Modifikationer af vokaler

I den traditionelle vokalbeskrivelse, beskriver man vokaler ud fra disse tre træk:

  • Artikulationssted: for-, mellem– eller bagtunge.
  • Åbningsgrad: høj, halvhøj, halvlav eller lav.
  • Runding: rundet eller urundet.

Ud over disse træk kan vokaler modificeres på forskellige måder, hvilket udnyttes på en del sprog. Her er nogle af de modifikationer og kontraster man finder :

  • nasale vokaler
  • spændte vs. slappe vokaler
  • vokaler med advanced tongue root (Dette er principielt forskelligt fra spændt/slap-kontrast. Nogle sprog har ATR, mens andre har spændt/slap, men der er næppe nogen sprog der har en tredelt skelnen mellem disse. Som distinktivt træk kan man derfor nøjes med [+ATR].)
  • faryngaliserede vokaler
  • retroflekse vokaler
  • frikative vokaler
  • creaky/breathy/modal stemthed (dansk stød kan beskrives som en art creaky voice)
  • korte/lange vokaler
  • diftongering

Disse træk beskrives nærmere i fx Grønnum (2005) og Ladefoged & Maddieson (1996).

Hvis man går i detaljer, kan man sikkert finde mange flere modifikationer en disse. Nogle sprog har ustemte vokaler findes som allofoner. Svensk har et såkaldt Viby-i som for mig lyder en smule frikativt, men jeg har ikke kunnet finde en præcis artikulatorisk beskrivelse af det.  Svensk skelner desuden mellem tre former for læberunding; ud over alm. rundet/urundet har de også indrundede vokaler.

På dansk kan vokaler fakultativt udtales kraftigt ð-påvirket foran [ð] i ord som side, sæde, søde osv. hvor der ikke er nogen tydelig forandring fra vokal til [ð]. Jeg er usikker på hvordan disse skal beskrives, men måske en art ekstrasnæver mellemtungevokal.

Daniel Jones' kardinalvokaler

Den klassiske indspilning af Daniel Jones der udtaler de 8 primære og 10 sekundære kardinalvokaler, to korte og en lang. Her illustreret med IPA’s vokalskema.

Røntgenfilm af taleorganer (H.M. Truby)

9 minutters røntgenfilm med fokus på artikulationen af forskellige konsonantgrupper på engelsk (plotched, hotshot, strength, chlorid, quads, blooped, dragged, glanced, putrid, branded, tweaks, dwedged, cubed, rebuked osv.).

Bemærk: 1. Taleorganerne stilles i position inden ordet udtales, 2. Tale er ikke en serie af diskrete lyde (uanset at vi opfatter det sådan), men en kontinuerlig bevægelse af taleorganerne.

Yderligere information: TRUBY, H.M. (1959), “Acoustic-cineradiographic analysis considerations with special reference to certain consonantal complexes”, Acta Radiol. Suppl. 182, 1-227.

Stemmelæberne i aktion

Her er en film hvor man kan få lov at se struben indefra. Filmen er optaget med laryngoskopi, hvorved et kamere føres ind gennem næsen og ned i svælget. Den tungelignende formation nederst i billedet er epiglottis.

Bemærk i øvrigt at de stemmelæbesvingninger man ser på filmen, ikke svarer til de reelle stemmelæbesvingninger. De er blot en konsekvens af at man filmer højfrekvent svingninger med lavfrekvent optageudstyr (svarende til film hvor man tilsyneladende ser hjul bevæge sig meget langsomt eller ligefrem baglæns, mens køretøjet bevæger sig hurtigt fremad).

Røntgenfilm af taleorganer (Ken Stevens)

Her er en lille røntgenfilm hvor man kan se taleorganernes bevægelse under artikulationen af forskellige nonsensord. Filmen er optaget i 1962. Af hensyn til risikofaktoren er man gået bort fra at lave røntgenfilm af raske forsøgspersoner. Forsøgslederne var Ken Stevens og Sven Öhman.

Det der bliver sagt i filmen er dels en række nonsensord, dels sætningerne:

Why did Ken set the soggy net on top of his deck?
I have put blood on her two clean yellow shoes.

Flere detaljer findes i J.S. Perkell (1969) Physiology of Speech Production, MIT Press, Cambridge, MA.