laveste pris for generiske piller http://1apotekonline.com/

Lær noget nyt på den sjove måde:

Næsehulen og stemmelæberne McGurk-effekten Overtonesang Kardinalvokalerne Hvorfor får man lys stemme når man inhalerer helium? Strubesang

Diverse

Årets ord 2011: wordfeud

DR’s Sproglaboratoriet kårede Arabisk forår som årets ord 2011, hvilket var lidt af en fesen beslutning, dels fordi arabisk forår slet ikke er nye ord, det er blot en ny sammenstilling af ord, dels fordi det lingvistisk set er en trivialitet, omend det i global politisk forstand er et interessant fænomen.

Her på bloggen kårer jeg wordfeud til året ord. Wordfeud er som de fleste fandt ud af i løbet af 2011 navnet på en scrabble-efterligning til smartphones (os der bare har stupidphones – et andet godt ord der er blevet tiltagende relevant – føler os udenfor) der har opnået enorm popularitet.

Nå, men Wordfeud har affødt verbet at wordfeude, ligesom Google for længst har affødt verbet at google og en række andre tilsvarende teknologier har navngivet verber. Det demonstrerer en skøn indbygget autonomi og tilpasningsevne i sproget. Ordklasser, som her verber og proprier, er fleksible og ord skvulper uden problemer fra en ordklasse over i en anden alt efter vores behov for kommunikation. Google prøvede vist endda engang at stoppe brugen af deres navn som et verbum, men sproget tager ikke hensyn til registrerede varemærker.

Hvordan udtales wordfeud?

Det her er jo en fonetikblog, så årets ord skal også være udtalemæssigt relevant, og det er det. Når man lærer et ord at kende på skrift frem for at få det mundtligt overleveret, kommer der ofte nogle ukvalificerede gæt på hvordan ordet skal udtales, især naturligvis når det er en fremmedsproglig ortografi.

Der er lige nu især to konkurrerende udtaler af wordfeud, og det er især udtalen af feud der bøvles med. Skal det være [fjuːd̥] eller [fʌjd̥], fjoot eller føjt?

På engelsk er den gængse udtale af wordfeud [wɜːd fjuːd]. Dette fordanskes som regel til [wœːd̥fjuːd̥] – d’erne aftemmes og /ɜː/ fortolkes som /œː/ som er den danske vokal der er tættest på den engelske.

Den anden udtale [fʌjd̥] må pokker vide hvor kommer fra, men det ligner en slags tysk udtale. Bruger man den udtale, afslører man sig selv som enten ikke-engelskkyndig eller spøgefugl.

Det minder om dengang euroen blev indført rundt omkring i Europa. Der diskuterede man om det hed [øʊ̯ʁo œʊ̯ʁo juɹɔʊ̯ ʌjʁo] alt efter om man benyttede det ene eller andet danske ø, eller engelsk eller tysk ortoepi. Jeg siger selv det første.

Den danske fortolkning af bogstavsekvens feud ville i den forbindelse i øvrigt normalt være [føʊ̯ˀd̥/fœʊ̯ˀd̥], men den har jeg ikke hørt i tale endnu. Det kan være det kommer.

Björn Lindblom om fonetikken før, nu og i fremtiden

Stockholms universitet har gjort et foredrag med den svenske fonetiker og professor emeritus Björn Lindblom tilgængeligt her. Björn Lindblom fortæller om fonetikken fra fagets opståen frem til i dag, og han kommer med et bud på hvor fonetikken skal bevæge sig hen i fremtiden.

I foredraget fortæller Björn Lindblom bl.a. om sin seneste forskning i samarbejde med Peter McNeilage om sammenhængen mellem koartikulation i sproget og vores biologisk betingede cykliske motorik. Det kan man læse mere om i artiklen her.

Foredraget tager ca. en time. Derefter er der spørgsmål fra tilhørerne, som man kan vælge at springe over.

Fonetiker vinder årets Harald

Harald er Københavns Universitets årlige pris til en underviser der har gjort det særlig godt, og det er de studerende der er med til nominere kandidaterne. Årets Harald er netop gået til adjunkt John Tøndering fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, som underviser og forsker i fonetik.

Stort tillykke herfra til John Tøndering.

Se og hør rektors tale og studenternes begrundelse her:

Hvad har høreapparater og børns sprogtilegnelse med hinanden at gøre?

Videnskab.dk har de sidste par dage haft et par artikler med fonetisk relevans. Den ene artikel – Forskere tættere på opklaring af talens gåde – er fra min arbejdsplads ‘Øregangen’ på CBS, og handler om det forskningsprojekt som jeg selv er tilknyttet. Den handler om hvordan vi med sprogtilegnelsesmodeller forsøger at lære høreapparater noget om sprog og dermed lære dem at forstærke sprogligt relevante signaler og nedtone de irrelevante.

Den anden artikel – Vokaler gør det svært at lære dansk – handler om at det danske sprogs omfattende vokalinventar gør at danske børn er længere om at lære deres modersmål end børn i andre lande.

Man kan abonnere på sprognyheder fra videnskab.dk her.

ɶ ryger ud af IPA

[OBS! Der er tale om en aprilsnar]

The International Phonetic Association som varetager lydskriftsystemet IPA har meddelt at vokalen [ɶ] ryger ud af IPA-skemaet med næste opdatering i 2012.

Det er IPAs politik at skemaet kun skal indeholde lyde der rent faktisk forekommer i verdens sprog, og det eneste kendte sprog der overhovedet benytter vokalsymbolet, er dansk, men ifølge IPA er der ikke tilstrækkeligt belæg for at påstå at vokalen i grøn, drøm osv. skulle svare til kardinalvokal nr. 12.

Vokalen blev oprindelig indført for at opnå et symmetrisk skema, men det er ikke længere en prioritet hos IPA. Da man i forvejen ikke har nogen bagtungevariant af [æ] og heller ikke nogen urundet variant af [ʊ], mener man således at det kan forsvares at fjerne [ɶ].

Af samme årsag fjernes [ɘ], som heller ikke benyttes i nogen kendte sprog, fra skemaet.

Den danske repræsentant i IPA, Nina Grønnum, har gjort indsigelser mod beslutningen. Man overvejer nu at indføre stødsymbolet [ˀ] som officielt IPA-tegn for at kompensere danskerne.

Læs mere om nyheden her

Gæt en dialekt

Dialektforskeren Michael Ejstrup har lavet en test på videnskab.dk, hvor man skal gætte dialekter. Resultaterne af testen skal bruges til MEs forskningsprojekt. Læs mere om testen og hjælp en forsker her. ME ønsker med sin forskning at vise at de danske dialekter stadig er lyslevende.

Jeg scorede selv 9 point i testen og ramte plet med én by. Ikke imponerende. Desværre kan man ikke få facit før forsøget er overstået.

Fonetikere har anderledes hjerner

En pudsig nyhed: Hjerneforskere har lavet MRI-scanninger på 17 fonetikere og opdaget at deres hjerner adskiller sig fra almindelige menneskers hjerner.

Dels er der et område i hjernen der vokser alt efter hvor længe man har beskæftiget sig med fonetik. Dels har fonetikere et område i hjernen der har en særlig form, hvilket antyder at man er prædisponeret til at blive fonetiker.

Læs nyheden her.

Nys 39 – temanummer om dansk udtale

Nydanske Sprogstudier (NyS) nr. 39 er netop udkommet, og dette nummer indeholder seks artikler om den nyeste forskning i dansk udtale. Desuden er der en introduktion til computerprogrammet praat, som bruges af fonetikere.

NyS udgives af Dansk Sprognævn og henvender sig til læsere der er en lille smule mere end almindeligt interesseret i sprog, men man behøver ikke at være forsker for at følge med.

Hvis man er nysgerrig, kan man finde forsmage på noget af det rundt omkring på nettet:

Jeg har også selv en artikel med i nummeret, som sørme handler om schwa. Forvent en kort udgave her på bloggen inden for et par dage.

Årets ord 2010: App

Det er godt nok lidt sent at kåre ord for 2010, men det var en god anledning til at gøre opmærksom på en ny hjemmeside for lingvistikinteresserede: Popular Linguistics Online.

Nogen af de ord der er blevet kåret til årets ord rundt omkring er vuvuzela, kødklister og wiki. Andre topkandidaterne har desuden været udkantsdanmark og askesky.

Jeg har dog i et stykke tid haft et godt øje til ordet app (en forkortelse af application, om små computerprogrammer der giver ekstrafunktioner til mobiltelefoner) som blev stort i løbet af 2010, og nu går alle ungerne rundt i skolegården og slås om hvem der har de fedeste apps.

Det glædede mig derfor at læse i det nye online magasin Popular Linguistics Online at app var blevet kåret til årets ord i USA af American Dialect Society. Det vil jeg hermed også kåre det til her på bloggen.

App er interessant fra et fonologisk perspektiv idet der er en gammel diskussion om hvorvidt der er et eller to fonologiske korte a’er i dansk, altså om [a] som i Anne er et andet fonem end [ɑ] i Anders.

De to a-varianter opfører sig i høj grad forudsigeligt: [ɑ] findes efter /r/ og foran tautosyllabisk /b p m f v g k ŋ j r/, mens [a] findes alle andre steder. De er mao. komplementært fordelte. Næsten. Der er undtagelser som Anders, anderledes, andre, vandre.

Og så har vi en del indlånte ord som Jack, hacker, laptop osv. og nu altså også app hvor vi har [a] foran nogen konsonanter hvor vi i hjemlige ord har [ɑ]. De to kvaliteter kan endda være betydningsadskillende, som fx [agɕn̩/ɑgɕn̩] action/aktien.

Efterhånden som den slags ord bliver mere udbredte i dansk, mister man fornemmelsen for hvorfor man tidligere sagde hhv. [a] og [ɑ] i forskellige kontekster, og vokalerne, der før var varianter af samme fonem, etableres som selvstændige lyde. Dette vil med tiden gøre det vanskeligere at fastholde at vi kun har ét /a/.

Lær at lave fonetisk analyse med Praat

John Tøndering har skrevet et indlæg på Sprogmuseet om hvordan man kan bruge det udmærkede og gratis program Praat til at lave fonetisk analyse. Så hvis man har en gør-det-selv-fonetiker i maven, er det bare at gå i gang.

Følg med

rss e-mail FB Twitter