Kommentarer til programmet er velkomne herunder.

Related posts:

1. Sjusker unge mere med udtalen end ældre?

Vi kan også se at ord med samme betydning hedder noget vidt forskelligt på forskellige sprog. Fx japansk jin, dansk menneske. Og ord der lyder ens, kan betyde noget forskelligt, fx italiensk caldo ‘varm’, svensk kalt ‘kold’. Når ord engang imellem hedder og betyder nogenlunde det samme på forskellige sprog, er der som regel en sproghistorisk forklaring.

Fonæstetik

Alligevel har man ude i den lingvistiske periferi i mange år undret sig over at der  tilsyneladende er lyde og betydninger der er knyttet til hinanden. Et af de mest velkendte eksempler er engelsk gl- som er knyttet til ord der betyder noget med lys såsom glisten, glitter, gleam, glow, glint. Vi har det også i dansk i ord som glimmer, glød, glitter, glans, glimt, gloende, glorie. På engelsk bruger man betegnelsen phonestheme (af phone + esthetic), så jeg vil oversætte det til fonæstem [fonɛˈsd̥eːˀm] (jeg er også blevet gjort opmærksom på betegnelsen eksprem).

Fonæstemer lader til at være knyttet til initiale konsonantklynger, såsom:

• St- (opretstående, stiv): Stå, stiv, stok, stabel, stige, stang, stylter, stolpe osv.
• Spr- (eksplosivt spredende): Sprede, sprøjte, spraye, sprinkle, springvand, ?sprudle, sprutte.
• Kr- (rundt og krumt): Kreds, krans, krum, krøllet, kringlet, krummelurer, krank, krater, (om)kring, krog, krone, krusning, krøbling.
• Pj- (sølle og ynkelig): Pjalt, pjaskvåd, pjattet, pjevset, pjok, pjusket, pjække.

Forklaringer

Er sammenhængen mellem lyd og betydning tilfældig, eller er der en rimelig forklaring? Det er et godt spørgsmål, og jeg er ikke overbevist om svaret. Der er nogle udmærkede slides med statistisk fremgangsmåde af Drellishak. Og Åsa Abelin har skrevet lidt om fonæstemer i svensk.

Det første man skal være opmærksom på, er selvfølgelig at fonæstemer kan opstå helt tilfældigt. Vi har et begrænset antal konsonantklynger til at udtrykke de betydninger vi har brug for. Hvis man bruger en terning til at fordele betydninger på konsonantklynger, vil nogle betydninger være mere repræsenteret af nogle konsonantklynger end andre.

Et statistisk grundproblem er at hvis man bliver ved med at lede, så finder man noget usandsynligt, og hvis leder alle konsonantgrupper igennem, så vil der med stor statistisk sikkerhed vise sig noget som ville virke usandsynligt hvis det var det var det første man havde fået øje på. Det er mao. forventeligt at man finder noget usandsynligt hvis man leder længe nok. Det betyder ikke at det ikke er tilfældigt.

En anden forklaring er at der kan være etymologiske forklaringer. Måske stammer forskellige ord med samme konsonantklynge fra ét og samme ord. I de tilfælde kan det lydlige sammenfald forklares uden at inddrage en teori om fonæstemer.

Der kan også være en onomatopoietisk forklaring. Den bedste måde at producere et springvand med sproglyde er muligvis med et kraftigt spruttende [spr]. Denne forklaring kan dog rimeligvis kun række til fænomener der involverer lyd.

Den sidste forklaring, den fonæstetiske, er selvfølgelig at der er noget om det. Vi sprogbrugere knytter lyde til betydninger. I hvert fald i et vist omfang.

Hvis en lydkombination er blevet statistisk knyttet til en betydning, kan det fornemmes af sprogbrugerne, og det kan gå hen at blive pseudoproduktivt. Det kan fx være med til at betydninger kan ændres så de svarer til lydende. Fx:

Da jeg var barn var der ikke noget i vejen med ordet lugt. Det var et neutralt ord. En rose og en lort kunne lugte, hhv. godt og skidt. I dag forbinder mange lugt med noget negativt, det er kun lort der lugter. Til gengæld er dufter blevet det nye lugter.

En fonæstetisk forklaring kunne være at ord der starter med lu- ofte (og muligvis tilfældigt, eller af helt andre grunde) har negative konnotationer, fx lusket, lumsk, ludder, lummer, ludfattig, lurendrejer, lurepasse, lus, luset. Mon ikke den negative konnotation kan smitte af på andre ord med lydlige ligheder?

Der kan selvfølgelig være andre forklaringer, såsom samfundsforandringer hvor udsendelse af naturlige duftstoffer i stigende grad er tabu, osv. Men ikke desto mindre.

Denne argumentation virker måske ok i nogen tilfælde. Men jeg har svært ved at se det virke i tilfælde som st- og kr- ovenfor. Disse konsonantpar er i det hele taget meget hyppige, og de har således også mange andre betydninger knyttet til sig.

Så, selvom der måske er noget om det, vil jeg nok betragte fonæstemer som et kuriosum snarere end en primær drivkraft i udformningen af sprog.

Til videre læsning:

• Abelin, Å. (1999) Phonesthemes in Swedish, i Proceedings of XIV International Conference of Phonetic Sciences 99, University of California, Berkeley, 1333–1336.
• Bergen, Benjamin K. 2004. The psychological reality of phonaesthemes. Language 80.290-311.

(Tak til Skye for inspiration)

Related posts:

1. Fugl eller fisk?

• Mange højtlønnede vil nemlig benytte muligheden for at udskide … udskyde deres løn fra december til januar.
• Den store ministerplan kan dog blive udskidt … -skudt til senere på året.
• Nordkorea afbrød i dag al militær kommunikation med Sydkorea og advarede samtidig med at det vil føre til krig hvis omverdnen forsøger at afbryde en planlagt missilafføring … -fyring.
• Og tyvene begår ikke rov- overraskende efter dyre ting som faldsk- … fladskærme …
• … finde de personer der placerer bumserne … bomberne
• … hente penge i renoveringens renoveringspulje.
• VU-formanden mener at Dansk Folkeparti er populistisk med en politik som handler om tre ting: At kunne lide gamle dyr … gamle OG dyr og ikke at kunne lide indvandrere.
• Skrot regrering- … regrei- … strop … jeg starter lige helt forfra med den. Skrot registreringsafgiften, hedder det.
• … DSB first lejer fire togsæt ud til DSB hver dag midt i myldrebanetiden …
• Angrebet blev udført af tilhængere af ha- he- isb- asli- … Den må jeg lige tage om igen … hes- bi- di- … Hezbi Islami …
• Hvad kan vandmelon øh vandkanonen?
• … ingen ringere end racekøreren Tom Kristensen …
• … et brystforstyrrende indgreb koster 3.180.000 bonuspoint.
• Transportminister Lars Berfed … Barfod vil nu lede en del af den tunge trafik uden om hovedstaden.
• Nogen sol men også formiddag … nogen sol i dag, men her til formiddag også regn …

Sådanne fejl, kan indimellem være tankevækkende. Det kan være vanskeligt at afgøre den egentlig årsag til fejlene, så man skal passe på med overfortolkninger, men det kan være sjovt at gætte lidt på hvad der går galt.  I en del tilfælde er der formodentlig tale om fejllæsning eller stavefejl i manuskriptet.

I mange tilfælde er der tale om anticipationer, altså at produktionen af et ord påvirkes fonologisk eller morfologisk af ord længere fremme i ytringen, eller det modsatte, perseverationer, hvor ordet påvirkes af foranstående ord. Anticipation og perseveration sker konstant på det fonetiske niveau, hvor nabolyde koartikuleres eller assimileres – udtalen af en lyd påvirker og påvirkes af nabolydene, fx når /n/ bliver til [m] i koppen [kʰʌb̥m̩] eller hindbær [hemb̥æɐ̯].

No related posts.

I betragtning af hvor gode vi er til at koordinere vores taleorganer, så er vi ikke altid lige gode til at bevidstgøre os selv om hvad det rent faktisk er vi gør dem. Det volder tit problemer for nye lingvistikstuderende.

Nedenfor er nogle morsomme uddrag af nogle studerendes besvarelser fra en prøve hvor de skulle beskrive lyden [w] (snuppet fra det seneste nummer af SpecGram):

Question.

Describe the articulation of [w].

Answers.

1. The articulators come into contact but do not touch.
2. The back of tongue makes a complete contact with the tongue.
3. The tongue of the body is retracted, then the body moves upwards.
4. The lower lips and the upper lips come close together. The body of the tongue is then raised, though still at the back of the tongue.
5. The hard palate of the tongue comes into contact with the back of the tongue.
6. Upper lip and the back of the tongue come into close approximation.
7. The tongue is lowered and advanced towards the hard palate.
8. The back of the tongue touches the velum in quick succession.
9. The body of the tongue is lowered and moves towards the mid, back section of the tongue.
10. The back of the tongue is raised towards the velum to form a gap. The air passes out smoothly until the lips are lowered.
11. The tongue is backward.
12. The articulators are not close enough together to allow air to pass through.
13. The back of the tongue touches the alveolar ridge.
14. The sides of the tongue are rounded so they come into contact with the hard palate.

Man behøver vist ikke at være lingvist for at gennemskue at nogle af disse beskrivelser er temmelig vanskelige at udføre, fx den med at få overlæben til at røre det bagerste af tungen.

Related posts:

1. Retningslinjer for fonetikstuderende

Hør udsendelsen her: Hvor forskerne fyrer den af.

No related posts.

Og ikke mindst rofl [ʁʌfl̩] (som, for de uinviede, er en forkortelse for rolling on the floor laughing). Således har vi langt om længe fået et ord i dansk der rimer på kartoffel.

Hvor længe disse ord får lov at leve i sproget er tvivlsomt, så nyd det så længe det varer.

Related posts:

1. Hvad rimer på gris?

Det nyeste nummer indeholder en artikel med Guidelines for the Behavior of Graduate Students of Phonetics. Her er et par stykker:

• The IPA symbol for a bilabial click is not called “the cervix,” even if it really looks like one.
• Students are not allowed to ask the “cute” TA (Teaching Assistant) to produce difficult phonemes for them… slowly… over and over again.
• There is no diacritic for “drunken voice”.

Osv. Og så er der selvfølgelig også denne:

• Students are not allowed to convince wide-eyed, trusting first-years that the nasal ingressive voiceless velar trill will be officially added to the IPA chart next year.

Det er et tilbagevendende tema på SpecGram om nasal ingressive voiceless velar trill skal indføres i IPA-skemaet eller ej. Det foreslåede IPA-symbol er det såkaldte double-dot wide-o. Se det er noget der kan få en fonetiker til at fnise.

Related posts:

1. Krøller på tungen