Lær noget nyt på den sjove måde:

Næsehulen og stemmelæberne McGurk-effekten Overtonesang Kardinalvokalerne Hvorfor får man lys stemme når man inhalerer helium? Strubesang

marts, 2009:

Indsæt lydskrift i dine dokumenter

Her er nogle metoder til at indsætte IPA lydskrift i elektroniske dokumenter og tekstbehandlingsprogrammer. Alle metoder benytter unicode.

1. Online IPA-tegnvælger

Jeg har lavet en IPA-tegnvælger hvor man kan skrive IPA-lydskrift ved at klikke på symbolerne. Teksten kan kopieres og sættes ind i ethvert program der understøtter unicode (det gør de fleste). Hvis siden ikke virker ordentligt, kan du evt. prøve rishida.net.

2. Indsæt specialtegn

Dit tekstbehandlingsprogram har typisk en funktion til at indsætte specialtegn. I OpenOffice skal du trykke alt+i, s, enter. Så popper der en tegnvælger op. Her skal du vælge en skrifttype der understøtter unicode, fx Arial eller Lucida. Her er der en liste over almindelige og downloadbare IPA-fonte.

3. Søg og erstat

Hvis man skal skrive længere passager med lydskrift, kan det være tidsbesparende at skrive det i en quick-and-dirty lydskrift der er baseret på tegnene på dit tastatur. Derefter kan man lave en masse søg og erstat-kommandoer hvor man udskifter tegnene med tilsvarende IPA-symboler.

Problemløsninger

Hvis ovenstående metoder ikke virker for dig, er det måske fordi du sidder med et dårligt tekstbehandlingsprogram eller en dårlig browser. Prøv evt. de gode, gratis programmer OpenOffice (tekstbehandling) og Firefox (browser). Det virker for mig.

Advarsel

I gamle dage brugte man ofte et tilpasset ASCII-tegnsæt (fx SIL IPA93) til at skrive lydskrift. Man kan stadig støde på at det bliver anbefalet. Hold dig fra det. Brug i stedet unicode. Ulemperne ved ASCII-tegnsættene er mange, bl.a. at dit dokument typisk ikke kan læses af andre end dig selv.

[ˈgoːˀ fɐˈnʌjˀl̩sə]

Lektion i xhosa clicks

En tålmodig xhosa-talende sydafrikaner forsøger at lære hvid mand at udtale kliklyde. Den hvide mand har sine vanskeligheder, men er ikke bange for at være lidt til grin.

Kliklyde er principielt ikke svære at udtale. Vi gør det fx når vi siger “tsk tsk” eller når vi efterligner kysselyde og smaskelyde. Det vanskelige er bare at integrere dem i udtalen af andre sproglyde.

Der er tre slags clicks i xhosa, dentalt, palatalt og lateralt (IPA: [ǀ ǃ ǁ]). Sproget tales i Sydafrika.

Kargyraa strubesang

Kargyraa er en art strubesang (eng. throat singing). Det er en særlig sangteknik som stammer fra Tuva i det sydlige Sibirien. Teknikken består i at optræne sig i at få de falske stemmelæber (plicae ventricularis) til at svinge. De falske stemmelæber er dem der svinger når man fx rømmer sig eller sige knurrelyde; de ses tydeligt i denne film.

Ved at brumme på de falske stemmelæbesvingninger kan man opnå et toneleje en oktav under det normale toneleje. Teknikken kombineres ofte med overtonesang.

I denne film er teknikken demonstreret af en strubesanger fra den mongolske musikgruppe Huun-Huur-Tu.

Lyt med øjnene

Her er et interessant eksperiment i lydopfattelse. Det skal lige siges at eksperimentet virker bedst hvis der er lidt støj omkring en.

Se videoen nedenfor. Hvad siger manden? Se videoen igen, men denne gang med lukkede øjne. Hvad siger han nu?

Rent faktisk er det en lydoptagelse af “bah-bah” der er lagt over en videooptagelse af “dah-dah”. Der er altså uoverensstemmelse mellem det vi ser og det vi hører. Vores hjerne prøver at få det til at stemme overens, og vi kan derfor opfatte det som noget helt tredje, fx “gah-gah”. Denne effekt kaldes McGurk-effekten (wiki).

Hvad hører du?

(Tak til John Tøndering for at gøre mig opmærksom på filmen)

Næsehule og stemmelæber

Her er en rigtig nasset videooptagelse af næsehule og strube. Man ser først hvordan en fiberoptisk kikkert føres ind i næsehulen og derfra ned i svælget hvor man får et kig på stemmelæberne.

Næsehulen: Læg mærke til den lodrette væg, næseskillevæggen, midt i næsen. Se hvordan ganesejlet hæves under artikulationen af papapa, shhhh og babybottle. Desværre bliver der ikke sagt ord med nasaler.

Struben: Læg mærke til hvordan hvordan hele svælget indsnævres ved tonestigningen. De bevægelige dele der føres sammen under artikulationen, er tudbruskene. Selvom man kan se bevægelser i stemmelæberne, svarer det ikke til de faktiske stemmelæbesvingninger – de har for høj frekvens til at blive opfanget i realtid.

Fløjtesprog – Silbo Gomero

I de fleste verdensdele kan man finde eksempler på sprog der består udelukkende af fløjtelyde. Fløjtesprog anvendes til at kommunikere over lange afstande, typisk i bjergrige egne.

Fløjtesprogene er ikke et sprog i sig selv, men snarere en måde at udtale et sprog på. I princippet kan man udtale et hvilket som helst sprog med alene med fløjtelyde.

Lidt forenklet går det ud på at man artikulerer lydene som normalt, men i stedet for at bruge stemmelæberne som lydkilde, bruger man fløjtelydende. Labialer kræver dog en særlig gestus, eftersom man ikke har samme bevægelsesfrihed med læberne når man fløjter.

Akustisk set svarer det til at man kun hører hvad der svarer til vokalernes anden formant, F2. Transitioner i formanten fungerer som cue om artikulationsstedet for konsonanterne. Forskellige varianter af fløjtesprog bruger desuden forskellige måder at til at kompensere for den manglende akustiske information.

Her er en lille film hvor en spansk tekst læses op på fløjtesproget silbo, som man kan finde på den kanariske ø Gomera (R2-D2 kunne ikke have sagt det bedre). Se mere på wiki.

Hvorfor får man lys stemme når man indånder helium?

Der findes et par myter om hvorfor man får smølfestemme når man inhalerer helium.

Den lyse stemme skyldes simpelthen det faktum at lydbølger transporteres med forskellig hastighed gennem forskelligt materiale, og de transporteres hurtigere igennem helium, da heliums tæthed er 1/6 af atmosfærisk luft.

Det er dokumenteret i højhastighedsoptagelser af stemmelæberne, at stemmelæberne ikke svinger hurtigere når man inhalerer helium.

Man kan også indånde svovlhexafluorid som er 6 * tættere end atmosfærisk luft. Her transporteres lydbølgerne langsommere, og stemmen lyder dybere.

Se Adam fra Mythbusters demonstrere dette:

Hvor mange vokallyde er der i dansk?

Det spørgsmål er ikke helt let at besvare, for det kommer i høj grad an på hvordan man tæller, og hvor meget der skal til før man synes to vokaler er ens eller forskellige. Svaret på det spørgsmål kan veksle fra ca. 10 til ca. 50 vokaler.

Strengt taget, akustisk set, er enhver vokal der udtales, fysisk forskellig fra alle andre vokaler der nogensinde er udtalt. Med tilstrækkelig fint måleapparat vil man altid kunne måle en lille forskel på to vokaler.

På trods af dette har vi en abstrakt forestilling om at nogle vokaler er ens. Dels er vores perceptionsapparat ikke fintfølende nok til at opfange bittesmå akustiske detaljer, og dels kan udtalen af en vokal påvirkes af de konsonanter den er omgivet – også så meget så vi tydeligt kan høre det – men vi tilskriver ikke denne variation nogen sprogligt betydningsadskillende funktion.

Eksempel: Alle danskere ved at /a/ lyder tydeligt forskelligt i ordene kat og rat. Vi ved at /a/ udtales arh-agtigt når vi sætter er /r/ foran. I en vis forstand har vi dog kun ét a, ét fonem, men det kan udtales forskelligt alt efter omgivelserne.

Fonologisk

Man kan analysere sig frem til at vi har 11 vokalfonemer på dansk:

/i y u/ – høje vokaler

/e ø o/ – halvhøje vokaler

/ɛ œ ɔ/ – halvlave vokaler

/a/ – lav vokal

/ə/ – neutral vokal (findes kun i ubetonede stavelser)

Alle vores forskellige vokalkvaliteter kan udledes af disse 11 fonemer efter bestemte regler der tager højde for om vokalerne er korte eller lange og hvilke konsonanter de er nabo til osv.

De tre vokaler /y ø œ/ kan måske endda reduceres til /y ø/ jf. dette indlæg. (Tilføjet 17. maj. 2011)

Vokalkvalitet

Hvis man undersøger hvordan vokalerne konkret udtales (det kan man enten gøre artikulatorisk, akustisk eller auditivt) så er der i betonede stavelser typisk et sted mellem 16-18 vokalkvaliteter afhængigt af hvilken variant af dansk man taler. Hvis man er godt trænet i lydopfattelse, kan man skelne nogle flere, men så er vi vist også ved at nærme os grænsen for vores auditive formåen.

Dvs. vi har brug for 16-18 forskellige lydskriftsymboler, når vi skal lydskrive danske vokaler i betonede stavelser. Hertil kommer nogle stykker som kun findes i ubetonede stavelser (se nedenfor).

Igen, akustisk set er alle vokaler i hvert fald en lille smule forskellige, men de samler sig i nogle klynger, og man kan derfor regne med at vokalerne inden for en klynge er så ens så vi ikke opfatter dem som forskellige i nogen lingvistisk interessant henseende.

Vokallængde og stød

Vi har på dansk en skelnen mellem korte og lange vokaler, og lange vokaler kan desuden have stød. Hvis man ønsker at regne stød og længde som en egenskab ved vokalen (snarere end en egenskab ved stavelsen, hvilket der ellers kan være god grund til at gøre), så har vi i betonet stavelse:

12 forskellige lange vokaler (nogle har 13)

12 forskellige vokaler med stød

16 forskellige korte vokaler

I alt 40 forskellige vokalkvaliteter i betonede stavelser. Dertil kommer vokaler som i distinkt udtale normalt kun findes i ubetonede stavelser. Her er nok en håndfuld, primært [ə ɐ ɪ ʊ ð̩], men vokalinventaret i ubetonede stavelser er noget sløret og ikke særlig godt undersøgt endnu.

Konklusion

Så hvor mange vokaler har vi? Tja, hvis du vil chokere, så sig endelig at vi har 40-50 stykker. Hvis de vil være mere lempelig, så sig 11 fonemer; det er stadig et imponerende antal der kan slå de fleste af verdens sprog af banen. Og endelig, når vi lydskriver vokaler, bruger vi typisk omkring 20 forskellige vokalsymboler.

Lydbølger visualiseret med ild

Denne her film er jeg nødt til at dele. Jamie og Adam fra Mythbusters (som jeg holder meget) bruger ild (som jeg holder meget af) til at visualisere lydbølger (som jeg holder meget af). Og så er det ikke mindst spøjst at de gør det med en anordning der hedder Ruben’s Tube. Kosmisk.

Modifikationer af vokaler

I den traditionelle vokalbeskrivelse, beskriver man vokaler ud fra disse tre træk:

  • Artikulationssted: for-, mellem- eller bagtunge.
  • Åbningsgrad: høj, halvhøj, halvlav eller lav.
  • Runding: rundet eller urundet.

Ud over disse træk kan vokaler modificeres på forskellige måder, hvilket udnyttes på en del sprog. Her er nogle af de modifikationer og kontraster man finder :

  • nasale vokaler
  • spændte vs. slappe vokaler
  • vokaler med advanced tongue root (Dette er principielt forskelligt fra spændt/slap-kontrast. Nogle sprog har ATR, mens andre har spændt/slap, men der er næppe nogen sprog der har en tredelt skelnen mellem disse. Som distinktivt træk kan man derfor nøjes med [+ATR].)
  • faryngaliserede vokaler
  • retroflekse vokaler
  • frikative vokaler
  • creaky/breathy/modal stemthed (dansk stød kan beskrives som en art creaky voice)
  • korte/lange vokaler
  • diftongering

Disse træk beskrives nærmere i fx Grønnum (2005) og Ladefoged & Maddieson (1996).

Hvis man går i detaljer, kan man sikkert finde mange flere modifikationer en disse. Nogle sprog har ustemte vokaler findes som allofoner. Svensk har et såkaldt Viby-i som for mig lyder en smule frikativt, men jeg har ikke kunnet finde en præcis artikulatorisk beskrivelse af det.  Svensk skelner desuden mellem tre former for læberunding; ud over alm. rundet/urundet har de også indrundede vokaler.

På dansk kan vokaler fakultativt udtales kraftigt ð-påvirket foran [ð] i ord som side, sæde, søde osv. hvor der ikke er nogen tydelig forandring fra vokal til [ð]. Jeg er usikker på hvordan disse skal beskrives, men måske en art ekstrasnæver mellemtungevokal.

Følg med

rss e-mail FB Twitter