog. Det fjerner naturligvis lidt af gennemskueligheden hvis man vil sammenligne på tværs af sprog, men man kan altid skrue op for detaljegraden i lydskriften hvis det er relevant i sammenhængen. Den mulighed har man ikke i Dania.

Jeg er igang med at skrive en opgave om dansk phonetic (studere linguistic i London). Jeg faldt over John Wells blog og har brugt hans udtalelser om det danske lydskrift som udgangspunkt. Han siger at det ser ud som om der ikke er nogen der er enige om hvordan og hvor mange af de danske udtalelyde der skal transskriberes. Dette er også mit indtryk. Sidder pt med 3 fonetik bøger foran mig og de indeholder tre forskellige måder at transkribere på..
Så faldt jeg over din blog og det giver jo god mening at bruge IPA så andre end danske fonetikere kan være med. Men i en af mine bøger udtales det at det bliver noget fx at omskrive ‘kontant’ til IPA..

Har du en mening om det her? Hvorfor vælger du at bruge IPA og ikke Dania?

Håber du vil hjælpe mig med at kaste lidt klarhed over dette rod :)

Det du beskriver, beskrives normalt som en distinktion mellem kort og lang vokal. Men måske især i København (ifølge denne artikel: http://sprogmuseet.dk/dialekter/meget-er-stadig-m%C3%B8j/) kan der være en tilbøjelighed til at diftongere lange, åbne fortungevokaler. Omvendt er der vist også en tendens til at monoftongere ord som ‘søg, kvæg, lag’. Så man må sige at der er en del usikkerhed mht. diftongering af lang fortungevokaler.